Skovmærkesukker

Smagen af forår!

 

Skovmærker er for mig lig med forår. Vi har skovmærker i haven og når man går forbi, breder der sig den skønneste duft, især når det lige har regnet, synes jeg. Skovmærker dufter helt fantastisk og smager af forår og skovbund. Når de bliver tørret kommer duften og smagen endnu mere frem. De indeholder et stof som hedder kumarin, som får dem til at dufte og smage lidt af mandellikør/essens synes jeg.

Hvis du vil have skovmærke, så må du en tur i skoven, hvis du ikke selv har dem i haven. Skovmærke er let at kende, de har en firkantet stængel, de lancetformede blade sidder i otte sammen i kranse og små hvide blomster med fire kronblade. Senere får den små kuglerunde frugter med små børster, der hænger lidt fast, nøjagtig som med Burresnerre/præstelus, som den også er i familie med.  De kan plukkes det meste af året, men de er mest aromatisk når den blomstrer.

Jeg har lavet en skovmærkesukker som kan bruges til mange ting, f.eks. desserter, sirup, te, drinks og som pynt.

 

Ingredienser:

2 dl – sukker

1 bdt/buket – skovmærker

Fremgangsmåde:

  1. Fjern og ryst skidt og dyr af skovmærkerne.
  2. Klip i mindre stykker.
  3. Kom sukker og skovmærker i en minihakker/foodprocessor og blend det godt sammen.
  4. Forbered tørrebakke eller bageplade med bagepapir.
  5. Bred blandingen ud på tørrebakken eller bagepladen.
  6. Tør sukkeret i ca. 1 time ved 40° C, alt efter hvilken tørremaskine man bruger. (tørrer du i ovnen, så tør på de laveste grader)
  7. Rør gerne i sukkeret en gang imellem, så klumperne bliver mindre og det tørrer hurtigere.
  8. Blend det tørrede sukker til blandingen er ensartet.
  9. Hæld på et helt lufttæt glas.

Tips!

  1. Vigtigt at sukkeret opbevares i en lufttæt beholder, så det ikke bliver fugtigt.
  2. Prøv at lave panna cotta med skovmærkesukker. Se vores opskrift på gran panna cotta, du fjerner granskud og udskifter noget af sukkeret med skovmærkesukker.
  3. Du kan lave en lille buket skovmærke eller lave en krans og hænge til tørre, den vil dufte når der er regn på vej.

 

Skovmærkesukker

Skovmærkesukker

Skovmærkesukker

Skovmærkesukker

Skovmærkesukker

Skovmærkesukker

Mango med citron og salt

En frisk, sød og salt snack!

Jeg elsker mango, som er sød og saftig. Jeg spiser det rigtig tit som en lille snack. Jeg synes den har sin helt egen smag, som ikke minder om nogen anden frugt. Jeg elsker at spise den, som den er, men jeg så for et stykke tid siden en serie, hvor en af personerne fortalte, at hun som barn fik mango med citronsaft og salt. Det måtte jeg selvfølgelig prøve, og nu er jeg blevet helt hooked på det. Jeg har også prøvet andre smagsvarianter, dem kan du se under tips. Så hvis du bliver lækkersulten, så prøv denne lille hurtige snack.

Mango er en stenfrugt, som kan fåes i flere farver, men selve kødet er gult/orangegul og smager sødt. I midten sidder der en stor flad sten, som skal skæres ud. Det er kun selve frugtkødet man kan spise, men det er også super lækkert. For at være spiseklar skal mangoen være moden. Den skal ikke være lige så hård som et æble, men give lidt efter hvis man trykker på den. Den må gerne have små sorte prikker og dufte af mango. Hvis den bliver for blød, synes jeg ikke, den er så lækker, men den kan sagtens bruges i en smoothie eller chutney.

 

Ingredienser:

2 – mango

1 – citron

lidt flage salt

Tilberedning:

  1. Vask mangofrugterne, og skræl dem.
  2. Brug en mangoskærer eller følg vejledning herunder.
  3. Skær et lille stykke af spidsen, så mangoen står bedre fast.
  4. Ud fra midten hvor stilken har siddet (ca ½ cm ud fra stilken), skærer man på den brede side ned langs med stenen.
  5. Gør ligesådan med den anden side.
  6. Skær nu siderne af ved at skære rundt langs stenen.
  7. Nu kan du skære den i mindre stykker, som du ønsker.
  8. Dryp lidt citronsaft over.
  9. Drys med lidt flagesalt og nyd.

Tips!

  1. Du kan bruge lime i stedet for citron.
  2. Prøv at blande citron eller lime saft med vaniljekorn eller lidt sød chili, inden det dryppes over mangoen.
  3. Mangoen kan bruges i en salat med rødløg, cherrytomater, fetaost, et dryp olivenolie og et drys sød chili.

 

Mango

Mango

Mango

Mango

Mango

Æblesmør, eller som vi kalder det: æblecreme

Æblesmør er blødt og sødt tilbehør!

Æblesmør er en gammel kending, som jeg lavede meget, da mine børn var små. I min gamle opskrift hedder det æblecreme, men jeg kan se, at det i dag bliver kaldt æblesmør. Hvorfor det hedder æblesmør, ved jeg ikke, for der er ikke smør i. Men måske er det fordi, at det er blødt som smør og smørbart. Uanset hvad det hedder, så var det ihvertfald altid et hit ved mine børn, især på pandekager. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave æblesmør, for at se om det ville få samme succes hos mine børnebørn. I den gamle opskrift skulle der rigtig meget sukker i, men jeg har taget en hel del af mængden.
Æblesmør kan bruges til mange ting, som nævnt er det rigtig godt til pandekager, men det er også virkelig godt på en ostemad eller på grød og ymer. Det kan også bruges som tilbehør til kødretter. Jeg bruger ikke atamon, men skyller glassene i lidt alkohol, og skal det gemmes længe, henkoger jeg glassene. Jeg har kun lavet en lille portion æblesmør, men man kan sagtens gange opskriften op, for den bliver kun bedre med tiden.

Hvis du har mange æbler, skulle du også prøve at lave vores bagte knoldselleri med ramsløg og æbler. Du kan skifte ramsløg ud med hvidløg.

 

Ingredienser:

1 kg – æbler

350 g – rørsukker

1,5 dl – æblecider, æblemost eller vand

1 spsk – figenbalsamico

½ – vaniljestang

1 stk – kanelstang

½ tsk – stødt kanel

 

Fremgangsmåde:

  1. Vask æblerne, og fjern stilk og blomst.
  2. Skær æblerne i mindre stykker, og kom dem i en gryde med figenbalsamicoen og vandet/æblecider/most.
  3. Kog til æblerne er helt bløde og møre (ca. 30-40 min afhængig af æblesort.
  4. Mos æblerne igennem en si, eller brug en fransk puremølle (også kaldet food mill).
  5. Kom mosen tilbage i gryden, og tilsæt sukker, vaniljestang, kanel og kanelstang (hvor meget sukker afhænger af æblesorten).
  6. Lad mosen stå og småkoge med låget halvvejs på, til den er blevet fint tyk i konsistensen. Det tager nogle timer (rør indimellem, så det ikke brænder på).
  7. Smag til undervejs, om du vil have mere sukker i.
  8. Du kan sætte en lille tallerken på køl med 1 tsk mos, hvis den ikke flyder sammen, når du trækker en finger igennem, er den færdig.
  9. Hvis du vil have atamon i, er det nu (for henkogning se tips).
  10. Hæld på rengjorte og skoldede glas.

 

Tips!

  1. Du kan komme andre krydderier i som ingefær, kardemomme og stjerneanis.
  2. For længere holdbarhe:  kom glassene i ovnen ved 100 °C i 15 min, eller til det bobler fint, der skal lidt vand i bradepanden. Du kan også gøre det i en gryde med en karklud i bunden, glassene i og så vand til det dækker. Når vandet koger, giver du dem 10-15 min. (glassene må ikke røre hinanden). Nu kan æblesmørret holde meget længere.

 

Æblesmør

Æblesmør

Æblesmør

Æblesmør

Æblesmør

Æblesmør

Æblesmør

Morbærsirup med vanilje og chili

Søde flydende dråber!

Jeg har en del morbær i fryseren, så jeg måtte lige i tænkeboks for at finde ud af, hvad de skulle bruges til. Der findes ikke mange opskrifter med morbær, men så må man jo selv være kreativ. Jeg endte med denne morbærsirup, og den blev faktisk ret god.

Morbærsirup er hurtigt og nemt at lave og rart at have på lager. Nu tænker du måske: “Morbærsirup … hvad skal jeg så bruge det til?” Morbærsirup kan bruges til rigtig mange ting. Den er god til pandekager og is, den er lækker som smagsgiver til dressinger og marinader, og du kan koge den lidt mere ind og servere den til ost. Derudover så kan jeg anbefale at komme den i et fint glas, toppe den med iskold crémant og så lige putte et par frosne bær på til pynt. Værsgo og nyd!

Morbær er et løvfældende træ, der får bær/frugter, der ligner brombær lidt. Men bærret er hårdere i midten end brombær, og smagen er helt anderledes. Der findes tre slags morbær: Hvid morbær, Rød morbær og Sort morbær. Det hvide morbær (Morus alba) er det, hvor silkesommerfuglen eller rettere sagt larverne lever af bladene. Det røde morbær (Morus rubra) er vist meget udbredt i USA, og det sorte morbær (Morus nigra) er det, jeg har. Bærrene kan ikke holde længe og skal faktisk spises samme dag, som de plukkes, eller også skal de fryses ned. Morbærrene kan spises rå eller bruges til at lave marmelade, saft, vin, morbærsirup, og så kan de også tørres. Jeg kan ikke sige, at det er en fornøjelse at plukke morbær, for bagefter klør og kradser det på ens arme og hænder. Derfor vil jeg anbefale at have en langærmet trøje på eller sætte ens mand til at plukke dem.

Morbærtræet et det træ, der springer senest ud, men når det endelig springer ud, ja, så ved vi, at det er forår og slut med nattefrost. Det er en sen starter, men når det endelig springer ud, så går det stærkt. Skulle du få lyst til at få dig et morbærtræ, så må du væbne dig med tålmodighed, for det tager Ca. 5-6 år, før der kommer bær på. Vores tog 6 år, før det første bær viste sig.

 

 

Ingredienser:

500 g – morbær – friske eller frosne

300 g –  sukker

3 dl – vand

1 stk. – vaniljestang

½ stk. – rød chili (bemærk chili skal justeres, alt efter hvor stærk den er)

Fremgangsmåde:

  1. Kom de rensede bær i en gryde med sukker og vand.
  2. Del vaniljestangen i to, flæk den, og tag vaniljekornene ud.
  3. Kom både vaniljekorn og vaniljestykkerne i gryden.
  4. Flæk og rens chilien, skær den i mindre stykker.
  5. Kom chili ned til de andre ingredienser efter smag.
  6. Kog massen op, imens du rører, til alt sukkeret er smeltet.
  7. Lad det hele stå og simre 20 min.
  8. Sluk for gryden, og lad det så stå og trække 10 min.
  9. Si saften gennem en fintmasket si eller et klæde.
  10. Kog saften op. Nu skal det stå og koge ind i ca 10 min. (Afhænger af hvor stor gryden og portionen er)
  11. Det er færdigt, når boblerne fylder hele fladen og næsten skummer. (Hvis du har et stegetermometer, skal temperaturen op på 105-106° C)
  12. Siruppen er stadig tynd på nuværende tidspunkt, men den tykner, når den bliver kold.
  13. Hæld den på skoldede flasker, og opbevar den på køl til brug. (Skyl eventuelt flaskerne i atamon)

Tips!

  1. Kog en stor portion, nu du er i gang.
  2. Er siruppen blevet for tyk, kan du tilsætte lidt vand.
  3. Du kan sagtens bruge andre krydderier.
  4. En hurtig dessert er vaniljeis, morbærsirup og ristede og hakkede mandler.
  5. Prøv den på budding.

 

Morbærsirup

Morbærsirup

Morbærsirup

Morbærsirup

Morbærsirup

Smagsløgenes hjemmelavede barbecuesauce

Lækker barbecuesauce til grillmaden!

Det ser ud til, at barbecuesaucen er opstået i Amerika i de tidlige kolonidage i det 17. århundrede. Man baserer den formodning på engelsk og fransk litteratur i de følgende to hundrede år. Men det er svært at vide præcist, og i de tidligste kogebøger findes der heller ingen opskrifter. Hvad, der til gengæld er helt sikkert, er, at den første kommercielle og masseproducerede barbecuesauce kom på markedet d. 31. januar 1909. Firmaet bag lå i Atlanta og hed Georgia Barbecue Sauce Company. Først 31 år efter kom Heinz på banen med deres, og den kan man stadig købe den dag i dag.
Men her på smagsløgene laver vi vores egen version, og vi lægger opskriften på her i dag, så du forhåbentlig kan få glæde af den, og så folk om 400 år kan se, at i vores tid blev barbecuesauce-opskrifter flittigt brugt og delt.

Vi griller rigtig meget, og synes derfor det er dejligt, hvis man altid har en god barbecuesauce klar. Barbecuesaucen kan bruges som marinade, smøres på kødet, når det grilles, og desuden bruges som tilbehør til maden. Den er suveræn til spareribs, nakkekoteletter og kylling, og helt generelt er den god til fede kødstykker. Saucen kan holde længe på køl, men husk, hvis man bare tager lidt, så skal der bruges en ren ske hver gang, så holder det længere. Jeg kan rigtig godt lide at bruge Heinz Ketchup, men du bruger selvfølgelig den ketchup, du bedst kan lide. Du kan også sagtens lave det stærkere, hvis du vil have det.

Lav din egen barbecuesauce, så er du altid klar til at grille.

 

Ingredienser:

½ dl – olie

1 stort – løg

2 fed – hvidløg

5 dl – ketchup f.eks. Heinz

3 dl – farin

2 spsk – soya

1 spsk – citronsaft/eddike

2½ spsk – worcestershire sauce

2 tsk – paprika

½ tsk – cayennepeber

1 tsk – hvidløgspulver

1 tsk – løgpulver

groft salt

sort peber

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg og hvidløg meget fint.
  2. Brun løgene i lidt af olien.
  3. Kom alle ingredienser i.
  4. Kog det op, og lad det simre nogle minutter.
  5. Smag til, om der skal mere surt, sødt, salt eller bittert i.
  6. Blend det eventuelt.
  7. Sæt barbecuesaucen på køl, hvis du ikke skal bruge det med det samme.

Tips!

  1. Vil du have røget smag, så tilsæt røget paprika.
  2. For den hurtige udgave, så undlad det friske løg og hvidløg, bare røre alle ingredienser sammen.

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Nybagte mandelsmåkager!

Biscotti er en klassisk italiensk mandelsmåkage. Biscotti betyder dobbeltbagt, og kagerne skal rigtignok også bages af to omgange. Biscotti er en tør sprød småkage, som traditionelt bliver dyppet i Vin Santo. Det er en småkage, som kan holde sig meget længe, da den er tørret. Man kan servere den til både te, kaffe og som sagt Vin Santo.

Jeg elsker kage, faktisk så meget at jeg tit og tæt må høre på lidt kærlig mobning fra familien. Men jeg står gerne ved, at jeg er en kageelsker. Ingen kaffe uden noget til, men det behøver ikke være de store kager, en lille lækker sag som mandelsmåkager kan godt gøre det.

Det er en rimelig nem og hurtig småkage at bage, og den kan varieres i det uendelige. Om man vil spise den som tør og sprød, eller om man vil vælge dyppemetoden, det er nok en smagssag. Og man kan heldigvis gøre, som man vil. Så er du til en god stærk kop kaffe og lidt knas, så kan jeg anbefale biscotti.

 

Ingredienser:

250 g – hvedemel

250 g – rørsukker

1 tsk. – bagepulver

1 tsk. – vaniljepulver

150 g – mandler

2 – æg

10 spsk. – havtornflager

1 drys – salt

revet skal af 1 økologisk appelsin

evt. appelsinsaft

 

Tilberedning:

  1. Tænd ovnen på 175° C
  2. Bland mel, sukker, bagepulver, vanilje, havtorn, salt og revet appelsinskal rigtig godt.
  3. Kom mandlerne i, og vend alt godt rundt.
  4. Tilsæt æggene, og saml dejen til en ensartet dej. Kom evt. lidt appelsinsaft i, hvis dejen er alt for tør.
  5. Tril dejen ud til to aflange pølser (brug evt. lidt mel til at rulle ud i).
  6. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem lidt flade.
  7. Bag i ovnen ved 175° C i 30 min. (afhængig af ovnen).
  8. Tag de halvbagte kager ud, og skru ovnen ned til 100° C.
  9. Lad kagerne køle af i 10 min., og skær dem så i 1 cm tykke skiver.
  10. Læg skiverne på bagepladerne igen med skærefladen nedad.
  11. Lad kagerne tørre ca. 10 min. i ovnen.
  12. Afkøl kagerne på bageristen.
  13. Opbevares i lufttæt kagedåse.

Tips!

  1. Brug en brødkniv til at skære med.
  2. Du kan bruge andre nødder.
  3. Prøv at komme chokolade i.
  4. Du kan bruge mange andre krydderier.

 

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Jordbær med fløde og puffet sukker

Jordbær med fløde

Jordbær med fløde er den danske sommer!

Solen har skinnet, sommeren er over os, og det betyder jordbær! Ligesom med mange andre frugter og bær findes der mange forskellige jordbærsorter, men det mest almindelige danske jordbær, er egentlig ikke så dansk igen. Jordbærret de fleste kender, er nemlig en krydsning af det Nordamerikanske Virginia-jordbær der kom til Europa i det 17. århundrede og så Chile-jordbærret, der kom til Frankrig i det 18. århundrede. Krydsningen, der er kendt som “havejordbær”, har arvet sine forfædres hårdførhed og evne til at give store frugter.
I 2015 gik det britiske supermarked Morrisons sammen med forfatteren bag The Science of Cooking Dr. Stuart Farrimond, for at finde det perfekte forhold mellem jordbær og fløde. Resultatet blev 70:30 eller én spsk. fløde til to mellemstore jordbær. Desuden kunne de afsløre, at man skal spise portionen inden 2 minutter og 50 sek, for der begynder jordbærrene at blive klæge og skrumpe. Jeg kan godt afsløre, at da jeg serverede denne version af jordbær med fløde for min søster og hendes kæreste, da fik den altså ikke lov at stå så længe.

Om vores version

Jordbær med fløde er efterhånden en dansk nationalret om sommeren, og det smager jo nærmest af barndomsminder og farmors kolonihavehus. Det er ikke den dybe tallerken jeg genopfinder her, men jeg vil gerne slå et slag for danske jordbær, da de er fantastiske, når det er sæson, og prise hvor lækkert de smager med fløde.
Jeg har brugt rabarberlikør i appelsinsaften for at give jordbærrene en ekstra skarp kant. Min svogers mor laver alle mulige spændende likører, og jeg elsker at marinere frugt i likør. Hvis du ikke kan lide likør, er løbet tør, eller slet ikke drikker alkohol, så smager det også dejligt uden. Jeg kan personligt bare godt lide bær med likør, og især hvis det er friske hindbær med sabayonnesauce som i dette indlæg. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at pistacienødder smager rigtig godt med jordbær, og jeg har også tidligere lavet en tærte med denne kombination. Det er kun fantasien, der sætter grænser for variationer af jordbær med fløde, for du kan bruge alle mulige slags bær og crunch.

 

Ingredienser:

Jordbær

200 g – jordbær

saften fra – 1 appelsin

1 tsk – rabarberlikør

Puffet sukker

100 g – sukker

1 tsk. – natron

50 g – mynte

2,5 dl – fløde

75 g – pistacie nødder

 

Fremgangsmåde:

  1. Skyld jordbærrene, og tag stilken af.
  2. Pres appelsinen, og tilsæt likør, hvis du ønsker det.
  3. Hæld appelsinblandingen over jordbær, og lad det marinere 1 time på køl.
  4. Smelt sukker på lav varme, og tilsæt natron, når sukkeret er smeltet.
  5. Når du har blandet sukker og natron, tag det da af og køl ned. (Skal gå lidt stærkt)
  6. Bræk sukkeret i passende stykker.
  7. Hak pistacienødder med mynte, og bland det sammen med det puffede sukker.
  8. Anret!

 

Tips!

  1. Du kan bruge alle slags bær, især i højsæsonen som er fra juni-august.

 

Jordbær med fløde

Jordbær med flødeJordbær med flødeJordbær med flødeJordbær med flødeJordbær med flødeJordbær med flødeJordbær med fløde

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprødt, sødt og cremet!

En lækker sød sag til kaffen eller som dessert. Havregrynslagkage med lakridscreme, chokoladeglasur og drysset med lidt flagesalt. Alt lækkert i en mundfuld, kan man forlange mere. Jeg laver sommetider havregrynslagkage og den falder altid i god jord. Jeg fik lyst til at prøve den i en anden udgave og fik ideen med lakrids i flødeskummet og så et drys salt på toppen. Det er ikke altid, at de ideer man får, bliver en succes, men den her blev straks godtaget af manden. Han mener den kan spise både som morgen, middag og aftensmad. Havregrynslagkage er nem at lave og kan varieres på mange måder.

 

Ingredienser:

125 g ? smør, blødt

125 g – sukker

65 g – havregryn

65 g – hvedemel

1 tsk. – vaniljesukker

3 dl – piskefløde

1½ spsk. – lakridssirup

150 g – chokolade

40 g – smør

flage salt

 

Tilberedning:

  1. Tænd ovnen på 225° C varmluft.
  2. Pisk smør og sukker godt sammen.
  3. Tilsæt mel, havregryn og vaniljesukker og bland alt godt sammen.
  4. Læg bagepapir i bunden af springformen og smør siderne med lidt smør.
  5. Del dejen i to og fordel/mas den ud i bunden af formene.
  6. Bag i 5 – 10 min. Hold godt øje for det går stærkt.
  7. Køl bundene helt af.
  8. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt det over vandbad med smørret.
  9. Pisk det godt sammen.
  10. Fordel chokoladeglasuren over den ene bund og drys med lidt flagesalt.
  11. Pisk fløden og smag til med lakridssirup.
  12. Fordel lakridscremen på den tomme bund og læg bunden med glasur ovenpå.
  13. Lad lagkagen trække på køl et par timer, så den kan sætte sig.

Tips!

  1. Du kan lave en blanding af lys og mørk chokolade.
  2. Vil du have kagen sødere, kan du tilsætte lidt flormelis når du pisker fløden.
  3. Har du ikke chokolade kan du lave en glasur af flormelis og kakao.

 

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Sprød lagkage med lakridscreme og chokoladeglasur med salt

Rigtig lækker koldrørt bearnaise dip

Bearnaise dip

Tutorial på koldrørt bearnaise dip

Dette er et sponsoreret indlæg

Bearnaise dip er den nemme version af bearnaise. Den gang jeg lærte at lave bearnaise, syntes jeg, det var svært at holde den “varm” til gæsterne skulle spise og hvis man ikke laver bearnaise dagligt, er det ikke sjovt at stå med før gæsterne kommer. Jeg lavede denne bearnaise dip til min søsters polteraben og jeg vil arbejde lidt videre med opskriften og dele den med dig! Det er ikke rigtig bearnaise, men bearnaise dip ligger rigtig tæt på, er nem at opbevare og lave før gæsterne kommer. Bearnaise dippen kan serveres til det samme, som normal bearnaise, dog skal du bare være opmærksom på at den er kold. Jeg har brugt et lille Weck patentglas til mine rødløg hvilket er super nemt at gøre rent og nemt at opbevare syltede ting i.

Ingredienser:

2 stk. – rødløg (små)

1 stk. – hvidløg

2 stk. – lauerbærblade

1 tsk. – rød peber

1 tsk. – tørret estragon

0,5 tsk – gul sennepsfrø

1 tsk. – salt

1 bdt. – frisk estragon

7 dl – smagsneutral olie

3 spsk. – hvidvins eddike

4 stk. – pasteuriseret æggeblommer

2 dl – fløde

 

Tilberedning:

  1. Skræl rødløg og skær i 1 cm ringe og læg i kold vand.
  2. Kog hvidvins eddike og alle krydderierne op i 2-3 min.
  3. Tag rødløg op af vandet og læg dem i en glaskål (skal være med låg)
  4. Tilsæt eddiken til løgene og læg låg på.
  5. Lad dem trække i fire timer eller til løgene har stuetemperatur.
  6. Kør æggeblommer i en blender med salt og lidt peber.
  7. Tilsæt den kolde eddikelage og blend godt igennem.
  8. Tilsæt olie lidt efter lidt til det er en fast mayonnaise.
  9. Hak rødløg og frisk estragon fint.
  10. Pisk fløde lettere stift.
  11. Vend fløden forsigtigt i mayonnaisen lidt efter lidt til det er en luftig masse.

 

Tips!

  1. Hvis mayonnaisen er skilt kan du tilsætte lidt koldt vand og pisk rundt.
  2. Du kan også tilsætte bearnaise essens til en mayonnaise hvis du vil have et let udgave.

 

 

Bearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dipBearnaise dip

Lækker opskrift på rejer i marinade af fermenteret lime

rejer i marinade

Rejer i marinade af fermenteret lime

Dette er et sponsoreret indlæg

Rejer i marinade er en af de opskrifter, hvor jeg vil bruge mine fermenterede lime. Min gamle læremester Claus Christensen lærte mig opskriften Rejer i Diabloesauce. Jeg har taget udgangspunkt i opbygningen af denne ret og brugt saften og frugtkødet fra de fermenterede lime. Rejer i marinade er en simpel opskrift, der samtidig er unik og lækker. Man får det søde og bitre fra de fermenterede lime og det stærke fra chilierne.

Jeg har fået lidt inspiration til mine rejer i marinade, fra Bo Bech’s ret, hvor han serverer avokado med Rossini caviar. Jeg synes, han er rigtig god til at få en tallerken til at stråle og se indbydende, og at han har øje for de få elementer. Jeg har fået et super lækkert mandolinjern, og jeg tænkte, jeg ville afprøve det på denne ret. Og nu hvor vi er ved, hvad jeg har brugt af redskaber, synes jeg også, det er værd at nævne min trofaste udstikker. Jeg mener, at en udstikker er ligeså nødvendig i køkkenet som en kniv og skærebræt.

 

Ingredienser:

1 stk – honningmelon

300 g – rejer

3 fed – hvidløg

3 stilke – økologisk frisk timian

2 – økologiske chilier

2 dl – jomfruolivenolie

Salt & peber

2 stk. – limekød

1 dl – limesaft

 

Tilberedning:

  1. Skær kødet fra limene og put det i blenderen.
  2. Tag væsken fra limene og put også den i blenderen.
  3. Pil hvidløg.
  4. Skær chili i mindre stykker (hvis det er meget stærke chilier, så tilsæt mindre efter smag).
  5. Pil bladene fra timianstilkene.
  6. Put både chili og timian i blenderen.
  7. Blend i ca 2 min., til at er homogent.
  8. Tilsæt olivenolie lidt efter lidt.
  9. Krydr med salt og peber.
  10. Bland det med rejerne, og lad dem marinere i 24 timer.
  11. Steg dem i ca 2 min.
  12. Sig rejerne fra væsken og kog væden ind.
  13. Bland rejerne med den indkogte væske.
  14. Servere med tyndskåret honningmelon.

 

Tips!

  1. Marinaden kan bruges til alt, der mangler sødme, bitterhed og et frisk pust.
  2. Du kan udskifte timian med rosmarin, persille eller andre krydderurter, der vil passe til rejer.
  3. Jo længere tid det marinerer, jo bedre er det for smagen. Men det kan sagten bruges efter 2-3 timer.

 

rejer i marinade

rejer i marinaderejer i marinaderejer i marinaderejer i marinaderejer i marinaderejer i marinade