Jomfruhummer-macarons som appetizer

Mad anno 1884 – Syltede skalotteløg med citroner

Chalotter med citroner!

For nogle år siden fik jeg foræret en meget fin gammel kogebog. Den er skrevet af Anne Marie Mangor eller bedre kendt som Madam Mangor. Kogebog for små husholdninger var den første kogebog Madam Mangor skrev, kogebogen er fra 1884, så det er en skrøbelig gammel sag. Den er rigtig sjov at kigge i, men man skal holde tungen lige i munden, for den er skrevet med andre bogstaver og mål end dem vi kender i dag. Den jonglerer bl.a. med mål som pot og lod.

Jeg har udvalgt to opskrifter, som jeg synes, kunne være interessante, og du får den ene her. Chalotter med citroner, eller syltede skalotteløg med citroner, syntes jeg lød meget lækkert og tror det vil smage godt til en bøf, steg eller fisk. Jeg fik to sylteglas ud af portionen og jeg har tænkt mig at bruge det meste som tilbehør. Men den sidste 1/3 del vil jeg prøve at blende og bruge som smagsgiver til saucer, da den indeholder både surt, sødt, salt, bittert.

 

Ingredienser:

500 g – skalotteløg

3 – citroner, helst økologiske

35 g – groft salt

3,75 dl eddike

150 g – brun farin

2 – laurbærblade

½ tsk. – stødt muskatnød

½ tsk. – stødt sort peber

1 – spansk peber (en af de pebre der er i syltekrydderier)

 

Tilberedning:

  1. Læg løgene i lunkent vand 15 min. (det gør det nemmere at pille dem)
  2. Vask citronerne skær dem i kvarte, fjern det løse hvide ind mod midten og del hver båd i tre stykker.
  3. Pil skalotteløgene.
  4. Kom løg og citron i et fad og drys saltet over.
  5. Lad det stå et køligt sted 24 timer. Rør rundt i det indimellem, så saltet opløses.
  6. Kom løg og citroner i en gryde med resten af ingredienserne.
  7. Kog det op under omrøring til farinen er opløst.
  8. Lad alt simre til løgene er møre ca. 8 – 10 min. (afhænger af størrelsen på løgene.)
  9. Smag til om der skal mere eddike, farin og krydderier i.
  10. Hæld alt i skoldede glas og luk til med det samme.

 

Tips!

  1. Prøv at bruge andre eddiker.
  2. Du kan sagtens bruge andre krydderier.

 

Mad anno 1884

Kogebog for små husholdninger skrevet af A.M.Mangor og udgivet af boghandler Th. Lind

Mad anno 1884

Mad anno 1884

Mad anno 1884

Mad anno 1884

Mad anno 1884 - Syltede skalotteløg med citroner

Mad anno 1884 - Syltede skalotteløg med citroner

Mad anno 1884 - Syltede skalotteløg med citroner

Mad anno 1884 - Syltede skalotteløg med citroner

Mad anno 1884

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jomfruhummer-macarons som appetizer