183714065548592
Slib dine egne knive

Kokos-mandelkage med frosting

Noget til den søde tand!

Når det er hunde koldt og regnen står ned, man sidder trygt og godt indenfor i varmen, ja så skal der hygges. Så er det, man får lyst til duften og smagen af hjemmebag. Jeg kunne nok finde på mange andre gode undskyldninger for at bage en kage, men her behøver vi ikke en undskyldning for at bage, og jeg er sikker på, at gemalen ikke protesterer. Faktisk elsker vi kage så meget, at vores ældste datter har lavet et kagedigt om os. Kager findes i alle afskygninger, former, farver og størrelser, så valget er svært. Dagens kagevalg blev en massiv kokoskage. Den er til den søde side, så den passer perfekt til en kop varm kaffe.

 

Ingredienser:

100 g – smør

5 eller 6 – æg (kommer an på størrelsen)

200 g – sukker

1/3 tsk. – vaniljepulver

200 g – mandelmel

200 g – kokosmel

1 tsk. – bagepulver

Frosting:

100 g – smør

200 g – flødeost

150 g – flormelis

revet skal fra 1 citron

Tilberedning:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Kom bagepapir i bunden af en springform og smør den.
  3. Smelt smørret og lad det køle af.
  4. Del æggene i hvider og blommer.
  5. Pisk æggehviderne stive.
  6. Kom sukker samt vaniljekorn ned til blommerne og pisk det luftigt.
  7. Bland mandelmel, kokosmel og bagepulver.
  8. Rør smør og mel blandingen i æggesnapsen.
  9. Rør/pisk forsigtigt det halve af æggehviderne i og så den sidste halvdel.
  10. Kom dejen i bageformen og bag 25 – 30 min ved 200 grader.
  11. Imens laver du frosting ved at røre smør, flødeost og flormelis godt sammen til en cremet masse.
  12. Når kagen er færdig, skal den køle helt af.
  13. Kom frosting på kagen, riv citronskallen og drys på.
  14. Lad kagen sætte sig lidt inden du sætter tænderne i den.

Tips!

  1. Du kan skifte citronen ud med appelsin eller et par lime.
  2. Har du ikke mandelmel, så kan du blende mandler fint.

 

mandelkokoskage med frosting

æg,sukker,kokosmel,mandelmel,vanille,citron,smør,flødeost,flormelis,citronskal

æggehvide

æggeblommer,sukker

æggeblommer, sukker

ubagt mandelkokoskage

frostingpyntet mandelkokoskage

mandelkokoskage med frosting

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slib dine egne knive