Churros med stenbiderrogn og hollandaise

En hel eminent aften på Restaurant Frank

Et smugkig indenfor på Restaurant Frank

Restaurant Frank ligger i hjertet af København kun et stenkast fra Kongens Nytorv, se her for lokation. Restauranten er en lille restaurant med omkring 30-40 siddepladser og en ekstremt hyggelig atmosfære, stemning og ikke mindst mad & vin. Maden er fransk inspireret, og der er brugt franske teknikker, men der bliver også brugt andre råvare som f.eks. yuzu, der ellers ikke ses i det franske køkken. Første gang var jeg der med arbejdet, og jeg var helt “food drugged”, og måtte bare tilbage så hurtigt som muligt! Så da min mor og far skulle komme til København, aftalte at vi at tage derind sammen. Jeg kender Christoffer, der er køkkenchefen på Restaurant Frank fra tidligere arbejde i mit liv, og jeg ved, hvad den mand kan med en kniv og råvarer, og det er ikke for sjov … det er for lækkert! Jeg var helt op at køre, begge gange jeg var der inde, ikke kun på grund af maden men også på grund af vinen og den ekstremt gode service, man får.

Restaurant Frank nomineret til Byens Bedste!

Da jeg var der inde anden gang, var jeg bestemt ikke i tvivl om, at Restaurant Frank virkelig er en af de bedste restauranter, jeg har været på i årevis, og jeg er derfor ikke overrasket over, at de er blevet nomineret som Byens Bedste af AOK! Er du ikke til fransk mad men mere til dansk smørrebrød, så læs mere om vores besøg på Aamanns 1921 her.

 

Snacks:

– Østers med grønne æbler, lime & koriander

– Rygeost med stenbiderrogn og karse

– Foie gras parfait med med gelé

– Let røget torskerogn med syltede løg, dild og sennepsfrø

Resturant Frank Resturant Frank Resturant Frank

Ret 1: Hummer med græskar, red curry, barbecue og kokosnød

Resturant Frank

Ret 2: Pighvar med morkler, pommes purée & persille

Restaurant Frank

Ret 3: Hanekylling, æble, hyldebær, knoldselleri & sennep

Resturant Frank

Ret 4: Verbena, yoghurt og yuzu

Resturant Frank

Alt i alt

Jeg synes, at begge aftener, jeg har haft på restaurant Frank, har været nogle helt uforglemmelig aftener med vildt god mad, vin og service. Jeg har faktisk lidt svært ved at se det mindste negative. Dog nævnte min svoger, at han synes musikken ikke helt passede til restauranten og dens profil, hvilket der måske var noget om. MEN DET ER JO SMÅTING i forhold til den lange liste af godter! Det er ihvertfald bestemt ikke sidste gang, jeg har været på Restaurant Frank, og jeg kan klart anbefale, at du tager der ind og bruger en aften med god mad og vin!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Churros med stenbiderrogn og hollandaise