Hjemmelavet æggepulver

Hjemmelavet buddingpulver

Mandel/vanilje-budding!

Jeg har arvet en gammel bog, hvor der er rigtig mange sjove opskrifter på al verdens mulige og umulige ting og sager. Der er opskrifter lige fra hjemmelavet buddingpulver til skosværte og brillantine. Nogle af tingene er meget forældede og direkte sundhedsfarlig at lave, så dem holder jeg mig fra. Men jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve opskriften med buddingpulver. Jeg har lavet nogle små tilrettelser, så den er lidt mere tidsvarende. Opskriften her svarer til én portion, men du kan sagtens gange op, hvis du vil lave en større portion til at have på lager. Det her er en grundbudding, så du kan også sagtens komme andre krydderier i. 

 

Buddingpulver til mandel/vanilje-budding:

60 g – maizena

13 g – æggepulver

15 g – mandler eller mandelmel

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. vaniljepulver

1 drys salt

Mandel/vanilje-budding:

80 g sukker

1 l sødmælk

1-2 spsk. – Amaretto-likør

Pynt: Hakkede og ristede mandler.

Tilberedning:

Buddingpulver

  1. Blend, eller hak dine mandler så fint, som du ønsker det.
  2. Bland alle ingredienser til buddingpulveret godt.
  3. Hæld dit buddingpulver på rene glas, og opbevar det tørt og kølig.

Budding

  1. Start med at skylle din form i koldt vand, og tør den let af.
  2. Bland en portion buddingpulver med sukker, og rør det jævnt med lidt af mælken.
  3. Bring mælken i kog under konstant omrøring.
  4. Når det koger, tager du gryden af varmen.
  5. Hæld din jævning i, imens du rører.
  6. Hæld Amaretto i, og lad det hele koge et par minutter. (Husk at røre imens)
  7. Hæld buddingen i en skål, og sæt den på køl.
  8. Ved serveringen kan du pynte med mandler og evt. flødeskum.
  9. Servér kirsebærsauce eller frugtsauce til.

Tips!

  1. Du kan vende buddingen ud på et fad.
  2. Udelad Amaretto, og udskift ½ dl af mælken med rom.
  3. Du kan servere en karamelsauce til, men unlad så at komme Amaretto i.
  4. Du kan servere buddingen i portionsforme.
  5. Vil du have en helt glat budding, så afskal mandlerne, og blend dem helt fint.

 

Buddingpulver

Buddingepulver

Buddingepulver

Buddingepulver

Buddingepulver

Buddingepulver

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet æggepulver