Zacapa inviterede på solo dining

Zacapa inviterede på pop-up – Reklame

Zacapa bød på unik pop-up på restaurant Gemyse i Tivoli, fokusset var på dig selv og i form af solo dining. Solo dinings betydning ligger lidt i ordet: man spiser med sig selv. Det er lidt det modsatte af social dining, hvor man er man er flere mennesker om flere retter. Det er ikke så normalt i vesten at gå ud med sig selv, men det er det fx i Sydkorea og Japan. Her er det mere acceptabelt, og i Sydkorea har de ovenikøbet et begrebet Hon-bap, der beskriver netop det at spise ude alene. Jeg synes det er et ret spændende koncept, da man får nogle følelser og tanker i gang, som man måske ikke havde fået, hvis man var to eller flere. Jeg synes også, at man lægger mere mærke til smage, omgivelser og lyde, når man kun har sig selv at dele oplevelsen med.

Formålet med Zacapa NUET

Vi lever i en tid, hvor det går stærkt, og hvor man ofte glemmer at nyde sig selv, sine omgivelser og smagene i den mad, som vi spiser. I gamle dage var måltidet omdrejningspunktet for hygge, samtale og samværd, hvilket også et rigtig positivt, men formålet med Zacapa’s Nuet er at man holder fokus på smag, duftene og de forskellige teksturoplevelser, som en god middag kan byde på. Smagsløgene blev derfor udfordret til at slukke mobilen, samtalen og andet teknologisk udstyr og gå i krig med solo dining.

Zacapa skriver:

“Formålet er, at gæster skal glemme deres fortravlede hverdag og for en stund give sig 100 procent hen til måltidet uden at bekymre sig om small talk med sidemanden og dårlig akustik”

Hvad er solo dining?

Solo dining er spisning med dig selv, hvor smag, dufte og strukturer er i fokus. Som jeg skrev tidligere glemmer man ofte smage og dufte, når man sidder i et selskab, da man ofte koncentrerer sig om samtalen. Zacapa og Gemyse havde gjort det på den måde, at jeg fik et par høretelefoner på og instruksioner til retterne. Derefter var jeg faktisk bare mig selv. De fraråder alt elektronik, der kan forstyrre dig og dine sanser. I høretelefonerne fik jeg en lille introtale til maden, og så var der egentlig bare no stress musik hele vejen igennem. Jeg synes, det var en virkelig sjov oplevelse at være prøvekanin til sådan et pop-up arrangement, og jeg føler mig heldig, da det kun afholdes to gange.

Er solo dinging det nye sort?

Det tror jeg umiddelbart ikke, at det er. For de fleste hænger mad og selskab sammen og forstærker hinanden, og jeg tror at de fleste vil fortsætte den form. Men jeg synes alligevel, at man skal give det en chance, at man skal prøve at tage ud selv og spise et lækkert måltid og nyde maden alene, men også det at være alene. Mange restauranter i Europa er begyndt at tage højde for solo-middagen ved at
meget bevidst at skabe ekstra siddepladser i baren til enkeltgæster, hvor man kan spise for sig selv, men tæt på kokken og køkkenet. Det giver i sidste ende en lille smule alenetid i vores evigt sociale verden. Studier har faktisk vist, at det at spise alene indimellem har positiv indvirkning på vores helbred og øger vores produktivitet, kreativitet, empati og generelle mentale styrke.

Hvordan forgår Zacapa NUET så?

Helt lavpraktisk kommer det til at udspille sig for dig, der gerne vil med på nuet! Hver gæst bliver placeret alene, men i et lokale med andre spisende gæster. Her får de så udleveret et sæt hovedtelefoner, som de så skal tage på. En voice-over vil guide dig igennem de forskellige sanselige oplevelser, som middagen byder på suppleret med udvalgt musik og baggrundsambiens, der underbygger den gastronomiske fortælling. Menuen er blevet til i et samarbejde mellem Mette Dahlgaard, der er køkkenchef på Gemyse og World Class-bartenderen Michael Hajiyianni, der til dagligt arbejder på cocktailbaren Ruby. Selve menuen bliver først præsenteret på aftenen, men Mettes forkærlighed for ”det grønne køkken” tegner allerede nu et billede af en middag, hvor restaurantens urtehave spiller en vigtig rolle. Menuen er bygget op omkring det at give sig hen til smage, farver, idéer og uforudsete elementer på tallerkenen.

Mette Dahlgaard – Gemyse

”Jeg elsker nye udfordringer og kreative mennesker, derfor var jeg heller ikke i tvivl, da Zacapa spurgte mig, om jeg ville være en del af det her koncept. Det er vigtigt at kunne give sig hen til et måltid og så at sige interagere med det – det er sådan man husker det bagefter. Vi er generelt for dårlige til at være tilstede, når vi går ud og spiser herhjemme. Konkret andler det blandt andet om at turde sætte sine sociale medier på standby og stoppe op. Altså være tilstede i nuet, ”

Hvad er Zacapa

Zacapa er en rom, der er produceret i Guatemala, og den er på sin egen måde et kulinarisk kunstværk skabt af tålmodighed, kvalitet og håndværk. Rommen bliver opbevaret og modnet i højlandet Quetzaltenango. Her udvikler den sin komplekse smag i det såkaldte “mystiske hus over skyerne,” der ligger 2300 meter over havets overflade. Zacapas hoveddestiller, Lorena Vásquez, begyndte sin karriere i romverdenen for 22 år siden. I dag er hun en af tre master distillers i verden.

Hvem er Mette Dahlgaard

Mette Dahlgaards karriere begyndte med en bachelor i sundhed og ernæring og fortsatte hos Aarstiderne, hvor Mette blandt andet var med til at udvikle Måltidskassen. Læretiden blev blandt andet tilbragt på Søllerød Kro og Paustian, som dengang blev drevet af Bo Bech. Samarbejdet må have været en succes, for Bech ansatte hende på Geist og gjorde hende hurtigt til køkkenchef. I dag videreudvikler hun Gemyse, der åbnede i april 2017 i en nyetableret urban garden midt i Tivoli. Hun har genoptaget samarbejdet med Aarstiderne, der leverer grøntsagerne til restauranten. Gemyse har sin egen jord hos Aarstiderne i Humlebæk, og den er under Mette blevet udvidet, så der er kommet endnu mere smagsrig, sæsonbetonet, spændende grøntsagsretter på bordet i Gemyse.

Hvem er Michael Hajiyianni

Michael startede sin karriere i cocktailverdenen ved at arbejde rundt omkring på barer i sin hjemby Plymouth i England. Senere flyttede han til London og landede et job på den berømte Quo Vadis-members bar i Soho, inden han senere fik job på Blind Pig. Med udlængsel i kroppen drog han herefter til Melbourne, hvor han fik arbejde på cocktailbaren 1806. I dag svinger han shakeren på Ruby i København, hvor han har været siden i 2017.

 

Menu

Forret: Bånd af kartofler med kaviar og sprødt kyllingeskind

Drink: Æble og kvæde

Hovedret: Vagtel med rødder og kål

Drink: Zacapa og dildvin

Desset: Maltvaffel med sort sesamis og kørvelgrene

Drink: Smoking habit

 

Praktisk info

Pris: 750 kr.

Dato: 27 Februar

Tider: 16:30 og 20:30

Sted: Gemyse Tivoli

Bilet køb: Madbillet

 

Se andre anmeldelser fra Smagsløgene her:

Aamanns 1921 – Ny smørrebrødsrestaurant

De Librije – 3 stjernet Michelin restaurant

 

Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa Zacapa

Restaurant Gammel Mønt

Et besøg på Restaurant Gammel Mønt

 

Jeg har længe gået og ventet på, at mine forældre skulle komme til det københavnske, så vi kunne spise på mit gamle lærested.

Nu passede alt sammen og d. 06.11.2015, begav vi os på et eventyr, som var en sjælden en af slagsen. For at starte fra begyndelsen, jeg startede i kokkelære, hos den alvidende madguru Claus Christensen i år 2007, hvor jeg blot var 18 år og lige flyttet til det københavnske. Claus lærte mig alt, inden for det klassiske franske køkken, det er også det, der afspejler sig i hans køkken og restaurant. Claus er en fantastisk mand, der ikke blot ved meget om mad og den store blå verden. Men også om kunst, hvilket også kan ses i restauranten, da det også er et galleri.

Uden at forklare mere om mig og min tid hos Claus, vil jeg gerne dele min oplevelse, af vores besøg hos Restaurant Gammel Mønt, en aften jeg ikke lige glemmer. Vi startede aftenen, med at få et glas Gosset Brut Excellence, hvilket var en fantastisk champagne, der havde meget bløde bobler og gode nuancer. Christian som er den anden part af Restaurant Gammel Mønt, er rigtig eminent til, at finde vine der passer til maden, samt give en god service, så man føler sig godt tilpas i de lækre omgivelser. Jeg synes Restaurant Gammel Mønt, er er hele besøget værd, hvis man har lyst til god betjening, mad og vin. Dette siger jeg ikke blot, fordi det er mit gamle lærested og skjult reklame, men fordi jeg har en forkærlighed til det bedre.

Menuen for denne aften var lidt forskelligt, da vi valgte ud fra kortet og ikke nogen bestemt menu. Jeg valgte at bestille hvidvin til det hele, da vi alle sammen skulle have fisk til hovedretten. Vi fik en Renommée Bourgogne, som spillede rigtig godt i takt med de fede retter, samt vinen gav en fantastisk sammensætning, mellem de forskellige nuancer.

 

Forret:

  • Foie Gras terrine og vildtpostej med blandet bær-kompot og portvinsgele
  • Halv dansk hummer med mayonnaise

Hovedret:

  • Meunierestegt søtunge med små kartofler
  • Indbagt pighvar med hummerbisque og trøffelmarinet spinat

Dessert:

  • Forskellige oste
  • Creme Brulée med æble kompot og is

 

Jeg synes hele menuen var rigtig god, der var ingen slinger i valsen, andet end at der var ALT for meget mad, efter min mors mening. Jeg har sat nogle billeder ind fra hele herligheden. Og så synes jeg alle der lyster, skal smutte forbi Gammel mønt 41. I kan også tjekke deres Facebook side ud, hvor man kan melde sig ind i deres klub, samt høre om ugens menu.

 

Gammel Mønt i billeder

Restaurant Gammel Mønt_01 Restaurant Gammel Mønt_03 Restaurant Gammel Mønt_02 Restaurant Gammel Mønt_04 Restaurant Gammel Mønt_05 Restaurant Gammel Mønt_06 Restaurant Gammel Mønt_07

Restaurant Gammel Mønt_08

Restaurant Gammel Mønt_11 Restaurant Gammel Mønt_10