En måde at lave en dåbskage!

Restaurant MÂDAGo

Restaurant MÂDAGO!

 

I oktobermåned åbnede der en ny restaurant i Rønne, vi har gået forbi mange gange og snakket om, at der måtte vi ind og spise. Men det er så først nu, at vi fik os taget sammen. Det er et rigtig hyggeligt lille sted med lækker mad og god betjening. De har 3 forretter, 4 hoveretter og 3 desserter at vælge imellem. Ud over det har de så en 3 retters menu, som vi valgte. Det var lækker mad og selvom vi ikke var helt oppe at ringe, så var det helt sikkert et besøg værd. Desuden så valgte vi, en vinmenu der passede til maden.

menukortvinmenu

Aftenens menu

Vi startede med hjemmebagt brød og oliventapenade.

brød,oliventapenade

Kommentar:

Lækkert brød men tapenaden var noget tam i det. Smagte som om, det var oliven, der var blevet blendet og serveret direkte uden at være smagt til med noget.

 

Forretten bestod af stenbiderrogn med blå congo i kogt og sprød udgave, agurk, dild og radisse.

stenbiderrogn,radiser,agurk,dild,blå congo

Kommentar:

Retten var fint anrettet, men det var ikke den store smagsoplevelse, de blå congo havde en let røget smag, der ellers passede fint til det salte. Der var også et sprødt indslag, men retten manglede altså det sidste, for at mine smagsløg var tilfredse.

 

Vinen til forretten var en Chenin blanc, som passede fint til det salte og let røgede.

chenin blanc

Til hovedret fik vi kalvekam med pommes anna, porre, bøgehatte, løg og glace.

kalvekam,porre,bøgehatte,løg,kalve glace,kartoffel

Kommentar:

Hovedretten var super lækker, kødet var tilpas stegt, så det var mørt og saftigt, en glace der smagte fantastisk med den rette smag af surt og sødt. Bøgehattene og især de syltede løg var lige prikke over i’et.

 

Til hovedretten fik vi en River retreat – shiraz, som passede perfekt til kalvekødet.

river retreat - shiraz

Selve desserten var rabarber cheese cake med lakrids og hvid chokolade.

rabarber cheese cake,lakridsis,hvid chokolade

Kommentar:

Jeg syntes at selve fromagen manglede noget smag, men ellers var det en frisk dessert og kombinationen af lakridsis, syltede rabarber og hvid chokolade var rigtig god.

Til desserten fik vi en Late harvest muscat, som passede fint til (fik ikke taget et billede).

 

Konklusion:

Restaurant Mâdago er helt klart et sted, vi vil besøge igen. Når man tager prisen i betragtning, så var det god mad lavet af friske råvarer. Alt i alt en god oplevelse og et sted man kan hygge sig. Servicen var god – en sød, smilende betjening og man kunne få lov at nyde sin mad uden at blive forstyrret. Så vil du have en dejlig aften i byen med god mad, så er restaurant Mädago et glimrende spisested.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En måde at lave en dåbskage!