Fermenteret grønne tomater fra sommeren

Cikoriekaffe lavet på rødder

Hjemmelavet cikoriekaffe!

Almindelig Cikorie (Cichorium intybus) er en plante, man tit ser langs grøftekanterne i hvert fald på Bornholm. Cikorie har de flotteste himmelblå blomster og kan ikke forveksles med andre planter. Den har været brugt som lægeplante, og under krigen lavede man erstatningskaffe, af de tørrede ristede rødder. Der findes flere sorter cikorie, og nogen bliver dyrket og solgt som julesalat. Du kan sagtens dyrke dem i haven, og man kan spise både blomster, blade og de friske nye rødder. Bladene er gode sammen med andre salater, og blomsterne kan bruges til pynt. Cikorie har en kraftig pælerod, og det er den, man skal have fat i, hvis man vil lave cikoriekaffe.

Selve cikoriejagten

Jeg har i mange år snakket om, at jeg ville prøve at lave cikoriekaffe, men det er kun blevet ved tanken og snakken derom. Altså lige indtil nu for her i ferien sagde Hr. Hauge, at nu måtte det vist være på tide med cikoriekaffe. Det var altså ud at finde spaden frem og så afsted for at finde cikorieplanter og grave rødder op. Det tog sin tid, da vi ikke ville tage alle planter fra samme sted, så vi nåede lidt rundt, indtil vi mente, der var nok. Det skal lige siges, at lave cikoriekaffe ikke er noget, man kommer sovende til, så jeg er glad for, at Hr. Hauge deltog i projektet. Det tager tid at samle, rengøre, hakke, tørre og riste rødderne. Fra at være nogle kedelige tørre rødder så skete der noget, når de blev ristet, duften forandrede sig fra kedelig til spændende. Jeg må indrømme, jeg blev positiv overrasket over smagen. Jeg troede det ville smage meget besk og bitter, men det smagte mildt og godt. Vi synes ikke, det smager lige så godt som rigtig kaffe, men hvis man ikke sammenligner, så smager det godt og anderledes.

Cikoriekaffe er koffeinfri.

 

Ingredienser:

Ca. 500 g – cikorie rødder

Ca. 2 dl – eddike

 

Tilberedning:

  1. Rens rødderne så godt du kan med en stiv børste og en urtekniv.
  2. Kom en sjat eddike i en skål med vand og vask rødderne godt heri.
  3. Gentag tre gange og skyl efter med rent vand.
  4. Hak eller skær rødderne i små stykker. (Rødderne er lidt seje)
  5. Vask igen stykkerne i eddike og vand.
  6. Slut af med at skylle dem i rent vand.
  7. Tør dem i tørremaskinen i ca. 4 timer ved 60°.
  8. Varm ovnen op til 250° og rist rødderne i ca. 5 min. (pas på det går stærkt)
  9. Køl rødderne ned og mal dem på kaffekværnen.
  10. Hæld de malede “bønner” i en stempelkande, hæld kogende vand på.
  11. Lad det trække lidt og nyd din “kaffe”.

 

Tips!

  1. Du kan sagtens tørre rødderne i ovnen.
  2. Vær varsom når du rister rødderne, bliv ved dem hele tiden.

 

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

cikoriekaffe

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fermenteret grønne tomater fra sommeren