Ramsløgssalt det grønne drys

En måde at lave en dåbskage!

Dåbskage

 

Jeg havde den store ære at lave dåbskagen til min bedste ven og hans kærestes barns dåb.

Jeg har ikke prøvet at lave fondant før, så der var nogle udfordringer med det, hvilket gjorde at resultatet, ikke blev det bedste. Men jeg har gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele med jer! Kagen tog mig 9 timer fra start til slut, med dette sagt skal det ikke betyde, at man står uafbrudt i 9 timer og laver kage. Det kræver lidt planlægning med at bage bunden, lave ganachen, hindbærmoussen og fondanten.

Jeg valgte selv at lave fondanten, da jeg gerne ville prøve det. Men jeg tror ikke, der er den store forskel på smagen, da det egentligt bare er skumfiduser, olie, flormelis og syre. Jeg vil opfordre til, at man selv skal prøve at lave det en gang, men Odense Marcipan laver også fondant i mange forskellige farver, og til god kvalitet. Jeg er personligt ikke fan af fondant, da jeg hellere vil have marcipan overtræk. Men nok snak om fondant, i får her opskriften på en dåbskage, der er smager rigtig godt!

 

Ingredienser:

10 stk. – skumfiduser

1-1.5 dl – smagsløs olie

3-4 dl – appelsinsaft

200 g – flormelis

10-20 dråber – farve (dette kommer helt an på farven og hvor kraftig du vil have den)

400-500 g – hindbær

230 g – sukker

1 stk. – madagaskar vanilje

4 blade – husblas

250 g – fløde

350 g – chokolade

200 g – marcipan

200 g – smør

4 stk. – æg

50 g – mel

150 g – hvid chokolade

Tilberedning:

  1. Pisk smør og 200 g sukker til en lind masse.
  2. Hak, riv eller pil marcipan og chokolade i efter passende størrelse og ønske.
  3. Pisk et æg i ad gangen.
  4. Sigt til sidst mel i.
  5. Smør en form, og vend den med mel så den for en belægning af mel.
  6. Fordel massen i formen og bag den ved 180°C til 190°C i ca. 30 min.
  7. Når bunden er færdig skal den køle ned i min 2 timer.
  8. Smelt chokolade og fløde ved mellem varme.
  9. Når ganachen er smeltet skal den piskes kold.
  10. Når bunden er kølet ned fordeler du massen i formen.
  11. Fordel MASSER af friske bær på ganachen.
  12. Læg husblas i blød i koldt vand.
  13. Kog hindbær, appelsinsaft, 30 g sukker og vaniljestang i en gryde.
  14. Put den bløde husblas i massen.
  15. Sigt væsken igennem en tynd sigte og køl den ned i 1 time.
  16. Pisk fløde let og vend det i massen.
  17. Hælde moussen over den afkølede bund med ganache.
  18. Lad den køle den i 3 timer. (jo længere jo bedre)
  19. Smelt skumfiduser, olie og appelsinsaft i en gryde.
  20. Når massen er homogen, skal den hældes op i flormelissen.
  21. Når du ikke kan vende det rundt mere i skålen så hæld den du på bordet.
  22. Når massen er homogen så sæt den på køl i 15 min.
  23. Rul massen ud i 3-5 mm tykkelse, og put den på dåbskagen.

Tips!

  1. Læg smør ud dagen før så det bliver tempereret.
  2. Du kan godt bruge frosne hindbær til moussen, men brug friske til pynt og i mellem ganache og mousse.
  3. Jeg brugte folie rundt i kanten på kagen, så det var nemmere til sidst.
  4. Fondanten på ikke være tyndere en 3 mm. Men den må heller ikke være for tyk, da det ikke er det, der smager bedst efter min mening.
  5. Mange bruger smør creme, før man putter fondant på, så den ikke suger væske. Men det har jeg ikke valgt i min dåbskage.

 

Dåbskade04

Foto © Carina Sanhof

ValdemarDåbskage02DåbskageDåbskade03Dåbskage01Dåbskade04

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ramsløgssalt det grønne drys