Hjemmelavet eddike fra bunden

Det Gamle Posthus

Hygge og god mad!

I vores familie elsker vi god mad og gerne hjemmelavet, men vi elsker også at gå ud at spise. På Bornholm findes der mange restauranter, nogle er i den dyre ende og har rigtig lækker mad. Vil man spise et sted, hvor det er knap så dyrt men stadig have god mad, er det straks lidt sværere. Der findes efter min mening rigtig mange steder på Bornholm, hvor kvaliteten af maden overhovedet ikke hænger sammen med prisen. Faktisk er det skuffende, at så mange kokke har så lidt selvkritik med maden, og jeg forstår ikke altid, at de vil være bekendt at servere det for folk. Men et af de gode steder, hvor vi kan lide at komme, og som jeg kan anbefale, er restaurant Det Gamle Posthus i Allinge.

Det Gamle Posthus er et hyggeligt sted, hvor der altid er en god betjening og ikke mindst god mad. Grunden til, at jeg gerne vil fortælle dig om restauranten, er, at det er et sted, hvor der er sket stor udvikling med maden og servicen. På Bornholm er det ikke nemt at drive restaurant hele året rundt, da det er en feriebaseret ø. Så for at drive en restaurant hele året må der skabes liv og aktiviteter for lokalsamfundet, hvilket er noget, det Gamle Posthus gør meget ud af, og det er noget, jeg sætter pris på.

Det Gamle Posthus har ikke nogen Michelin-stjerne, men den har en stjerne i min bog, for at være en restaurant, der laver mad til hjertet, og tager mod gæster med hjertet. Hvis du er i nærheden af Allinge, synes jeg bestemt, du skal besøge stedet.

Det Gamle Posthus har foruden deres A la carte -menu altid en to retters menu. Og lige for tiden har de også et juletilbud på 3 retter, så vi blev hurtigt enige om, at dem måtte vi lige smage. Som sagt så gjort, og her kan i se, den lækre menu vi fik.

3 retters julemenu

  1. Konfiteret and med blommekompot, nøddecrunch og trøffelmayo
  2. Langtidsstegt filet af kalv med rødbede-cruditè og hokkaido-purè
  3. Mazarinkage med syltede mandariner, druer og granatæble

 

det-gamle-posthus3

?Restaurant Det Gamle Posthus

Hjemmebagt brød med pisket smør

Restaurant Det Gamle Posthus

Forret: Konfiteret and med blommekompot, nøddecrunch og trøffelmayo

Restaurant Det Gamle Posthus

Den konfiterede and var super lækker, med en blommekompot som var fint afstemt af surt og sødt, trøffelmayoen var lige prikken over i?et.

 

Hovedret: Langtidsstegt filet af kalv med rødbede-cruditè og hokkaido-purè Restaurant Det Gamle Posthus

Hovedretten var lækker med mør og saftig kød samt en cremet hokkaido-puré. Og så var jeg ret vild med indslaget af æbler i vinagre, som gav et godt modspil.

 

Dessert: Mazarinkage med syltede mandariner, druer og granatæbleRestaurant Det Gamle Posthus

Desserten var en lækker mazarinkage med hjemmelavet is og indslag af både blødt og sprødt.

Restaurant Det Gamle Posthus

Vi havde en rigtig hyggelig aften i afslappende omgivelser, vi fik lækker mad og en god stemning. Alt i alt var maden og drikkelsen rigtig god. Skulle jeg sige noget, synes jeg at skysaucen og de små souffleer til hovedretten, kunne bruge lidt mere tilsmagning. Men det er i petitesseafdelingen, ellers har jeg kun godt at sige. Når man tager pris og kvalitet af maden i betragtning, så kan jeg kun anbefale jer at tage på Det Gamle Posthus.

1 kommentar

  • John nybo

    Tusind tak for de fine ord-vi blev rigtig glade og stolte
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet eddike fra bunden