Restaurant Gammel Mønt

Risotto med syltet rosenkål

Risotto er en ret i sig selv!

Går du og mangler idéer til, hvad du skal give dine gæster, når de kommer på besøg efter en lang arbejdsdag, er svaret RISOTTO!

Risotto er en gammel ret, der kan gøres moderne på mange måder, men på samme tid bringe en snert af nostalgi. Jeg kan rigtig godt lide risotto, og det tager ikke særlig lang tid at lave. Jeg har i min risotto givet den lidt surt og bittert, da jeg mener, at risotto godt kan blive lidt for fed og dermed sagtens kan tåle noget modspil.

Risotto er en gammel italiensk ret, som egentlig svarer til danskernes risengrød. Jeg er helt klart størst fan af den italienske version!

 

Ingredienser:

500 g – risotto ris

150 g – smør

4 eller 5 – skalotteløg (kommer an på størrelsen)

1 eller 2 – hvidløg (kommer an på størrelsen)

4 stilke – frisk timian

100 g – prima donna eller parmesanost

200 ml – hønsefond

100 ml – hvidvin

 

Tilberedning:

  1. Hak løg og hvidløg rigtig fint og steg det forsigtigt af sammen med hakket timian indtil løgene bliver glasklare.
  2. Put risene i.
  3. Når løgene er færdige, putter du hvidvin i og lader det koge, indtil al alkoholen er kogt væk.
  4. Derefter hælder du hønsefond og koldt vand i, lad det koge i 20-30 min. alt efter smag. (jeg kan godt lide, at risene har lidt bid)
  5. Riv osten rigtig fint, kom den i risottoen og krydder den til sidst med salt og peber.
  6. Pil rosenkålen af stokken. Det tager lidt tid, men man får et rigtig pænt resultat.
  7. Kog en eddike/sukker lage med de krydderier, som du nu ønsker.
  8. Put rosenkålsbladene i en boks, hæld lagen over og lad det stå i 30 min.

 Tips!

  1. Risotto kan tilberedes med mange forskellige ting, jeg kan f.eks. foreslå svampe, syltede løg eller ærter,
  2. Man bruger normalt parmesan, men jeg synes, det er svært at få god parmesan i supermarkeder.

 

Risotto_05

Risotto_01 Risotto_02 Risotto_03 Risotto_04 Risotto_05

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Restaurant Gammel Mønt