Morbærsirup med vanilje og chili

Hallegaard gårdbutik

Hallegaard Cafe!

Hallegaard er en gårdbutik og cafe, der ligger laaangt ude på landet. Det er lidt snørklet at komme dertil, men det er hele turen værd. Her kan du får hjemmelavede produkter uden nitrit, farve- og konserveringsmidler. Det er lavet af gode råvarer, og alt er lavet fra bunden. Alle pølser er fremstillet i hånden. Du kan få et stort udvalg af spegepølser, grillpølser, snackpølser og hjemmerøgede skinker. Derudover er der også et fint udvalg af fersk kød.

I cafeen kan man bl.a. få Hallegaards berømte tapasbræt, hotdogs, sandwich med pulled pork og selvfølgelig øl, vin og sodavand. Det er et sted, vi elsker at handle og gå i cafeen for at få nogle af lækkerierne og et glas vin eller en kold øl. Herlighederne kan nydes inde i forretningen eller i gårdhaven. Vi har holdt lidt ferie, og i den anledning skulle vi selvfølgelig også en tur på Hallegaard. Vi valgte begge at få et hallegaardsbræt, jeg fik rosevin og Hr. Hauge valgte en øl. Hvad der var på brættet, kan du/I se nedenunder. Jeg vil dog sige, at denne gang blev jeg en anelse skuffet over brættet. Der har før været lidt røget ost og et lille stykke kage med, og det manglede jeg denne gang. Desuden plejer alt at være fint anrettet, så man ved, hvad man skal spise til hvad. Men jeg synes, det var noget rodet klasket på. Smagen var der så absolut ikke noget i vejen med, og alle kan jo have en dårlig eller travl dag.

Så hvis du skulle komme til Bornholm, så slå et smut til Hallegaard, der ligger i Østermarie. Du kan også købe deres lækre pølser og kød i Torvehallen i Rønne. Og når du så er på Bornholm, så tag også et smut forbi Det Gamle Posthus i Allinge.

Her er hvad vi fik:

Hjemmebagt brød med pisket smør. Rullepølse, Fennikelspegepølse, Fennikelchorizo, Hallegaardsspegepølse, Fru Larsens spegepølse, rilette, Hallegårdsskinke, ølpølse, syltede tomater, humus, syltet fennikel, syltede rødløg og cornichoner.

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morbærsirup med vanilje og chili