Pæretærte

Stammershalle Badehotel

Forkælelse af smagsløgene!

Stammershalle Badehotel ligger på en af Bornholms smukkeste kyststrækninger. Når man sidder i restauranten, har man den flotteste udsigt ud over havet og klipperne, og i godt vejr kan man se Christiansø.

Vi havde bestemt, at vi skulle en tur på Stammershalle Badehotel, og vi fik et bord lørdag d. 1. oktober. Her var der kokketræf mellem køkkenchef Jeppe Foldager fra Alberto K og køkkenet på Stammershalle. Der var taget udgangspunkt i de bornholmske råvarer og sæsonen, så vi satte selvfølgelig forventningerne højt.

Fik vi så vores forventninger opfyldt? Når man siger Stammershalle, så siger man også god mad og service. Vi har været en del gange på Stammershalle Badehotel, og hver gang har vi fået en helt fantastisk betjening. Uanset hvem man er, bliver alle behandlet ens, og man føler sig meget velkommen. Tjenerne har et øje på hver finger og sørger for, at man ikke mangler noget. Taber du en gaffel eller serviet, får du straks en ny. Vandet bliver skiftet, så man ikke løber tør o.s.v.

Vi fik en super god aften med lækker veltillavet mad og gode vine. Vi synes, at maden og vinen gik op i en højere enhed. Alt i alt en super god oplevelse og et flot arrangement. Dette er et sted man gerne vil komme for at blive forkælet.

Vinmenuen vil jeg ikke skrive så meget om, bortset fra at det var gode vine, så kan i se hvad vi fik på kortet. Udover de retter jeg vil fortælle om, så fik vi også lækkert hjemmelavet brød og smør rørt med honning.

 
Stammershalle Badehotel

Stammershalle Badehotel

Stammershalle Badehotel

1. snack

Radiser med rygeostcreme & tatar med syrlige æbler

Stammershalle Badehotel

Kommentar

To små lækre mundfulde med god smag og flot kreativ servering.

 

2. snack

Salte vandbakkelser & krustader med kartoffelcreme og kaviar

Stammershalle Badehotel

Kommentar

To små snacks, især krustaderne var lækre, med god afstemt smag og fin servering.

 

1. ret

Saltet og letrøget torsk med selleri, saltet valnød, pære og oscietra kaviar.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

En lækker forret som var fint afstemt med hensyn til smag og konsistens.

 

2. ret

Stegt pighvar med porre, lardo og blanquette sauce.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Pighvar er en af mine yndlingsfisk, så jeg var spændt på anden forret. Men jeg må indrømme, at da retten kom ind, tænkte jeg, at det så lidt kedeligt ud, og om de mon havde glemt pynten. Men smagen var der absolut ikke noget i vejen med, fisken var perfekt stegt og det var en fantastisk god sauce.

 

3. ret

Svampe med konfiteret æggeblomme, comté, ramsløg og sauce aromat.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Når man samler og spiser så mange svampe, som vi gør, så er det rart med noget inspiration, og her var en dejlig frisk måde at få svampe på. Det konfiterede æg og saucen smagte perfekt til svampene, og du fik både sødt, surt, salt og umami.

 

4. ret

Ravioli med rådyr skank/kølle og nøddesauce

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Her delte vandene sig i to. Min gemal syntes, det smagte forrygende. Jeg derimod syntes både det så kedeligt ud, og at det hele havde for blød en konsistens og var lidt for syrligt til min smag. Jeg syntes faktisk, det blev lidt kvalm.

 

5. ret

Farseret lammefilet med rødbeder, sprødt brød og grillede lammehjerter.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Dejligt mørt saftigt lam med det fineste sprøde brød. Flot anrettet og smage der passede godt sammen.

 

6. ret

Prædessert med passionsfrugt, ricotta og karamel af kondenseret mælk.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Et frisk og lækkert indslag. Smagte af mere.

 

7. ret

Panna cotta af hvid chokolade, twill, is med gran og kardemomme.

Stammershalle Badehotel

Kommentar

Hov glemte at tage et billede af desserten, så I må nøjes med de sørgelige rester. Jeg har tit tænkt på at lave mad med gran, men det er aldrig blevet til noget. Nu fik jeg det så smagt i en dessert, og det behøver bestemt ikke at blive sidste gang. Det smagte super godt, og kombinationen af gran og kardemommen var perfekt.

Aftenen blev sluttet af med kaffe og petit four.

 

Alt i alt

Vi havde en fantastisk aften, og fik som sagt lækker mad, gode vine og super betjening. Vi gik derfra en oplevelse rigere, mættere og i rigtig godt humør. Vi blev enige om, at vi snart skal besøge dette skønne sted igen. Så hvis I skulle komme i nærheden af Stammershalle Badehotel, så snyd ikke jer selv for en god oplevelse og ren selvforkælelse.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pæretærte