Zacapa inviterede på solo dining

Zacapa inviterede på pop-up – Reklame

Zacapa bød på unik pop-up på restaurant Gemyse i Tivoli, fokusset var på dig selv og i form af solo dining. Solo dinings betydning ligger lidt i ordet: man spiser med sig selv. Det er lidt det modsatte af social dining, hvor man er man er flere mennesker om flere retter. Det er ikke så normalt i vesten at gå ud med sig selv, men det er det fx i Sydkorea og Japan. Her er det mere acceptabelt, og i Sydkorea har de ovenikøbet et begrebet Hon-bap, der beskriver netop det at spise ude alene. Jeg synes det er et ret spændende koncept, da man får nogle følelser og tanker i gang, som man måske ikke havde fået, hvis man var to eller flere. Jeg synes også, at man lægger mere mærke til smage, omgivelser og lyde, når man kun har sig selv at dele oplevelsen med.

Formålet med Zacapa NUET

Vi lever i en tid, hvor det går stærkt, og hvor man ofte glemmer at nyde sig selv, sine omgivelser og smagene i den mad, som vi spiser. I gamle dage var måltidet omdrejningspunktet for hygge, samtale og samværd, hvilket også et rigtig positivt, men formålet med Zacapa’s Nuet er at man holder fokus på smag, duftene og de forskellige teksturoplevelser, som en god middag kan byde på. Smagsløgene blev derfor udfordret til at slukke mobilen, samtalen og andet teknologisk udstyr og gå i krig med solo dining.

Zacapa skriver:

“Formålet er, at gæster skal glemme deres fortravlede hverdag og for en stund give sig 100 procent hen til måltidet uden at bekymre sig om small talk med sidemanden og dårlig akustik”

Hvad er solo dining?

Solo dining er spisning med dig selv, hvor smag, dufte og strukturer er i fokus. Som jeg skrev tidligere glemmer man ofte smage og dufte, når man sidder i et selskab, da man ofte koncentrerer sig om samtalen. Zacapa og Gemyse havde gjort det på den måde, at jeg fik et par høretelefoner på og instruksioner til retterne. Derefter var jeg faktisk bare mig selv. De fraråder alt elektronik, der kan forstyrre dig og dine sanser. I høretelefonerne fik jeg en lille introtale til maden, og så var der egentlig bare no stress musik hele vejen igennem. Jeg synes, det var en virkelig sjov oplevelse at være prøvekanin til sådan et pop-up arrangement, og jeg føler mig heldig, da det kun afholdes to gange.

Er solo dinging det nye sort?

Det tror jeg umiddelbart ikke, at det er. For de fleste hænger mad og selskab sammen og forstærker hinanden, og jeg tror at de fleste vil fortsætte den form. Men jeg synes alligevel, at man skal give det en chance, at man skal prøve at tage ud selv og spise et lækkert måltid og nyde maden alene, men også det at være alene. Mange restauranter i Europa er begyndt at tage højde for solo-middagen ved at
meget bevidst at skabe ekstra siddepladser i baren til enkeltgæster, hvor man kan spise for sig selv, men tæt på kokken og køkkenet. Det giver i sidste ende en lille smule alenetid i vores evigt sociale verden. Studier har faktisk vist, at det at spise alene indimellem har positiv indvirkning på vores helbred og øger vores produktivitet, kreativitet, empati og generelle mentale styrke.

Hvordan forgår Zacapa NUET så?

Helt lavpraktisk kommer det til at udspille sig for dig, der gerne vil med på nuet! Hver gæst bliver placeret alene, men i et lokale med andre spisende gæster. Her får de så udleveret et sæt hovedtelefoner, som de så skal tage på. En voice-over vil guide dig igennem de forskellige sanselige oplevelser, som middagen byder på suppleret med udvalgt musik og baggrundsambiens, der underbygger den gastronomiske fortælling. Menuen er blevet til i et samarbejde mellem Mette Dahlgaard, der er køkkenchef på Gemyse og World Class-bartenderen Michael Hajiyianni, der til dagligt arbejder på cocktailbaren Ruby. Selve menuen bliver først præsenteret på aftenen, men Mettes forkærlighed for ”det grønne køkken” tegner allerede nu et billede af en middag, hvor restaurantens urtehave spiller en vigtig rolle. Menuen er bygget op omkring det at give sig hen til smage, farver, idéer og uforudsete elementer på tallerkenen.

Mette Dahlgaard – Gemyse

”Jeg elsker nye udfordringer og kreative mennesker, derfor var jeg heller ikke i tvivl, da Zacapa spurgte mig, om jeg ville være en del af det her koncept. Det er vigtigt at kunne give sig hen til et måltid og så at sige interagere med det – det er sådan man husker det bagefter. Vi er generelt for dårlige til at være tilstede, når vi går ud og spiser herhjemme. Konkret andler det blandt andet om at turde sætte sine sociale medier på standby og stoppe op. Altså være tilstede i nuet, ”

Hvad er Zacapa

Zacapa er en rom, der er produceret i Guatemala, og den er på sin egen måde et kulinarisk kunstværk skabt af tålmodighed, kvalitet og håndværk. Rommen bliver opbevaret og modnet i højlandet Quetzaltenango. Her udvikler den sin komplekse smag i det såkaldte “mystiske hus over skyerne,” der ligger 2300 meter over havets overflade. Zacapas hoveddestiller, Lorena Vásquez, begyndte sin karriere i romverdenen for 22 år siden. I dag er hun en af tre master distillers i verden.

Hvem er Mette Dahlgaard

Mette Dahlgaards karriere begyndte med en bachelor i sundhed og ernæring og fortsatte hos Aarstiderne, hvor Mette blandt andet var med til at udvikle Måltidskassen. Læretiden blev blandt andet tilbragt på Søllerød Kro og Paustian, som dengang blev drevet af Bo Bech. Samarbejdet må have været en succes, for Bech ansatte hende på Geist og gjorde hende hurtigt til køkkenchef. I dag videreudvikler hun Gemyse, der åbnede i april 2017 i en nyetableret urban garden midt i Tivoli. Hun har genoptaget samarbejdet med Aarstiderne, der leverer grøntsagerne til restauranten. Gemyse har sin egen jord hos Aarstiderne i Humlebæk, og den er under Mette blevet udvidet, så der er kommet endnu mere smagsrig, sæsonbetonet, spændende grøntsagsretter på bordet i Gemyse.

Hvem er Michael Hajiyianni

Michael startede sin karriere i cocktailverdenen ved at arbejde rundt omkring på barer i sin hjemby Plymouth i England. Senere flyttede han til London og landede et job på den berømte Quo Vadis-members bar i Soho, inden han senere fik job på Blind Pig. Med udlængsel i kroppen drog han herefter til Melbourne, hvor han fik arbejde på cocktailbaren 1806. I dag svinger han shakeren på Ruby i København, hvor han har været siden i 2017.

 

Menu

Forret: Bånd af kartofler med kaviar og sprødt kyllingeskind

Drink: Æble og kvæde

Hovedret: Vagtel med rødder og kål

Drink: Zacapa og dildvin

Desset: Maltvaffel med sort sesamis og kørvelgrene

Drink: Smoking habit

 

Praktisk info

Pris: 750 kr.

Dato: 27 Februar

Tider: 16:30 og 20:30

Sted: Gemyse Tivoli

Bilet køb: Madbillet

 

Se andre anmeldelser fra Smagsløgene her:

Aamanns 1921 – Ny smørrebrødsrestaurant

De Librije – 3 stjernet Michelin restaurant

 

Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa

Hallegaard gårdbutik

Hallegaard Cafe!

Hallegaard er en gårdbutik og cafe, der ligger laaangt ude på landet. Det er lidt snørklet at komme dertil, men det er hele turen værd. Her kan du får hjemmelavede produkter uden nitrit, farve- og konserveringsmidler. Det er lavet af gode råvarer, og alt er lavet fra bunden. Alle pølser er fremstillet i hånden. Du kan få et stort udvalg af spegepølser, grillpølser, snackpølser og hjemmerøgede skinker. Derudover er der også et fint udvalg af fersk kød.

I cafeen kan man bl.a. få Hallegaards berømte tapasbræt, hotdogs, sandwich med pulled pork og selvfølgelig øl, vin og sodavand. Det er et sted, vi elsker at handle og gå i cafeen for at få nogle af lækkerierne og et glas vin eller en kold øl. Herlighederne kan nydes inde i forretningen eller i gårdhaven. Vi har holdt lidt ferie, og i den anledning skulle vi selvfølgelig også en tur på Hallegaard. Vi valgte begge at få et hallegaardsbræt, jeg fik rosevin og Hr. Hauge valgte en øl. Hvad der var på brættet, kan du/I se nedenunder. Jeg vil dog sige, at denne gang blev jeg en anelse skuffet over brættet. Der har før været lidt røget ost og et lille stykke kage med, og det manglede jeg denne gang. Desuden plejer alt at være fint anrettet, så man ved, hvad man skal spise til hvad. Men jeg synes, det var noget rodet klasket på. Smagen var der så absolut ikke noget i vejen med, og alle kan jo have en dårlig eller travl dag.

Så hvis du skulle komme til Bornholm, så slå et smut til Hallegaard, der ligger i Østermarie. Du kan også købe deres lækre pølser og kød i Torvehallen i Rønne. Og når du så er på Bornholm, så tag også et smut forbi Det Gamle Posthus i Allinge.

Her er hvad vi fik:

Hjemmebagt brød med pisket smør. Rullepølse, Fennikelspegepølse, Fennikelchorizo, Hallegaardsspegepølse, Fru Larsens spegepølse, rilette, Hallegårdsskinke, ølpølse, syltede tomater, humus, syltet fennikel, syltede rødløg og cornichoner.

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hallegaard

Hvordan smager Grækenland?

Smagsløgenes egen rapporter

På Smagsløgene har vi sendt vores helt egen rapporter til Grækenland for at snuse til græsk mad og den dertilhørende madkultur. Om vores rapporter: Hun er hverken kok eller kogekone, men hun har smag for mad, og så er hun godt trænet op og præget af os, da hun er vores datter og søster. Hun har spist, betragtet og undret sig, og herunder kan I se, hvad hun indtil videre har gjort sig af tanker. Går din sommer ferie ikke til Grækenland men Berlin? Så tjek vores spisetips og madindtryk for den by her.

Mad I varmen

I år har vi en dejlig og solrig sommer i Danmark, så det føltes som om, at jeg forlod én varme for at tage til en anden, da rejsen mod Grækenland startede. Men alligvel var det som at træde ud mod en stor tung mur af hede, da jeg gik ud af flyet og satte det første fodspor på græsk jord.

Varmen og fugtigheden i luften er helt anderledes her, og den virkede overvældende og søvndyssende på mig. Dem, der bor her, er selvfølgelig vandt til det på en anden måde, end jeg er, og det ser jeg i mange sammenhænge. Jeg tror fx., at vi i Danmark er mange, der føler, at når solen skinner, så er det synd og skam at sidde indenfor, i stedet for at gå ud og nyde vejret, måske fordi vi ikke så ofte har sol. Men her holder de fleste sig inden for midt på dagen, da de af erfaring ved, at man bliver slået helt ud i varmen. Men varmen har ikke kun indflydelse på dagligdagens hviletider, den har også en stor betydning for madkulturen og ja for græsk mad i det hele taget.

Vi kender nok alle til følelsen af at miste appetitten, når det er meget varmt, og det er det samme der sker her. Og hvis en præmis som denne varme, pludselig bliver hver dag, så indretter man nok naturligt spiselivet derefter.

Morgenmad (Proino, Πρωινό)

Morgen og formiddag er en smule køligere end resten dagen her, så det er oplagt at starte dagen med et godt morgenmåltid. Jeg har dog indtryk af, at dette måltid ikke vægter stort, og har læst mig frem til, at mange starter dagen blot med en kop kaffe og måske et stykke bagværk.

Frokost (Mesimeriano, Μεσημεριανό)

Før varmen slår helt til, spiser mange en stor frokost, og flere går derefter ind i dagens varmeste periode ved at tage lur. Mange butikker lukker ned i den periode, og i den by vi bor i, kan jeg tydeligt mærke slumrestemningen om eftermiddagen.

Aftensmad (Vradino,Βραδινό)

I Danmark vil jeg tro, at de fleste spiser aftensmad mellem 17 og 19 afhængigt af alderen på dem, der spiser med. Hernede kan jeg se, at de fleste først begynder at tænke på mad ved 22-tiden.

Det, man kan få om aftenen, minder meget, om det man får til frokost, men i mindre mængder, da mange har spist en god frokost, og varmen i løbet af dagen har indvirket på sulten.

Og hvad er der så i græsk mad?

Den klassiske græske salat er på banen næsten alle steder. Tomat, agurk, feta, oliven og rødløg er som regel hoveingredienserne i den, og hvor jeg derhjemme ofte føler meget lidt for den, og betragter den som den lidt kedelige og klichefyldte salat på et menukort, så har jeg det helt anderledes her. Det er klart pga kvaliteten af ingredienserne. Solmodne tomater, smagfulde agurker, lokale oliven og ægte græsk fetaost, gør det svært ikke at elske den ret.

Derudover har jeg set meget squash, squash-blomster, aubergine, fisk og skaldyr (især blæksprutte), hvidt bagværk, pita, grillet lam, grillet gris, grillet kylling, bønner, linser og ost.

Hvidløg er flittigt brugt og mange steder bruger de kanel, og det giver maden en snert af mellemøstlig smag, og så er alt selvfølgelig pakket ind i den lækreste olivenolie.

Der er dog en ting, jeg mangler overalt. Og det er salt. Stort set alt vi har fået, smager ret lækkert men på en måde af ret lidt. Det føles som om, maden gemmer på en stor hemmelig oplevelse, der ligger under den smag, det har, og bare venter på at fylde munden. Det er jo ikke fordi mad skal smage af salt, men salt fremhæver hver enkelt smag, så det kommer mere til sin ret, og den nøgle savner jeg ofte her. Jeg har også haft svært ved at finde salte chips, salte peanuts og salte mandler i butikkerne, og det undrer mig. Måske er der en ting, man traditionelt får til alt mad, der er meget salt, og derfor ikke salter resten, det skal jeg ikke kunne sige. Men under alle omstændigheder, gør det jo også noget andet at salte mad undervejs i tilberedelsen. Det er dog ikke noget, jeg kan bygge en generel konklusion på, da jeg indtil videre kun har været i denne ene by og manglet salt.

Meze μεζές

I Danmark er et måltid ofte bygget op i rækkefølgen forret – hovedret – dessert, men det er det sjældent her. Stort set overalt kan man få Meze, der er græsk mad af samme princip som den spanske tapas. Hvis man google translater det græske ord μεζές, oversætter google det til “godbid”, hvilket jeg finder utrolig rammende. Vi mellemlandede i Athen og var på en restaurant, hvor tjeneren forklarede, at meze fungerer som et meget socialt og fællesskabende måltid. Det er som tapas en masse små retter alle ved bordet deler. De kommer ikke ind på samme tid, og man får dem ikke i den rækkefølge, man bestiller dem, men i den rækkefølge de nu er færdige i. Det er bogstaveligt talt et måltid, man deler. Når man deler mad, deler man rum, og når man deler rum, deler man historier. Måltidet åbner altså op for en helt anden form for samtale, da man ikke sidder med hver sin store ret og fokuserer på den, men mødes i retterne, om retterne og over retterne.

I Danmark kan det ligefrem føles forbudt at smage på den andens mad på en restaurant, og det er hårdt, når man nu gerne bare vil smage det hele. Så vi er kæmpe fan af den måde at spise på, for så får vi begge smagt så mange forskellige ting, og sådan har vi også mulighed for at tale om retterne, i stedet for at fortælle om de retter, vi hver især fik.

Vi har fået mange gode oplevelser ved at gå på små taverner, der hverken har menukort eller engelsktalende personale og bestille Meze. Og vi har fået forskellige oplevelser på samme steder, da menuen ofte ikke er fast, men varierer efter de råvarer, der nu er i køkkenet den dag.

Jeg kan altså kun sige, at jeg overordnet set er yderst imponeret og begejstret for det græske køkken og den dertilhørende madkultur. Min oplevelse er at græsk mad er både lækkert og varieret, og samtidig er det billigt. Alle tre ting er især gældende, hvis man undgår turistfælderne.

Jeg har lagt nogle billeder op, af forskellige små retter fra en Meze på byens bedste spise sted (Hvis du spørger mig.)

 

Græsk mad Græsk mad Græsk mad

 

Det Gamle Posthus

Restaurant Det Gamle Posthus

Hygge og god mad!

I vores familie elsker vi god mad og gerne hjemmelavet, men vi elsker også at gå ud at spise. På Bornholm findes der mange restauranter, nogle er i den dyre ende og har rigtig lækker mad. Vil man spise et sted, hvor det er knap så dyrt men stadig have god mad, er det straks lidt sværere. Der findes efter min mening rigtig mange steder på Bornholm, hvor kvaliteten af maden overhovedet ikke hænger sammen med prisen. Faktisk er det skuffende, at så mange kokke har så lidt selvkritik med maden, og jeg forstår ikke altid, at de vil være bekendt at servere det for folk. Men et af de gode steder, hvor vi kan lide at komme, og som jeg kan anbefale, er restaurant Det Gamle Posthus i Allinge.

Det Gamle Posthus er et hyggeligt sted, hvor der altid er en god betjening og ikke mindst god mad. Grunden til, at jeg gerne vil fortælle dig om restauranten, er, at det er et sted, hvor der er sket stor udvikling med maden og servicen. På Bornholm er det ikke nemt at drive restaurant hele året rundt, da det er en feriebaseret ø. Så for at drive en restaurant hele året må der skabes liv og aktiviteter for lokalsamfundet, hvilket er noget, det Gamle Posthus gør meget ud af, og det er noget, jeg sætter pris på.

Det Gamle Posthus har ikke nogen Michelin-stjerne, men den har en stjerne i min bog, for at være en restaurant, der laver mad til hjertet, og tager mod gæster med hjertet. Hvis du er i nærheden af Allinge, synes jeg bestemt, du skal besøge stedet.

Det Gamle Posthus har foruden deres A la carte -menu altid en to retters menu. Og lige for tiden har de også et juletilbud på 3 retter, så vi blev hurtigt enige om, at dem måtte vi lige smage. Som sagt så gjort, og her kan i se, den lækre menu vi fik.

3 retters julemenu

  1. Konfiteret and med blommekompot, nøddecrunch og trøffelmayo
  2. Langtidsstegt filet af kalv med rødbede-cruditè og hokkaido-purè
  3. Mazarinkage med syltede mandariner, druer og granatæble

 

det-gamle-posthus3

?Restaurant Det Gamle Posthus

Hjemmebagt brød med pisket smør

Restaurant Det Gamle Posthus

Forret: Konfiteret and med blommekompot, nøddecrunch og trøffelmayo

Restaurant Det Gamle Posthus

Den konfiterede and var super lækker, med en blommekompot som var fint afstemt af surt og sødt, trøffelmayoen var lige prikken over i?et.

 

Hovedret: Langtidsstegt filet af kalv med rødbede-cruditè og hokkaido-purè Restaurant Det Gamle Posthus

Hovedretten var lækker med mør og saftig kød samt en cremet hokkaido-puré. Og så var jeg ret vild med indslaget af æbler i vinagre, som gav et godt modspil.

 

Dessert: Mazarinkage med syltede mandariner, druer og granatæbleRestaurant Det Gamle Posthus

Desserten var en lækker mazarinkage med hjemmelavet is og indslag af både blødt og sprødt.

Restaurant Det Gamle Posthus

Vi havde en rigtig hyggelig aften i afslappende omgivelser, vi fik lækker mad og en god stemning. Alt i alt var maden og drikkelsen rigtig god. Skulle jeg sige noget, synes jeg at skysaucen og de små souffleer til hovedretten, kunne bruge lidt mere tilsmagning. Men det er i petitesseafdelingen, ellers har jeg kun godt at sige. Når man tager pris og kvalitet af maden i betragtning, så kan jeg kun anbefale jer at tage på Det Gamle Posthus.

Aamanns 1921 – Ny smørrebrødsrestaurant

Aamanns 1921

Dette kan du spise på Aamanns 1921

Aamanns 1921 ligger ved Niels Hemmingsens Gade 19-21 i København, hvor navnet også kommer fra. Hvis du ikke ved, hvem der står bag smørrebrødsemperiet, kan jeg fortælle dig, det er en kok, restauratør og forfatter ved navnet Adam Aamann. Hele Aamanns smørrebrødseventyr startede i december 2006, hvor Adam åbnede Aamanns Deli & Take Away på Øster Farimagsgade 10 i København. Adam ville skabe en mere uformel stemning, hvor man kunne få noget godt at spise og drikke. Adam har tidligere arbejdet hos Claus Mayer som kok. Hvis man kender lidt til Mayers koncept og filosofi, kan man godt se nogle træk der fra, Med dette sagt, synes jeg bestemt Adam har fundet sin egen stil og sat sit præg og navn på den danske madscene. Adam Aamann ejer i dag fem restauranter, delier og take way-steder, som du kan finde rundt omkring i København. Hvis du vil vide mere om hvor, kan du læse mere HER.

Smørrebrød og den danske scene

Smørrebrød er en dansk ting, og der er sikkert ikke mange andre end danskere, der forstår konceptet. Danskere forbinder nok smørrebrød med de klassiske stykker som dyrelægens natmad, æg & rejer samt flæskestegsmaden. Dette bliver selvfølgelig parret med øl og snaps i store mængder! Hvem kan sige nej til dette? Det har Adam gjort. Adam beskriver det meget godt på sin hjemmeside:

“Vores mission er at revitalisere og opdatere det danske smørrebrød til en tidsløs og overraskende, men stadig genkendelig form, hvor smagen er i højsædet. Selvom vores smørrebrød udspringer af den klassiske tradition, er vi ikke bange for at udfordre de gængse normer, og arbejder konstant med at tilføre nye idéer og smagssammensætninger. Hos Aamanns er fundamentet det økologiske surdejsrugbrød, som bidrager med tekstur, sødme samt bitterhed, og udgør et smags- og konsistensmissægt modstykke til pålægget. Brød, pålæg, grøntsager, urter, emulsioner og sprøde elementer er omhyggeligt doseret, og udgør tilsammen en gennemført æstetisk helhed med fokus på det samlede smagsindtryk.”

Jeg synes bestemt, Adam har taget smørrebrødet et andet sted, end hvad det var for 5-10 år siden. Jeg kunne helt bestemt smage, på de retter vi fik, at han bruger økologiske råvare, og at der en tanke ved alle retter. Aamanns 1921 er en super hyggelig og lys restaurant, hvor prislejet holder sig inden for en rimelig grænse. Nogle vil nok blive skræmt af at betale 95 – 150 kr. for et stykke smørrebrød, men det synes jeg BESTEMT ikke er overpris, i forhold til hvad man får. Alle råvare er økologiske, og han har specialmalet mel til sit brød, der også er hjemmelavet. Urterne er plukket af personalet, og snapsene er lavet til et bestemt stykke smørrebrød. Dette synes jeg bestemt er værd at tænke med i prisen.

Hvad fik vi at spise og drikke?

Jeg havde inviteret min søster ud at spise til frokost og havde lidt tænkt, at vi skulle have den store menu kaldet 1921 Frokost, hvor man får en bid af alle retter. Men tjeneren ville gerne have, at vi skulle prøve nogle forskellige stykker smørbrød i deres rette element, da menuen bliver serveret som dele og “smør selv”-portioner, modsat a la carte der er anrettet. Vi valgte at drikke øl og snaps til vores mad, da Aamann 1921 laver deres egen hjemmebrygget snaps, som vist på billede 3. Vi startede med at få Rabarber, honning og kardemomme, hvilket smagte rigtig godt, og havde en rigtig god eftersmag af rabarber. Den anden snaps vi fik, var en Citron verbena snaps, som var rigtig frisk og dejlig. Jeg er ikke den store snaps-drikker. Men jeg synes det hørte sig til, når man nu var på smørrebrødrestaurant, og som tjeneren meget fint pointerede, skal man starte med en snaps, da alle jo ved, det ikke er godt at spise på tom mave,

Længere nede finder du under billederne en beskrivelse af de rettet vi fik med og hvad min oplevelse var af Aamanns 1921.

Aamanns 1921Aamanns 1921

Snapsekortet

Aamanns 1921

Brød, smør & fedtegreve

Aamanns 1921

Smørrebrød 1: Håndpillede rejer på brioche med tomat og skovsyre

Aamanns 1921

Smørrebrød 2: Smørstegt rødspætte med håndpillede rejer & mayonnaise

Aamanns 1921

Smørrebrød 3: Svinebryst med æble, timian & flæskesvær

Aamanns 1921

Smørrebrød 4: Tatar af okseinderlår med syltede bolchebeder, peberrodsemulsion, løg & chips

Aamanns 1921

Dessert: Hindbærlagkage med hvidchokolade

Aamanns 1921

Ost: Udvalg af nordiske oste, figenkompot og julebrød

Aamanns 1921

Alt i alt

Jeg kan roligt sige på både min søsters og egne vegne, at vi var yderst tilfredse med det hele. Som du kan se, var smørrebrødet rigtig lækkert anrettet, og  jeg kan love det smagte rigtig godt. Jeg kunne dog godt bruge lidt mere tilsmagning af de enkelte retter. Der var ikke salt og peber på bordene, så det var ikke noget man kunne vælge. Men dette er altid en smagssag, og man kan ikke bedømme det ud fra en person. Jeg kan stadig smage den helt fantastiske rejemad med sprødstegt brioche brød kombineret med friskt pillede rejer. En gennemtænkt ret hvor man har det fede fra mayonnaisen, syren for skovsyren, sødmen fra tomaterne og briochebrødet samt det salte fra rejerne. Det er ikke den dybe tallerken, de har skabt, men som Aamann selv skriver, er de enkelte elementer nøje målt af.

Jeg synes, maden og drikkelsen var rigtig god. En ekstremt hyggelig og lys restaurant med god stemning fra gæster og personale. Tjenerne var utrolig kompetente og vidste, hvad de skulle tilbyde. Man kan godt mærke, at de vil have, der skal være en afslappet stemning, hvilket de også formår at skabe. Det eneste jeg kan sætte en finger på var, at der gik lidt for lang tid mellem hver ret og servicen. Der var rigtig mange gæster, da vi var der, men dette må aldrig komme som en hindring for hvert bord. Alt i alt kan jeg klart anbefale, at du tager på Aamanns 1921!

De Librije – 3 stjernet Michelin restaurant

De Librije en rejse værd!

 

Jeg har nogle restauranter, jeg gerne vil opleve i mit liv. De Librije var helt sikkert, den der var i toppen. Jeg har prøvet at få bord i to år og nu lykkedes det mig endelig! De Librije er et gammelt kvindefængsel, som er moderniseret og lavet om til 3 stjernet michelinrestaurant, 5 stjernet hotel, kokkeskole og butik. Stedet er ejet og drevet af parret Jonnie og Therese Bohr, der hver dag servicerer deres gæster.
Jeg boede på hotellet for at få den bedste oplevelse ud af De Librije, og det må jeg sige, jeg også fik. Jeg sad ved et lille enmandsbord, hvor jeg blev serviceret med stort S.
Da jeg ankom til hotellet, fik jeg en snack, der bestod af andemousse, rødbedegelé og fennikelstøv, samt et ingefærshot med Jonnies egen gin. Herefter blev jeg vist op til mit hotelværelse ? der var blevet opgraderet til suite ? hvor der var en snack i køleskabet, som var et rework af en lime. Senere på dagen fik jeg en spiselig joint, der bestod af masser pistacie, urter og hvid chokolade.

Næste dag var forberedelse til selve aftenen, hvor jeg skulle spise. Så jeg brugte tiden på at tage nogle billeder af hotellet, restauranten og køkkenet. Jeg var så heldig at få lov til at overvære en frokostservice, hvor jeg kunne tage billeder af maden og de ansatte.

De første fem billeder er af selve De Libreje, snacks, byen Zwolle, butikken, service og den morgenmad jeg fik. Det er fra billede seks, mine snacks og maden starter.

 

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=tSCAZN-clms[/embedyt]

 

Stemningsbilleder

De Librije

Snacks

  1. Sprød hollandsk musling
  2. Knivmuslinger med lime og sprød vaffel
  3. Tunge af torsk, citrus og tang
  4. Passionsfrugt, ørredrogn og baconcreme
  5. Tatar af kalvekød, caviar og ål

Ret 1 – Kalvekødshjerte, nordsøkrabbe, kyllingelever og knoldselleri

Ret 2 – “Gagel” Færskvandskrebs & krystaliseret foie gras

De Librije

Ret 3 – Hummer, ingefær, limeblade og røget æggeblomme

Ret 4 – Ung torsk, blåskimmelost, grandtop og tulipan

De Librije 

Ret 5 – Havtaske, fermenteret perberfrugt og aubergine

Ret 6 – Æg, caviar, creme fraiche, purløg og croutoner (tilvalgsret)

 

Ret 7 – Bondeduer, rødkål og baharat

De Librije

Ret 8 – Foie gras, kirsebær og mjødurt

De Librije 

Ret 9 – Epoisses, kaninnyre, chorizo og kartoffel

De Librije

Ret 10 – Rose, rødbede og løvstikkeis

De Librije

Ret 11 – Grape, jasminte og mynte

Ret 12 – Tørret appelsin, appelsinis mascapone og havtorn

Petit fours

  1. Blåbær og bergamot
  2. Fyr og æble
  3. Oxalis og pinjekerne
  4. Hasselnød og hyldeblomst
  5. Ceps og chokolade
  6. Enebær og citron

De Librije  De Librije

 

Alt i alt

Min tur til De Libreje i Holland var helt fantastisk. Lige fra mad, vin, service og overnatning. Gennem de 11 år i restaurationsbrancen har jeg aldrig oplevet så god mad og vin. Alle retter havde en betydnign og var gennemarbejdet og tænkt igennem lige fra start til slut. Jeg synes det er svært at beskrive tre stjerner på tekst. Men de tre stjerner står i for at “det er rejsen hver”. Jeg kan klart anbefalde at man bruger tid og penge på at prøve en 1,2 eller 3 stjernet restaurant i sit liv. Jeg gjorde det alene hvilket havde sig stærke sider, men jeg kan klar anbefalde at du smutter der ned med en eller flere. Til aller sidst vil jeg gerne høre om din drømme madoplevelse, og hvis du havde forslag til hvor Smagsløgene skulle spise næste gang så skriv endelig