Knoldselleri bagt i Römertopf med ramsløgssmør

Churros med stenbiderrogn og hollandaise

Lækre churros med stenbiderrogn og hollandaise

Du forbinder måske churros, med noget du får i Tivoli eller andre forlystelsesparker, men vi ville gerne prøve at give denne formidable dessert vores eget lille tvist. Churros bliver også kaldt spanske donuts, måske fordi de er lavet af en vandbakkelseslignende dej og friturestegt. I Spanien bliver de ofte spist til morgenmad eller dyppet i varm chokolade, men vi ville gerne bruge dem i det lidt mere salte køkken, så vi har derfor kombineret dem med stenbiderrogn og hollandaise, så de passer perfekt til en appetizer eller lille forret. Som du nok kan se på billedet, er de ikke formet med kanter som en churros i Tivoli er, men vi syntes, de skulle se lidt anderledes ud, nu hvor vi lavede dem i en anden sammenhæng. Men vil du gerne have en sprøjtepose og tyl, der laver en rigtig churro, som den plejer at ud, så kig her. Er du ikke sikker på, at du kan lave en hollandaise, eller har du ikke tid til det, kan du også lave en helt anden dyppelse til dine churros, du kan f.eks. lave denne lækre dobbelt bacon/cheese-dressing.

 

Ud af denne opskrift får du en portion til ca. 8 personer.

 

Ingredienser:

Churros

60 g – smør

2,5 dl – vand

1 tsk. – salt

1 tsk. – sukker

1 tsk. – rosa peber

1-2 stk. æg (Alt efter størrelse)

Olie til fritering, vi brugte ca. 0,5 l smagsløst olie

Hollandaise

4 stk. – æggeblommer

3-4 spsk. – citronsaft

1/2 tsk. – groft salt

200 g – smør (klaret smør)

peber

et drys sukker

Stenbiderrogn

200 g – stenbiderrogn

Karse til pynt

 

Fremgangsmåde:

Churros

  1. Smelt smør, vand, salt og sukker i en gryde på mellemvarme.
  2. Tag gryden af blusset, og sigt melet i lidt efter lidt.
  3. Tag gryden over på varmen, og pisk til det slipper gryden. Det må ikke brænde på, så pisk hele tiden.
  4. Kom massen i en skål eller røremaskine, og tilsæt ægget og det knuste rosa peber.
  5. Kom derefter massen i en sprøjtepose med tyl.
  6. Varm olien op på 180° C.
  7. Sprøjt massen ud i spiraler i olien, pas på du ikke tilsætte for meget masse, da churros udvider sig.

Hollandaise

  1. Vi lavede vores hollandaise på Termomixeren, men fremgangsmåden er den samme.
  2. Kom æg, salt, peber og citron i en gryde, og pisk det over svag varme, til det har en luftig konsistens.
  3. Klar smørret ved siden af, og kom det i æggeblommemassen lidt efter lidt, til det har en fast og luftig konsistens.
  4. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

Tips!

  1. Hvis din hollandaise skiller, kan du bruge iskoldt vand til at samle den igen.
  2. Kan du ikke få fat på stenbiderrogn, kan lakserogn eller caviar være lige så godt!

 

Churros Churros Churros Churros Churros Churros

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Knoldselleri bagt i Römertopf med ramsløgssmør