Syltede klementiner

Ny version af gammel ost med løg & sky

Gammel ost med løg & sky på ny

Jeg er personligt ikke selv den store ostespiser, men jeg elsker at lave om på retter, så de får en ny form og konsistens. Jeg har fået inspiration fra min søster og far til at lave dette “rework” af retten gammel ost med sky & løg.

Retten er super kraftig, så hvis du ikke er til stærke oste, kan du altid bruge en anden mere let ost som f.eks. Comté eller Parmesan. Opskriften er til 6 personer.

Dette er Smagsløgenes sidste indlæg i år 2016. Vi vil derfor sige mange tak for et helt fantastisk år med mange gode madoplevelser og erfaringer. Vi glæder os meget til år 2017, hvor vi allerede har masser af planer for nye retter og restaurantbesøg. Smagsløgene ønsker dig derfor en rigtig glædelig jul og godt nytår.

 

Ingredienser:

2 stk. – rødløg

2 dl – balsamico eller anden eddike

1 spsk. – honning

150 g – rugbrød

400 g – røget spæk

200 ml – okse eller kalvefond

0,5 tsk. – Agar Agar

3-5 stilke – timian

150 g – gammel ost

0,5 L – fløde

 

Tilberedning:

  1. Skær det røgede spæk i små 1 cm terninger og steg det på mellemvarme, indtil det det kan stege i eget fedt.
  2. Når det har fået farve nok og ikke rigtig bliver mindre så dryp det af på fedt papir.
  3. Kog kalvefonden op med det skyllede timian, indtil den får en tyk konsistens.
  4. Smag fonden til hele tiden, og hvis du mener, den har en fin konsistens, kan du jævne det med 0,5 tsk Agar Agar.
  5. Sigt fonden gennem et dørslag og hæld over i passende forme.
  6. Snit rødløg fint og sautere det i lidt smør eller olivenolie.
  7. Hæld eddike og honning over løgene, når de er klare og lad det kog i ca. 10-15 min.
  8. Når væsken er ved at forsvinde, og det er blevet tykt, skal det bare køles ned.
  9. Riv rugbrød og rist det let på en pande.
  10. Kog ost og fløde op og smag det til med salt, peber og syre (citron eller gastrik).
  11. Sigt ostemassen gennem en sigte og hæld det på en chiffon-flaske.
  12. Stil chiffon-flasken på køl og server når flasken er helt kold.
  13. Kom de forskellige ting sammen i en lille skål som vist på billedet.
  14. Se video for hvordan jeg anrettede min tallerken.

 

Tips!

  1. Som nævnt tidligere kan du sagtens bruge en anden slags ost.
  2. Frys evt. osten ned, hvis den er for blød.

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syltede klementiner