Hjemmerøget bacon

Restaurant Molen

God udsigt og super lækker mad på restaurant Molen

Smagsløgene har været på besøg på Restaurant Molen i Nexø. December betyder kærlighed og hygge, så derfor valgte vi at tage på restaurant Molen i Nexø, da vi ikke har været heldig med at få plads før nu. Vi tog der ned til frokost, og det var IKKE en fejltagelse. Vi synes ikke, vi vil skrive så meget i starten men mere lade jer nyde billederne, og så har vi skrevet nogle små kommentarer til hver ret. Vi håber, I nyder det, ligeså meget som vi gjorde.

 

Restaurant Molen Restaurant Molen Restaurant Molen

 

Ret 1

Grillet julesalat med rejer, ristet rugbrød og agurkecreme.

Restaurant Molen

Kommentar

Vi blev ikke overrasket over, at retten var så god, men mere forbløffet da den indholdte alle smagsparametre og var super anrettet. Det bitre fra julesalaten, umami fra rejerne, og vi kan blive ved. Retten er gennemtænkt, og det var en god og måde at starte en frokost på. Med en let forret der smagte helt fantastisk af de sæsonprægede råvarer.

 

Ret 2

Paneret torsk med kartoffelpuré, blancheret blomkål, indkogt løggelé og fiskebisque.

Restaurant Molen

Kommentar

Forstil dig en fløjlsblød fiskebisque der er kogt op med fløde, som komplimenterer det salte fra fisken og det søde fra den indkogte løglage. Den første mundfuld var helt fantastisk, og det blev ved indtil skålen var tom. Vi grinede og smilede helt, fordi vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle sige. En super dejlig suppe som passede super godt til det kolde og blæsende vejr.

 

Ret 3

Stegt kalv med frisk grønkål, sauce bordelaise og to variationer af selleri.

Restaurant Molen

Kommentar

Sprød grønkål der er marineret i sennepsdressing, som får dig til at tænke på foråret. Selleri som er pureret, og ét stykke der er stegt, giver to forskellige smagsvariationer og på sammen tid den dybe smag af selleri.

 

Ret 4

Ris a la mende med chokoladekugle, kirsebær og chokoladeskum.

Restaurant Molen

Kommentar

Hvis man ikke var i julestemning, før man gik på Molen, så kom man det i hvert fald med denne ret. En super lækker kombination af sprødt, sødt, blødt og surt.

 

Alt i alt

Det var lidt en spontan ide at tage ned på Molen i december måned. Vi har længe talt om at tage der ned, men der er altid fuldt hus på Molen, og nu ved vi hvorfor. Vi har personligt aldrig fået så god en frokost på Bornholm, hvor alt havde sin plads på menuen, og der ikke var noget, man kunne sætte en finger på. Menuen var så gennemført, og det er bestemt ikke sidste gang, vi vil tilbringe tid på Molen. Nexø har fået en perle, som virkelig er værd at besøge. Så hvis du er i Nexø og omegnen, skal du gøre dig selv en tjeneste og besøge Molen. Servicen er super god, og priserne passer rigtig godt til det høje mad- & drikkeniveau Molen tilbyder.

 

Tak for mad.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmerøget bacon