Dampende svampesuppe med sukkersaltede æggeblommer

Eggs Benedict – nu med vaffel og stenbiderrogn

En overdådig morgenmad: revideret Eggs Benedict

Elsker du morgenmad på sengen? Og/eller elsker du at forkæle andre med morgenmad på sengen? Så er dette blogindlæg lige noget du skal læse! Eggs Benedict består normalt af skinke, pocheret æg og sauce Hollandaise. Men vi har lavet et re-work på den, fordi vi bare ikke kan lade vær. Vi er inde i stenbiderrogn-sæsonen, og det vil vi selvfølgelig udnytte! Vi har derfor valgt at lave Eggs Benedict med vafler og stenbiderrogn. En helt sprød vaffel med cremet Hollandaise og stenbiderrogn, hvad mere kan man ønske sig til morgenmad? Jo, for pokker, masser Mimosa, så husk at skriv champagne og appelsinjuice på indkøbslisten.

Hvordan er din version af Eggs Benedict?

Vi elsker søndagsmorgenmad a la ekstravagance, så vi vil rigtig gerne kende din version af Eggs Benedict. Derfor må du endelig skrive en kommentar, så vi kan høre, hvad søndagsfolket mæsker sig i!
I opskriften har jeg brugt et godt gammeldags vaffeljern, og det er der heller ikke noget i vejen med! Men har du sådan et belgisk vaffeljern, som jeg går og ønsker mig, så vil det helt sikker bliver endnu bedre!

 

Ud af denne opskrift får du til 4 personer.

Ingredienser:

Stenbiderrogn

300 g – stenbiderrogn

Vafler

200 g – hvedemel

1 tsk. – bagepulver

1 tsk. – sukker

0,5 tsk. – salt

2 – æg

2 dl – sødmælk

50 g – smør

Sauce Hollandaise

3-4 – æggeblommer

1 tsk. – frisk citronsaft

1 tsk. – hvid eddike

0,5 tsk. – sennep

150 g – smør

Salt

Pocherede æg

4 – æg

Salt

Lidt eddike til vandet

 

Fremgangsmåde:

Vafler

  1. Smelt alt smørret ved svag varme. (Også det smør til Hollandaisen)
  2. Sigt mel og bagepulver i en skål.
  3. Tilsæt salt, sukker, æg og sødmælk.
  4. Tilsæt til sidst de 50 g smør.
  5. Bag vaflerne til de gyldne.

Sauce Hollandaise

  1. Put æggeblommer, eddike og citronsaft i en passende gryde.
  2. Pisk over svag varme, til det er luftigt.
  3. Tilsæt smør lidt efter lidt, til den har en cremet konsistens.
  4. Smag til med salt og sennep.

Pocherede æg

  1. Tag en stor gryde og fyld den op med vand, salt og lidt eddike.
  2. Få den op på mellemvarme – men husk det ikke må koge!
  3. Put ægget i en kop, og krydr det med salt.
  4. Lav en “tornado” i vandet ved at kører rundt og rundt i kanten med en grydeske.
  5. Læg ægget i midten af “tornadoen”, og saml det så godt som muligt.
  6. Lad dem ligge i vandet i 2-3 min. alt efter smag!

 

Tips:

  1. Hvis du ikke har et vaffeljern, så brug noget hvidt brød som i den klassiske Eggs Benedict.
  2. Det er en stor fordel at være to personer, så den ene kan stå for vafler og den anden for sauce hollandaise.
  3. Hvis du ikke har nok friske æg, men har nogle tørrede, som i vores tidligere opskrift, så kan du sagtens bruge dem til vaflerne i stedet.

 

Eggs BenedictEggs Benedict
Eggs Benedict Eggs Benedict Eggs Benedict Eggs Benedict

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dampende svampesuppe med sukkersaltede æggeblommer