Andebryst med ærtepesto og kartoffelchips

Urtebouillon tørret til vinteren

Bouillonterning på glas!

Her i efteråret når der er masser af selleritoppe, porretoppe, persille o.s.v. så laver jeg altid en urtebouillon. Den er rigtig god at have som smagsgiver. Den kan bruges til utallige ting bl.a. bouillon, supper, saucer, dressinger og gryderetter. Når du først har den, så finder du ud af at bruge den til mange ting, når man lige mangler lidt smag. Det smarte er, at man sagtens kan lave den løbende, har man f.eks. en del selleritoppe eller gulerødder, der trænger til at bruges, så tørrer man bare det man har. Når man har samlet til en bouillon, så blender man det hele sammen. Jeg har angivet en mængde på den portion, jeg har lavet, men det kommer sig ikke så nøje, har du mere af en slags så bare kom det i.

 

Ingredienser:

1 – stort løg

1 – stort fed hvidløg

1 bdt. – selleritoppe

1 bdt. – løvstikke

1 bdt. – persille

2 – porretoppe

1 – hel porre

1 bdt. – purløg

5 – kviste timian

5 – kviste merian

1 – gulerod

 

Tilberedning:

  1. Skyl og tør alle urterne godt.
  2. Skær eller klip alt i mindre stykker (det gør det nemmere at blende dem).
  3. Blend alle urterne til de har nogenlunde samme størrelse.
  4. Fordel alt på tørrebakker, bageplader eller fade, alt efter hvordan du tørrer urterne.
  5. Kom dem i en dehydrator og tør ved 40°C. i ca. 5 – 6 timer (alt efter hvilken dehydrator man har og hvor småt det er skåret).
  6. Du skal vende rundt i urterne indimellem, så det ikke klumper og lettere tørrer.
  7. Det skal tørre til det er helt tørt og knaser imellem fingrene.
  8. Blend urtebouillonen igen inden det hældes på glas (skal være helt fint blendet).
  9. Og nyd din lækre bouillon hele vinteren.

 

Tips!

  1. Kan tørres i ovnen ved ca. 50°C.
  2. Du kan også bruge persillerod, pastinak, selleri og bladselleri.
  3. Og du kan sagtens bruge andre krydderurter.

 

Urtebouillon tørret til vinteren

Urtebouillon tørret til vinteren

Urtebouillon tørret til vinteren

Urtebouillon tørret til vinteren

Urtebouillon tørret til vinteren

Urtebouillon tørret til vinteren

Gem

   

8 kommentarer

  • Margret Karen Kjartansdottir

    Nok en ok ide at have lidt salt tilsatt, da det konserverer og hindrer bakterie spredning og mug ( hvis man nu kommer til at have det stående lidt lenge )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Margret
      Det burde ikke være nødvendigt, da dehydrering i selv er en konservering. Det er selvfølge vigtig, at man har en god hygiejne. Men vil man være sikker, kan man sagtens tilføje salt.
      Med venlig hilsen
      Smagsløgene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Hanne
    Jeg vil tro, det skal have ca. 4-5 timer, alt efter hvor småt grøntsagerne er skåret.
    Du kan også tørre det et par timer i ovnen og så lad det tørre færdigt over en varm radiator eller lignende.
    Mvh
    Gitte Hauge – Smagsløgene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Møller

    Hej Gitte. Hvor mange timer skal grøntsagerne tørres i ovnen, sådan ca. ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MilleSmille

    Saftsuseme smart tænkt/lavet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Wow, det lyder super lækkert! Bouillon i terninger osv. er jo traditionelt ret salt. Tilsætter du bare salt til retten i stedet, når du tilsætter dette urtepulver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Michelle
      Tak skal du have 🙂
      Ja jeg tilsætter bare saltet direkte i retten, så har jeg mere styr på hvor meget salt man får.
      Mvh
      Gitte

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Andebryst med ærtepesto og kartoffelchips