Smagsløgenes hjemmelavede barbecuesauce

Hvordan smager Grækenland?

Smagsløgenes egen rapporter

På Smagsløgene har vi sendt vores helt egen rapporter til Grækenland for at snuse til græsk mad og den dertilhørende madkultur. Om vores rapporter: Hun er hverken kok eller kogekone, men hun har smag for mad, og så er hun godt trænet op og præget af os, da hun er vores datter og søster. Hun har spist, betragtet og undret sig, og herunder kan I se, hvad hun indtil videre har gjort sig af tanker. Går din sommer ferie ikke til Grækenland men Berlin? Så tjek vores spisetips og madindtryk for den by her.

Mad I varmen

I år har vi en dejlig og solrig sommer i Danmark, så det føltes som om, at jeg forlod én varme for at tage til en anden, da rejsen mod Grækenland startede. Men alligvel var det som at træde ud mod en stor tung mur af hede, da jeg gik ud af flyet og satte det første fodspor på græsk jord.

Varmen og fugtigheden i luften er helt anderledes her, og den virkede overvældende og søvndyssende på mig. Dem, der bor her, er selvfølgelig vandt til det på en anden måde, end jeg er, og det ser jeg i mange sammenhænge. Jeg tror fx., at vi i Danmark er mange, der føler, at når solen skinner, så er det synd og skam at sidde indenfor, i stedet for at gå ud og nyde vejret, måske fordi vi ikke så ofte har sol. Men her holder de fleste sig inden for midt på dagen, da de af erfaring ved, at man bliver slået helt ud i varmen. Men varmen har ikke kun indflydelse på dagligdagens hviletider, den har også en stor betydning for madkulturen og ja for græsk mad i det hele taget.

Vi kender nok alle til følelsen af at miste appetitten, når det er meget varmt, og det er det samme der sker her. Og hvis en præmis som denne varme, pludselig bliver hver dag, så indretter man nok naturligt spiselivet derefter.

Morgenmad (Proino, Πρωινό)

Morgen og formiddag er en smule køligere end resten dagen her, så det er oplagt at starte dagen med et godt morgenmåltid. Jeg har dog indtryk af, at dette måltid ikke vægter stort, og har læst mig frem til, at mange starter dagen blot med en kop kaffe og måske et stykke bagværk.

Frokost (Mesimeriano, Μεσημεριανό)

Før varmen slår helt til, spiser mange en stor frokost, og flere går derefter ind i dagens varmeste periode ved at tage lur. Mange butikker lukker ned i den periode, og i den by vi bor i, kan jeg tydeligt mærke slumrestemningen om eftermiddagen.

Aftensmad (Vradino,Βραδινό)

I Danmark vil jeg tro, at de fleste spiser aftensmad mellem 17 og 19 afhængigt af alderen på dem, der spiser med. Hernede kan jeg se, at de fleste først begynder at tænke på mad ved 22-tiden.

Det, man kan få om aftenen, minder meget, om det man får til frokost, men i mindre mængder, da mange har spist en god frokost, og varmen i løbet af dagen har indvirket på sulten.

Og hvad er der så i græsk mad?

Den klassiske græske salat er på banen næsten alle steder. Tomat, agurk, feta, oliven og rødløg er som regel hoveingredienserne i den, og hvor jeg derhjemme ofte føler meget lidt for den, og betragter den som den lidt kedelige og klichefyldte salat på et menukort, så har jeg det helt anderledes her. Det er klart pga kvaliteten af ingredienserne. Solmodne tomater, smagfulde agurker, lokale oliven og ægte græsk fetaost, gør det svært ikke at elske den ret.

Derudover har jeg set meget squash, squash-blomster, aubergine, fisk og skaldyr (især blæksprutte), hvidt bagværk, pita, grillet lam, grillet gris, grillet kylling, bønner, linser og ost.

Hvidløg er flittigt brugt og mange steder bruger de kanel, og det giver maden en snert af mellemøstlig smag, og så er alt selvfølgelig pakket ind i den lækreste olivenolie.

Der er dog en ting, jeg mangler overalt. Og det er salt. Stort set alt vi har fået, smager ret lækkert men på en måde af ret lidt. Det føles som om, maden gemmer på en stor hemmelig oplevelse, der ligger under den smag, det har, og bare venter på at fylde munden. Det er jo ikke fordi mad skal smage af salt, men salt fremhæver hver enkelt smag, så det kommer mere til sin ret, og den nøgle savner jeg ofte her. Jeg har også haft svært ved at finde salte chips, salte peanuts og salte mandler i butikkerne, og det undrer mig. Måske er der en ting, man traditionelt får til alt mad, der er meget salt, og derfor ikke salter resten, det skal jeg ikke kunne sige. Men under alle omstændigheder, gør det jo også noget andet at salte mad undervejs i tilberedelsen. Det er dog ikke noget, jeg kan bygge en generel konklusion på, da jeg indtil videre kun har været i denne ene by og manglet salt.

Meze μεζές

I Danmark er et måltid ofte bygget op i rækkefølgen forret – hovedret – dessert, men det er det sjældent her. Stort set overalt kan man få Meze, der er græsk mad af samme princip som den spanske tapas. Hvis man google translater det græske ord μεζές, oversætter google det til “godbid”, hvilket jeg finder utrolig rammende. Vi mellemlandede i Athen og var på en restaurant, hvor tjeneren forklarede, at meze fungerer som et meget socialt og fællesskabende måltid. Det er som tapas en masse små retter alle ved bordet deler. De kommer ikke ind på samme tid, og man får dem ikke i den rækkefølge, man bestiller dem, men i den rækkefølge de nu er færdige i. Det er bogstaveligt talt et måltid, man deler. Når man deler mad, deler man rum, og når man deler rum, deler man historier. Måltidet åbner altså op for en helt anden form for samtale, da man ikke sidder med hver sin store ret og fokuserer på den, men mødes i retterne, om retterne og over retterne.

I Danmark kan det ligefrem føles forbudt at smage på den andens mad på en restaurant, og det er hårdt, når man nu gerne bare vil smage det hele. Så vi er kæmpe fan af den måde at spise på, for så får vi begge smagt så mange forskellige ting, og sådan har vi også mulighed for at tale om retterne, i stedet for at fortælle om de retter, vi hver især fik.

Vi har fået mange gode oplevelser ved at gå på små taverner, der hverken har menukort eller engelsktalende personale og bestille Meze. Og vi har fået forskellige oplevelser på samme steder, da menuen ofte ikke er fast, men varierer efter de råvarer, der nu er i køkkenet den dag.

Jeg kan altså kun sige, at jeg overordnet set er yderst imponeret og begejstret for det græske køkken og den dertilhørende madkultur. Min oplevelse er at græsk mad er både lækkert og varieret, og samtidig er det billigt. Alle tre ting er især gældende, hvis man undgår turistfælderne.

Jeg har lagt nogle billeder op, af forskellige små retter fra en Meze på byens bedste spise sted (Hvis du spørger mig.)

 

Græsk mad Græsk mad Græsk mad

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smagsløgenes hjemmelavede barbecuesauce