Hjemmebagt rugbrød med surdej

Vindruegele

Vindruegele til vinterens stege!

Har man vindruer i haven eller drivhuset, er der som regel mange flere, end man kan spise. Hvad kan man så gøre ved alle de dejlige druer? Du kan lave en skøn gele af de sidste druer, og det gør ikke noget, de er sure. Du får her fra Smagsløgene en opskrift til at lave en nem vindruegele, som kan bruges til mange forskellige ting. Du kan bl.a. bruge det som tilbehør til stege, i halve æbler til andesteg, ovenpå en ostemad, på et stykke knækbrød, til at smage saucer til med, i rødkålen, til æbleskiver og til pynt på kager. Geleen er meget anvendelig, da den kan bruges både til kødretter og desserter. Den har den flotteste dybe røde farve og smager skønt.

Det er pektinen, der får geleen til at stivne. Umoden frugt indeholder mere pektin end moden frugt, og de forskellige frugter/bær har også et varierende pektinindhold. Jeg bruger ikke altid geleringspulver, når jeg laver gele, men da druer har et lavt indhold af pektin, har jeg valgt at komme det i. Man kan også vælge at blande med en frugt, som har et højt pektinindhold – f.eks. æbler.

 

Ingredienser:

1,5 kg – vindruer

7 dl. – vindruesaft

525 g – sukker

4 spsk. – citronsaft

4 tsk. –  geleringspulver til gele ( 14 g. )

 

Tilberedning:

  1. Kom vindruerne i en gryde med en sjat vand.
  2. Kog til bærrene er bristet og kogt helt ud – ca. 30 min.
  3. Hæld massen i en si beklædt med et saftklæde, og lad den stå til alt saft er løbet igennem. Den må ikke presses, så bliver saften uklar.
  4. Tag 2 spsk. af sukkeret og bland med geleringspulver.
  5. Mål saften op og kog 5 min. med sukker og citronsaft.
  6. Kom sukker plus geleringspulver i og kog ved høj varme i ca. 10 min. Geleen skal have en temperatur på 105 grader.
  7. Tag lidt saft på en grydeske, løft den op over gryden og lad saften dryppe ned i gryden. Når geleen hænger i tunge seje dråber fra skeen, er den færdig.
  8. Skum geleen for urenheder.
  9. Hæld på skoldede atamonskyllede glas og luk straks glassene til. (I alle opskrifter står, at man skal vente med at sætte låg på, til geleen er kold. Men jeg lukker altid, mens det er varmt, så det konserverer, og jeg har aldrig haft problemer.)

 

Tips!

  1. Lav geleprøven ved at komme lidt gele på en kold tallerken, sæt den på køl et par minutter. Træk derefter en finger igennem, for at se om det er stivnet, hvis det løber sammen, skal det koge lidt længere.
  2. Brug ikke store glas, så kan geleen have svært ved at stivne.

 

vindruegele

blå vindruer Vindruer Vindruesaft,citron,gul melatin, sukker Vindruegele vindruegele

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmebagt rugbrød med surdej