Bananmousse-kage med chokoladebrownie

Rugklatter med and og syltede abrikoser

Rappe mundfulde med abrikoser!

Klatkager eller risklatter laves normalt af en rest risengrød og spises med sukker og syltetøj. Men sommetider får man en skør idé, og så skal det jo afprøves. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave klatkager til det salte køkken.
Jeg overvejede flere forskellige varianter men endte med rugklatter, hvor der blev serveret and og syltede abrikoser til. Det var et forsøg, og første omgang rugklatter måtte kasseres, da de var blevet meget bitre. Jeg havde været for rundhåndet med øl og maltmel, men så lærte jeg det. Tilbehøret var også et forsøg, men både and, sauce og abrikoser fungerede godt med rugklatterne.
Jeg synes alt i alt, at det blev rigtig godt, men retten kan sagtens forbedres med lidt mere smag i rugklatterne, det kunne f.eks. være hakket løg. De syltede abrikoser kunne også godt klare mere gas på krydderierne, og jeg tænker, de måske skulle laves af friske abrikoser. Det er i hvertfald ikke sidste gang, jeg vil lave rugklatter til det salte køkken, måske man skulle lave nogle med rejer og ramsløgsmayonnaise? Eller har du nogle ideér til, hvad man kunne putte oven på?

Ud af denne opskrift er der forretter til ca. 4-6 personer.

 

Ingredienser:

Andebryst

3 stk. – andebryst

smør

groft salt

peber

Rugklatter

1 dl – ruggryn

½ dl – øl

1½ dl – vand

1 knivspids – maltmel

½ tsk. – salt

1 drys – sukker

1 spsk. – mel

1 stk. – æg

smør til stegning

Syltede abrikoser

1 dåse – abrikoser i sukkerlage 410 g

1 spsk. – hvid balsamico

salt

peber

Sauce

½ dl – hoisin sauce

2 tsk. – sesamolie

1 tsk. – soya

1 tsk. – akacie honning

1 knivspids – ingefær

1 knivspids – hvidløgspulver

1 knivspids – løgpulver

Pynt

Purløg

 

Fremgangsmåde:

Rugklatter
  1. Kom ruggryn, øl, vand, maltmel, salt og sukker i en gryde.
  2. Kog op, og lad det så simre, til det er blevet til grød. (Husk at røre så det ikke brænder på)
  3. Lad det køle af, imens du laver tilbehøret.
  4. Så snart det begynder at boble, tag gryden af, og stil til side.
  5. Hæld mel og æg i grøden, og pisk det godt sammen.
  6. Steg rugklatter i smør på en blinispande. (Du kan sagtens bruge en almindelig pande)
Syltede abrikoser
  1. Hæld væden fra abrikoserne, og kog den ind til ca. det halve.
  2. Kom eddike, salt og peber i, smag om der skal mere i af eddike og krydderier.
  3. Skær abrikoserne i små tern, og kom i lagen. (Alle abrikoserne kan ikke være i lagen, se tips)
Sauce
  1. Kom alle ingredienserne til saucen i en lille kasserolle, og kog det op.
Andebryst
  1. Fjern sener og evt. fjerrester på andebrystet.
  2. Rids skindet i tern, tør med køkkenrulle, og krydr med salt og peber.
  3. Steg kødet i smør – med skindsiden nedad – ca. 10 min til det er sprødt. Vend kødet, og steg i 5 min. Tag kødet af, og lad det trække i 10 min. (Tiden kan variere, alt efter hvor stort andebrystet er, og om du vil have det rosa eller gennemstegt)
  4. Skær kødet i tynde stykker.
  5. Hak eller klip purløg.
  6. Læg rugklatter på tallerkener, læg kødet på og garner med sauce, abrikoser og purløg.

Tips!

  1. Brug evt. resten af abrikoserne i smoothie.
  2. I stedet for purløg kan der bruges salatløg.
  3. Saucen kan krydres med andre krydderier som chili og stjerneanis.

 

Rugklatter

 

Rugklatter med and og syltede abrikoser

Rugklatter med and og syltede abrikoser

Rugklatter

Rugklatter

Rugklatter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananmousse-kage med chokoladebrownie