Bearnaise-essens fra bunden

Bearnaise essens

Bearnaise-essens, den gode basis!

Jeg laver gerne bearnaisesauce, og familien elsker, når det er den hjemmelavede slags. Normalt laver jeg bearnaise-essens lige inden, jeg laver bearnaisesauce, men indimellem må man godt snyde og gøre det lidt nemmere for sig selv. Her synes jeg, at den hjemmelavede bearnaise-essens er god at have klar i skabet, så man nemt kan lave bearnaisesauce. Essensen kan også bruges mange andre steder, bl.a. i mayonnaise, dressinger og kartoffelsalat. Skulle du får lyst til at lave den, så kommer det sig ikke så nøje, om der kommer lidt mere eller mindre i af grøntsager og urter. Husk endelig at bruge stilkene, for der er meget god smag i dem. Essensen kan bruges med det samme, men den bliver bedre, når den får lov at stå at trække i et stykke tid.

 

Ingredienser:

1 l – eddike

250 g – gulerødder

2 stilke – bladselleri

1 stort – løg

2 fed – hvidløg

20 g – frisk peberrod

1 stor buket – persille

1 bdt – estragon (ca. 50 g)

2 stilke – løvstikke (ca. 20 g)

2 kviste – timian

½ tsk. – sort peber

1 tsk. – HP sauce

1 dl – hvidvin

evt. atamon

 

Tilberedning:

  1. Rens og vask alle grøntsager og krydderurter.
  2. Skær gulerødder, bladselleri og løg i tern.
  3. Skær hvidløg i mindre stykker.
  4. Skrab peberroden og skær den i skiver.
  5. Hak persille, estragon og løvstikke. (med stilkene)
  6. Kom alle ingredienser på nær hvidvin i en gryde.
  7. Kog op og lad det simre i 30 minutters tid.
  8. Lad det hele stå og trække med låg i 15 min.
  9. Hæld hvidvin i og lad det hele simre 5 min.
  10. Tilsæt evt. atamon.
  11. Si essensen fra og hæld det så igennem en meget fin si eller et klæde.
  12. Hæld på rene skoldede flasker.

 

 Tips!

  1. Brug eventuelt mere peberrod, det er alt efter styrke.
  2. Prøv essensen i kartoffelsalat.
  3. Du kan bruge andre eddiker.
  4. Kommer du ikke atamon i så opbevar den på køl.

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Bearnaise-essens

Rigtig lækker koldrørt bearnaise dip

Bearnaise dip

Tutorial på koldrørt bearnaise dip

Dette er et sponsoreret indlæg

Bearnaise dip er den nemme version af bearnaise. Den gang jeg lærte at lave bearnaise, syntes jeg, det var svært at holde den “varm” til gæsterne skulle spise og hvis man ikke laver bearnaise dagligt, er det ikke sjovt at stå med før gæsterne kommer. Jeg lavede denne bearnaise dip til min søsters polteraben og jeg vil arbejde lidt videre med opskriften og dele den med dig! Det er ikke rigtig bearnaise, men bearnaise dip ligger rigtig tæt på, er nem at opbevare og lave før gæsterne kommer. Bearnaise dippen kan serveres til det samme, som normal bearnaise, dog skal du bare være opmærksom på at den er kold. Jeg har brugt et lille Weck patentglas til mine rødløg hvilket er super nemt at gøre rent og nemt at opbevare syltede ting i.

Ingredienser:

2 stk. – rødløg (små)

1 stk. – hvidløg

2 stk. – lauerbærblade

1 tsk. – rød peber

1 tsk. – tørret estragon

0,5 tsk – gul sennepsfrø

1 tsk. – salt

1 bdt. – frisk estragon

7 dl – smagsneutral olie

3 spsk. – hvidvins eddike

4 stk. – pasteuriseret æggeblommer

2 dl – fløde

 

Tilberedning:

  1. Skræl rødløg og skær i 1 cm ringe og læg i kold vand.
  2. Kog hvidvins eddike og alle krydderierne op i 2-3 min.
  3. Tag rødløg op af vandet og læg dem i en glaskål (skal være med låg)
  4. Tilsæt eddiken til løgene og læg låg på.
  5. Lad dem trække i fire timer eller til løgene har stuetemperatur.
  6. Kør æggeblommer i en blender med salt og lidt peber.
  7. Tilsæt den kolde eddikelage og blend godt igennem.
  8. Tilsæt olie lidt efter lidt til det er en fast mayonnaise.
  9. Hak rødløg og frisk estragon fint.
  10. Pisk fløde lettere stift.
  11. Vend fløden forsigtigt i mayonnaisen lidt efter lidt til det er en luftig masse.

 

Tips!

  1. Hvis mayonnaisen er skilt kan du tilsætte lidt koldt vand og pisk rundt.
  2. Du kan også tilsætte bearnaise essens til en mayonnaise hvis du vil have et let udgave.

 

 

Bearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dip

Stegt pindsvin med hjemmelavet estragonsennep og rødbeder

Stegt pindsvin

Stegt pindsvin i nye klæder!

Så er vi nået til vores tredje ret i vores frokosttema. Denne gang har vi valgt en gammel dansk ret, nemlig stegt pindsvin lavet på røget snitte. Det er en super lækker ret, vi af og til laver i vores familie, da den er rimelig nem at lave og samtidig smager den godt. Det er en lidt fed ret, som kræver noget modspil af syre og bitterhed. Her får du vores version af stegt pindsvin med hjemmerørt sennep og rødbeder.

Den kan bruges både som forret, samt være en del af en større frokost.

Ved en fejl har olien sneget sig ind på det forkerte billede. Men i opskriften er den rigtig placeret.

 

Ingredienser:

1 – røget kæbesnitte

½ tsk. – salt

Rødbeder:

4 – rødbeder

2 spsk. – æbleeddike

1 tsk. – æblemost

3 spsk. – olie

1 tsk. – groft salt

1 tsk. – sort peber

Sennep:

3 spsk. – gule sennepsfrø

2 spsk. – sorte sennepsfrø

1 tsk. – estragon

1½ tsk. – groft salt

2 spsk. – brun farin

4 spsk. – æbleeddike

2 spsk. – æblemost

 

Tilberedning:

  1. Tænd ovnen på 180° C.
  2. Rids sværen ned til kødet med ½ cm mellemrum, drej kødet en kvart omgang og rids sværen den anden vej så der fremkommer små tern.
  3. Drys sværen med lidt salt.
  4. Læg kødet i et smurt ildfast fad med 1 dl vand og sæt det i ovnen ved 180° C i 1 time, skru så op til 200° C og giv det 20 min mere. (Tjek kødet et par gange måske det ikke skal have så længe i din ovn.)
  5. Tag pindsvinet ud og lad den trække lidt.
  6. I mellem tiden skal du koge rødbederne i ca. 50 min, alt efter hvor tykke dine rødbeder er, til de er al dente.
  7. Kom æbleeddike, æblemost, salt og peber i en skål.
  8. Blend eller pisk olien.
  9. Lad rødbederne køle af i iskoldt vand.
  10. Fjern skindet fra rødbederne skær dem i tern og bland dem med lagen.
  11. Kom sennepsfrøene i en morter eller kaffekværn og mal dem, ikke helt fint men så der stadig er lidt struktur.
  12. Kom sennepsfrøene i en skål med estragon, salt, farin og rør æbleeddiken i.
  13. Rør æblemost i lidt ad gangen til senneppen har en fin konsistens.
  14. Smag til om der skal mere eddike eller farin i.
  15. Skær pindsvinet i skiver og server med brød, sennep og rødbederne.

 

Tips!

  1. Du kan sagtens nøjes med en slags sennepsfrø.
  2. De gule sennepsfrø er de mildeste.
  3. Vil du have en sødere sennep, tilsætter du bare mere farin.
  4. Vil du have andre krydderier i, kan du f.eks. bruge chili, fennikel og spidskommen.

 

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder

Stegt pindsvin med hjemmelavet sennep og rødbeder