Mad anno 1884 - Rønnebrød

Madeleines

Madeleines de små franske tekager

 

Madeleines eller petite madeleine er en traditionel lille fransk kage fra den nordøstlige region Lorraine i Frankrig. Den lille kage er konkylieformet, og har lidt et royalt look over sig efter min mening. Jeg synes, det er en rigtig lækker kage i sig selv, men de er også gode til is og andre desserter. Jeg lærte f.eks. at servere dem til vaniljeis eller til sukat- og pomeransis, hvor kagen ikke blev for sød og komplementerer isen godt med det sprøde element.

Jeg har en madeleineform, hvor der kan være 12 stk. i, hvilket passer perfekt til denne opskrift. Jeg har valgt ikke at bruge så meget sukker i opskriften – i forhold til andre opskrifter – da jeg synes, det er super flot at strø dem med flormelis, når man serverer dem. Du kan godt tilføje en knivspids salt for at fremhæve smagen, men jeg har brugt saltet smør, hvilket jeg mener er nok salt.

 

 

Ingredienser:

2 stk. – æg

1 stk. – vaniljestang

70 g – sukker

1 stk. – appelsin

60 g – saltet smør

120 g – hvede mel

 

Tilberedning:

  1. Halver vaniljestangen, tag kornene ud og mas det sammen med noget sukker så det ikke klumper.
  2. Pisk sukker, vaniljesukker og to æg til en luftig æggesnaps.
  3. Riv skallen fra en hel appelsin. Vær dog opmærksom på ikke at få det hvide med fra appelsinen.
  4. Sigt mel ned i massen og vend det forsigt rundt med en dejskraber.
  5. Smelt smør ved lav varme og vend forsigtig i massen lidt efter lidt.
  6. Smør madeleine formene med smør og drys den med mel.
  7. Bag madeleines i en varmluftovn i 18 min ved 180-190° C.

 

Tips!

  1. Du kan bruge citron- eller limeskal som et alternativ til appelsinskal.
  2. Hvis du ikke vil bruge en vaniljestang i opskriften, kan du også bruge vaniljesukker istedet.
  3. Madeleines smager helt fantastisk til is og kan sagtens laves dagen før, hvis man opbevarer dem i en lufttæt boks.

 

Madeleines

MadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleines

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad anno 1884 - Rønnebrød