Andelevermousse med rødløgskompot

Slib dine egne knive

Det vigtigste værktøj i køkkenet er en skarp kniv!

Alle der laver mad, har prøvet at stå med en sløv kniv, ved hvad det betyder for madlavningen og hvor irriterende det er, når man maser maden istedet for at skære den. Når kniven er skarp, går det hele meget hurtigere og det er desuden mere sikker at arbejde med en skarp kniv end en sløv kniv. Jeg bor et sted, hvor det ikke lige er til at få sine knive slebet og jeg synes, det er irriterende at sende knivene og så må undvære dem imens. Jeg har købt mig fattig i forskellige slags slibnings materialer for amatører, men jeg er gang på gang blevet skuffet.

Jeg har gået og tænkt på, hvordan jeg så får mine knive skarpe igen, uden at skulle sende dem og uden at bruge penge på dårlige knivslibere. Jeg er så træt af sløve knive og af at blive snydt. Så jeg tænkte, at når andre kan lære at bruge en slibesten, så kunne jeg vel også. Jeg undersøgte så, hvad muligheder der var og fandt den sten jeg kunne tænke mig. Men jeg var i tvivl, om det var den rigtige, så jeg ringede til Naturgalleriet- The good stuff shop i Holte og fik en sludder med en rigtig flink mand. Mit valg blev en Yaxell Japansk combi Vådslibesten – korn 600/1000. Et sæt med vådslibesten – vinkelholder og afrettersten. To dage senere så var vidunderet her. Og så var det om at komme i gang med at slibe.

 

Knivslibning: Sådan gjorde jeg

  1. Læg slibestenen i vand i mindst ti minutter.
  2. Sæt vinkelholder på knivklingen.
  3. Læg slibestenen i gummibasen med den grove side opad. (I mit tilfælde korn 600)
  4. Placer kniv med vinkelholderen på tværs af slibestenen i en skrå vinkel på 45 grader og kør nu kniven frem og tilbage på den lange led af slibestenen. (Til æggen føles lidt ru)
  5. Vend kniven og gør det samme på den anden side.
  6. Vend nu slibestenen så den fine side vender op ad. (I mit tilfælde korn 1000)
  7. Gentag punkt 4 og 5.
  8. For at fjerne den ru æg læg kniven på tværs af slibestenen (45 grader) og træk kniven imod dig selv.
  9. Gør det samme på den anden side.
  10. Giv kniven en tur på dit strygestål.
  11. Vask kniven ren for sliberester og tør den af.
  12. Test kniven på en blød tomat eller lignende for at se om den er skarp nok.

Tips!

  1. Hvis din kniv har været meget sløv, skal den nok slibes et par gange.
  2. Husk at bruge strygestål hver gang du har brugt dine knive.

Note!

Jeg sleb to meget sløve knive hvor den ene er dårlig kvalitet og den anden er god kvalitet. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, eftersom det er første gang jeg prøver. Så tror endelig, jeg har fundet mit slibegrej.

Vådslibesten

japansk vådslibesten,vinkelholder,afrettersten

yaxel vådslibesten,vinkelholder, afretter sten,knive

vådslibesten

slibesten,knive,tomater

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Andelevermousse med rødløgskompot