Jomfruhummerhaler med hjemmelavet krydderurte-aïoli

Restaurant Gammel Mønt

Et besøg på Restaurant Gammel Mønt

 

Jeg har længe gået og ventet på, at mine forældre skulle komme til det københavnske, så vi kunne spise på mit gamle lærested.

Nu passede alt sammen og d. 06.11.2015, begav vi os på et eventyr, som var en sjælden en af slagsen. For at starte fra begyndelsen, jeg startede i kokkelære, hos den alvidende madguru Claus Christensen i år 2007, hvor jeg blot var 18 år og lige flyttet til det københavnske. Claus lærte mig alt, inden for det klassiske franske køkken, det er også det, der afspejler sig i hans køkken og restaurant. Claus er en fantastisk mand, der ikke blot ved meget om mad og den store blå verden. Men også om kunst, hvilket også kan ses i restauranten, da det også er et galleri.

Uden at forklare mere om mig og min tid hos Claus, vil jeg gerne dele min oplevelse, af vores besøg hos Restaurant Gammel Mønt, en aften jeg ikke lige glemmer. Vi startede aftenen, med at få et glas Gosset Brut Excellence, hvilket var en fantastisk champagne, der havde meget bløde bobler og gode nuancer. Christian som er den anden part af Restaurant Gammel Mønt, er rigtig eminent til, at finde vine der passer til maden, samt give en god service, så man føler sig godt tilpas i de lækre omgivelser. Jeg synes Restaurant Gammel Mønt, er er hele besøget værd, hvis man har lyst til god betjening, mad og vin. Dette siger jeg ikke blot, fordi det er mit gamle lærested og skjult reklame, men fordi jeg har en forkærlighed til det bedre.

Menuen for denne aften var lidt forskelligt, da vi valgte ud fra kortet og ikke nogen bestemt menu. Jeg valgte at bestille hvidvin til det hele, da vi alle sammen skulle have fisk til hovedretten. Vi fik en Renommée Bourgogne, som spillede rigtig godt i takt med de fede retter, samt vinen gav en fantastisk sammensætning, mellem de forskellige nuancer.

 

Forret:

  • Foie Gras terrine og vildtpostej med blandet bær-kompot og portvinsgele
  • Halv dansk hummer med mayonnaise

Hovedret:

  • Meunierestegt søtunge med små kartofler
  • Indbagt pighvar med hummerbisque og trøffelmarinet spinat

Dessert:

  • Forskellige oste
  • Creme Brulée med æble kompot og is

 

Jeg synes hele menuen var rigtig god, der var ingen slinger i valsen, andet end at der var ALT for meget mad, efter min mors mening. Jeg har sat nogle billeder ind fra hele herligheden. Og så synes jeg alle der lyster, skal smutte forbi Gammel mønt 41. I kan også tjekke deres Facebook side ud, hvor man kan melde sig ind i deres klub, samt høre om ugens menu.

 

Gammel Mønt i billeder

Restaurant Gammel Mønt_01 Restaurant Gammel Mønt_03 Restaurant Gammel Mønt_02 Restaurant Gammel Mønt_04 Restaurant Gammel Mønt_05 Restaurant Gammel Mønt_06 Restaurant Gammel Mønt_07

Restaurant Gammel Mønt_08

Restaurant Gammel Mønt_11 Restaurant Gammel Mønt_10

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jomfruhummerhaler med hjemmelavet krydderurte-aïoli