Cookie opskrift med mandler og chokolade

Nemme og super lækre chokolade-cookies

Har du endnu ikke fundet en god cookie opskrift? Nu skal du ikke lede mere! Smagsløgene har lavet den enkleste og lækreste opskrift på de bedste cookies! Det tager under 1 time, og så har du varme og hjemmebagte cookies til et koldt glas mælk! Der er få ingredienser i, som du måske allerede har i køkkenet, og hvis du ikke har dem, har jeg også skrevet alternativer til dig! Så brug 2 min på at læse vores cookie-opskrift!

Chokolade-cookie-historien

Cookie-opskriften blev opfundet af den amerikanske kok Ruth Graves Wakefield og Sue Brides i 1938. De opfandt opskriften i perioden, hvor de ejede Toll House Inn i Whitman, Massachusetts. I den tid var Toll House Inn en populær restaurant, der serverede hjemmelavet mad med fokus på nye råvarer. Historien siger, at opskriften blev lavet ved en fejl, da de forventede, at chokoladen ville smelte og blive til en chokoladekage. En rigtig lækker søndagsupser!

I 1938 blev Wakefields kogebog (Toll House Tried and True Recipe) udgivet, og det var en af de første gange, man så en opskrift, der indeholder noget, som ligner en cookieopskrift. Opskriften blev kaldt: “Toll House Chocolate Crunch Cookie”, og den blev hurtig en favorit i de amerikanske hjem og senere hen i hele verden.

Historien siger også, at i løbet af anden verdenskrig delte soldater fra Massachusetts, der var stationeret i udlandet, cookies. De modtog forsyninger fra soldater hjemme fra andre dele af USA. Der gik ikke lang tid, førend de alle gik hjem og efterspurgte den delikate og sprøde cookie. Der siges også at Toll House-cookies og Wakefield blev oversvømmet med efterspørgsler på deres berømte cookie-opskrift. Således begyndte historien på den “dille” for chokolade-cookies. Opskriften til chokolade-cookies blev bragt til England i 1956, af Maryland Cookies, der er et af Storbritanniens bedst sælgende chokoladechips. Du kan læse meget mere om historien her!

Cookies med chokolade og nødder

I vores opskrift er der både nødder og chokolade i! Men det er ikke alle, der kan lide eller tåle chokolade og nødder. Så jeg har nedenfor skrevet nogle tips til vores opskrift, hvis du ikke vil have chokolade eller nødder i. Opskriften er super nem og tager 20 min. at lave, og så skal din cookiedej bare hvile i køleskabet 30 min. og derefter i ovnen i 13 min. på 170° C. Nemmer bliver det ikke at lave lækre hjemmelavede cookies. Som jeg har skrevet nede i vores tips, er det ikke sikkert, du kan få fat i muscovadosukker, og du kan uden problemer bruge brun farin eller honning. Noget, som jeg synes, er super nice, er også, at der er nogen, der har taget cookie-opskriften “to the next level” og lavet en cookie-sandwich. Altså to cookies der er lagt sammen med is. What’s not to like? Altså det skriger diabetes 2, men det skal da prøves!

Cookies med chokolade

En cookie-opskrift er meget sjældent uden chokolade, da det virkelig er lækkert. Jeg har nu prøvet at teste opskriften over to omgange, og jeg synes personligt, at to forskellige chokolader er mere end dobbelt så godt end en slags. I vores opskrift har jeg brugt en 75% mørk chokolade og en hvid chokolade. Men der  er ingen, der straffer dig for at gå hele vejen og lave en triple!

Cookies uden æg?

Kan du lave en cookie opskrift uden æg? Svaret er JA! Æg er et bindemiddel, der sagtens kan erstattes. Er du veganer, ved du sikkert allerede dette og kender mange flere alternativer, end dem jeg lige nævner her. Men hvis du ikke vil have æg i dine cookies, kan du bruge disse bindemidler;

  • Peanutbutter
  • Agar agar
  • Soyaprotein
  • Æblesauce

Cookies uden chokolade

Kan du ikke lide eller tåle chokolade? Så er der masser af andre alternativer! Jeg er personlig ikke så vild med chokolade, men lige i cookies kan jeg godt lide det! Men hvad er der af alternativer som er lækkert at komme i en cookie opskrift? Jeg synes, at friske bær, peanutbutter og sukkersyltede bær altid er et kæmpe hit! Det, der er det fede ved denne opskrift, er at man nemt kan skifte chokolade og nødder ud med noget, der bedre passer en selv!

 

Ud af denne opskrift får du 16 stk. cookies

 

SE OGSÅ: Biscotti med havtorn og appelsin

SE OGSÅ: Choux au craquelin små lækre kager

 

Ingredienser:

150 g – smør

100 g – rørsukker

100 g – muscovadosukker

1 stk. – vaniljestang

½ – skal fra en citron

200 g – mel

1 tsk. – bagepulver eller natron

50 g – 75% mørk chokolade

50 g – hvid chokolade

60 g –  mandler

 

Fremgangsmåde:

  1. Skrab vaniljekorn ud fra vaniljestangen, og fordel med noget at sukkeret.
  2. Rør rørsukker, muscovadosukker, vaniljekorn, citronskal, æg og smør godt sammen til en homogen masse, der må helst ikke være sukkerklumper.
  3. Fordel bagepulver eller natron i melet, og sigt den over i sukkermassen.
  4. Hak chokolade og mandler groft.
  5. Bland chokolade og mandler i sukkermassen, og bland det godt rundt.
  6. Læg massen på køl i 30 min.
  7. Fordel massen i klumper på 50g, og rul dem sammen til kugler på en bageplade.
  8. Bag cookies i en forvarmet ovn på 170° C i 13 min.
  9. Lad cookies køle af på en rist, og spis derefter!

 

Tips!

  1. Hvis du ikke er vild med at mandler har skind, kan du bare smutte dem.
  2. Har du ikke muscovadosukker, kan du bruge honning er brun farin.
  3. Vil du gøre dine cookies endnu mere nøddeagtig, så brug 4 spsk peanut butter.

 

Cookie opskrift v Cookie dej Cookie dej Cookie dej Cookie dej Cookie dej Chokolade cookies

 

Madeleines

Madeleines

Madeleines de små franske tekager

 

Madeleines eller petite madeleine er en traditionel lille fransk kage fra den nordøstlige region Lorraine i Frankrig. Den lille kage er konkylieformet, og har lidt et royalt look over sig efter min mening. Jeg synes, det er en rigtig lækker kage i sig selv, men de er også gode til is og andre desserter. Jeg lærte f.eks. at servere dem til vaniljeis eller til sukat- og pomeransis, hvor kagen ikke blev for sød og komplementerer isen godt med det sprøde element.

Jeg har en madeleineform, hvor der kan være 12 stk. i, hvilket passer perfekt til denne opskrift. Jeg har valgt ikke at bruge så meget sukker i opskriften – i forhold til andre opskrifter – da jeg synes, det er super flot at strø dem med flormelis, når man serverer dem. Du kan godt tilføje en knivspids salt for at fremhæve smagen, men jeg har brugt saltet smør, hvilket jeg mener er nok salt.

 

 

Ingredienser:

2 stk. – æg

1 stk. – vaniljestang

70 g – sukker

1 stk. – appelsin

60 g – saltet smør

120 g – hvede mel

 

Tilberedning:

  1. Halver vaniljestangen, tag kornene ud og mas det sammen med noget sukker så det ikke klumper.
  2. Pisk sukker, vaniljesukker og to æg til en luftig æggesnaps.
  3. Riv skallen fra en hel appelsin. Vær dog opmærksom på ikke at få det hvide med fra appelsinen.
  4. Sigt mel ned i massen og vend det forsigt rundt med en dejskraber.
  5. Smelt smør ved lav varme og vend forsigtig i massen lidt efter lidt.
  6. Smør madeleine formene med smør og drys den med mel.
  7. Bag madeleines i en varmluftovn i 18 min ved 180-190° C.

 

Tips!

  1. Du kan bruge citron- eller limeskal som et alternativ til appelsinskal.
  2. Hvis du ikke vil bruge en vaniljestang i opskriften, kan du også bruge vaniljesukker istedet.
  3. Madeleines smager helt fantastisk til is og kan sagtens laves dagen før, hvis man opbevarer dem i en lufttæt boks.

 

Madeleines

MadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleinesMadeleines

Brioche brød der smager godt!

Brioche brød

Derfor skal du bage Brioche brød!

Brioche brød stammer fra Frankrig, hvor man første gang hørte om det i 1611 som “bunne of spice bread”. Brioche brødet betragtes af franskmændene som “Viennoiserie”, der betyder “ting fra Wien”. Grunden til at brioche ikke betragtes som et brød, er på grund af de store mængder af smør, æg, sukker, mælk og fløde. Brioche brød er et meget luftig wienerbrød og kan i smagen godt minde lidt om en Croissant, det er på grund af de høje mængder af smør og æg. Brioche brød kan bruges til mange ting og bliver oftest spist som morgenmad eller som en snack til kaffen. I det sidste tilfælde vil man ofte putte chokoladestykker eller frugtstykker i Brioche-dejen.

Brioche brød har også den fantastiske funktion, at det ikke så hurtigt bliver tørt som andre brødarter. Det kan derfor bruges dagen efter som toast eller til mad, hvilket er et meget velkendt trick inden for restaurationsbranchen. Så husk der ude, smid aldrig Brioche brødene ud, bare fordi I ikke lige får dem spist.     

 

Ingredienser:

30 g – gær

1 spsk – vand

75 g – sukker

0,5 tsk – salt

4 spsk – mælk

0,5 tsk – lakridssirup eller pulver

700 g – hvedemel

5 stk.  – æg

225 g – smør

 

Tilberedning:

  1. Tag noget lunken vand og bland sammen med  gæret. (grunden til det skal være lunken, er på grund af, at man vil aktivere gæret med det samme. Hvis man derimod vil have  dejen til at hæve natten over, skal man bruge koldt vand)
  2. Bland mælk, sukker og salt sammen og varm det op, til det er opløst.
  3. Når væsken (nr. 2) er kølet ned, blander man det sammen med æg, lakridssirup og gær-væsken i ca. 2 min.
  4. Når væsken er pisket igennem, skal man stille og roligt begynde at hælde hvedemel i lidt efter lidt.
  5. Smelt smørret ved lav varme imens dejen rører rundt.
  6. Hæld meget forsigtigt smørret i lidt efter lidt. Dejen har svært ved at optage smør i starten, og man skal derfor have tålmodighed med dette. Det er lidt ligesom at lave en mayonnaise eller olie/eddike dressing.
  7. Når dejen er homogen og glinser, skal du lade den hæve i ca. 2-3 timer alt efter temperaturen i rummet.
  8. Når dejen har hævet, kan man begynde at lægge dejen i forme eller selv begynde at rulle den.
  9. Efterfølgende skal man lade Brioche brødene hæve i ca. 15-20 min uden noget over.
  10. Pensel Brioche brødene til sidst og bag dem ved 180 grader i 18-20 minutter, til de er gyldnede og sprøde.

 

Tips!

  1. Fantasien sætter ingen grænser for, hvad du kan putte i som krydderi. Man skal bare tænke på, om det passer til det, man skal bruge den sammen med.
  2. Husk man kan bruge den til mange forskellige ting. I dette tilfælde har jeg brugt den som hotdogbrød, da det passer rigtig godt ind med det sure, salte, umami.

Brioche brød Brioche brød