Vindolmere

Aamanns 1921 – Ny smørrebrødsrestaurant

Dette kan du spise på Aamanns 1921

Aamanns 1921 ligger ved Niels Hemmingsens Gade 19-21 i København, hvor navnet også kommer fra. Hvis du ikke ved, hvem der står bag smørrebrødsemperiet, kan jeg fortælle dig, det er en kok, restauratør og forfatter ved navnet Adam Aamann. Hele Aamanns smørrebrødseventyr startede i december 2006, hvor Adam åbnede Aamanns Deli & Take Away på Øster Farimagsgade 10 i København. Adam ville skabe en mere uformel stemning, hvor man kunne få noget godt at spise og drikke. Adam har tidligere arbejdet hos Claus Mayer som kok. Hvis man kender lidt til Mayers koncept og filosofi, kan man godt se nogle træk der fra, Med dette sagt, synes jeg bestemt Adam har fundet sin egen stil og sat sit præg og navn på den danske madscene. Adam Aamann ejer i dag fem restauranter, delier og take way-steder, som du kan finde rundt omkring i København. Hvis du vil vide mere om hvor, kan du læse mere HER.

Smørrebrød og den danske scene

Smørrebrød er en dansk ting, og der er sikkert ikke mange andre end danskere, der forstår konceptet. Danskere forbinder nok smørrebrød med de klassiske stykker som dyrelægens natmad, æg & rejer samt flæskestegsmaden. Dette bliver selvfølgelig parret med øl og snaps i store mængder! Hvem kan sige nej til dette? Det har Adam gjort. Adam beskriver det meget godt på sin hjemmeside:

“Vores mission er at revitalisere og opdatere det danske smørrebrød til en tidsløs og overraskende, men stadig genkendelig form, hvor smagen er i højsædet. Selvom vores smørrebrød udspringer af den klassiske tradition, er vi ikke bange for at udfordre de gængse normer, og arbejder konstant med at tilføre nye idéer og smagssammensætninger. Hos Aamanns er fundamentet det økologiske surdejsrugbrød, som bidrager med tekstur, sødme samt bitterhed, og udgør et smags- og konsistensmissægt modstykke til pålægget. Brød, pålæg, grøntsager, urter, emulsioner og sprøde elementer er omhyggeligt doseret, og udgør tilsammen en gennemført æstetisk helhed med fokus på det samlede smagsindtryk.”

Jeg synes bestemt, Adam har taget smørrebrødet et andet sted, end hvad det var for 5-10 år siden. Jeg kunne helt bestemt smage, på de retter vi fik, at han bruger økologiske råvare, og at der en tanke ved alle retter. Aamanns 1921 er en super hyggelig og lys restaurant, hvor prislejet holder sig inden for en rimelig grænse. Nogle vil nok blive skræmt af at betale 95 – 150 kr. for et stykke smørrebrød, men det synes jeg BESTEMT ikke er overpris, i forhold til hvad man får. Alle råvare er økologiske, og han har specialmalet mel til sit brød, der også er hjemmelavet. Urterne er plukket af personalet, og snapsene er lavet til et bestemt stykke smørrebrød. Dette synes jeg bestemt er værd at tænke med i prisen.

Hvad fik vi at spise og drikke?

Jeg havde inviteret min søster ud at spise til frokost og havde lidt tænkt, at vi skulle have den store menu kaldet 1921 Frokost, hvor man får en bid af alle retter. Men tjeneren ville gerne have, at vi skulle prøve nogle forskellige stykker smørbrød i deres rette element, da menuen bliver serveret som dele og “smør selv”-portioner, modsat a la carte der er anrettet. Vi valgte at drikke øl og snaps til vores mad, da Aamann 1921 laver deres egen hjemmebrygget snaps, som vist på billede 3. Vi startede med at få Rabarber, honning og kardemomme, hvilket smagte rigtig godt, og havde en rigtig god eftersmag af rabarber. Den anden snaps vi fik, var en Citron verbena snaps, som var rigtig frisk og dejlig. Jeg er ikke den store snaps-drikker. Men jeg synes det hørte sig til, når man nu var på smørrebrødrestaurant, og som tjeneren meget fint pointerede, skal man starte med en snaps, da alle jo ved, det ikke er godt at spise på tom mave,

Længere nede finder du under billederne en beskrivelse af de rettet vi fik med og hvad min oplevelse var af Aamanns 1921.

Aamanns 1921Aamanns 1921

Snapsekortet

Aamanns 1921

Brød, smør & fedtegreve

Aamanns 1921

Smørrebrød 1: Håndpillede rejer på brioche med tomat og skovsyre

Aamanns 1921

Smørrebrød 2: Smørstegt rødspætte med håndpillede rejer & mayonnaise

Aamanns 1921

Smørrebrød 3: Svinebryst med æble, timian & flæskesvær

Aamanns 1921

Smørrebrød 4: Tatar af okseinderlår med syltede bolchebeder, peberrodsemulsion, løg & chips

Aamanns 1921

Dessert: Hindbærlagkage med hvidchokolade

Aamanns 1921

Ost: Udvalg af nordiske oste, figenkompot og julebrød

Aamanns 1921

Alt i alt

Jeg kan roligt sige på både min søsters og egne vegne, at vi var yderst tilfredse med det hele. Som du kan se, var smørrebrødet rigtig lækkert anrettet, og  jeg kan love det smagte rigtig godt. Jeg kunne dog godt bruge lidt mere tilsmagning af de enkelte retter. Der var ikke salt og peber på bordene, så det var ikke noget man kunne vælge. Men dette er altid en smagssag, og man kan ikke bedømme det ud fra en person. Jeg kan stadig smage den helt fantastiske rejemad med sprødstegt brioche brød kombineret med friskt pillede rejer. En gennemtænkt ret hvor man har det fede fra mayonnaisen, syren for skovsyren, sødmen fra tomaterne og briochebrødet samt det salte fra rejerne. Det er ikke den dybe tallerken, de har skabt, men som Aamann selv skriver, er de enkelte elementer nøje målt af.

Jeg synes, maden og drikkelsen var rigtig god. En ekstremt hyggelig og lys restaurant med god stemning fra gæster og personale. Tjenerne var utrolig kompetente og vidste, hvad de skulle tilbyde. Man kan godt mærke, at de vil have, der skal være en afslappet stemning, hvilket de også formår at skabe. Det eneste jeg kan sætte en finger på var, at der gik lidt for lang tid mellem hver ret og servicen. Der var rigtig mange gæster, da vi var der, men dette må aldrig komme som en hindring for hvert bord. Alt i alt kan jeg klart anbefale, at du tager på Aamanns 1921!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vindolmere