Cookie opskrift med mandler og chokolade

Nemme og super lækre chokolade-cookies

Har du endnu ikke fundet en god cookie opskrift? Nu skal du ikke lede mere! Smagsløgene har lavet den enkleste og lækreste opskrift på de bedste cookies! Det tager under 1 time, og så har du varme og hjemmebagte cookies til et koldt glas mælk! Der er få ingredienser i, som du måske allerede har i køkkenet, og hvis du ikke har dem, har jeg også skrevet alternativer til dig! Så brug 2 min på at læse vores cookie-opskrift!

Chokolade-cookie-historien

Cookie-opskriften blev opfundet af den amerikanske kok Ruth Graves Wakefield og Sue Brides i 1938. De opfandt opskriften i perioden, hvor de ejede Toll House Inn i Whitman, Massachusetts. I den tid var Toll House Inn en populær restaurant, der serverede hjemmelavet mad med fokus på nye råvarer. Historien siger, at opskriften blev lavet ved en fejl, da de forventede, at chokoladen ville smelte og blive til en chokoladekage. En rigtig lækker søndagsupser!

I 1938 blev Wakefields kogebog (Toll House Tried and True Recipe) udgivet, og det var en af de første gange, man så en opskrift, der indeholder noget, som ligner en cookieopskrift. Opskriften blev kaldt: “Toll House Chocolate Crunch Cookie”, og den blev hurtig en favorit i de amerikanske hjem og senere hen i hele verden.

Historien siger også, at i løbet af anden verdenskrig delte soldater fra Massachusetts, der var stationeret i udlandet, cookies. De modtog forsyninger fra soldater hjemme fra andre dele af USA. Der gik ikke lang tid, førend de alle gik hjem og efterspurgte den delikate og sprøde cookie. Der siges også at Toll House-cookies og Wakefield blev oversvømmet med efterspørgsler på deres berømte cookie-opskrift. Således begyndte historien på den “dille” for chokolade-cookies. Opskriften til chokolade-cookies blev bragt til England i 1956, af Maryland Cookies, der er et af Storbritanniens bedst sælgende chokoladechips. Du kan læse meget mere om historien her!

Cookies med chokolade og nødder

I vores opskrift er der både nødder og chokolade i! Men det er ikke alle, der kan lide eller tåle chokolade og nødder. Så jeg har nedenfor skrevet nogle tips til vores opskrift, hvis du ikke vil have chokolade eller nødder i. Opskriften er super nem og tager 20 min. at lave, og så skal din cookiedej bare hvile i køleskabet 30 min. og derefter i ovnen i 13 min. på 170° C. Nemmer bliver det ikke at lave lækre hjemmelavede cookies. Som jeg har skrevet nede i vores tips, er det ikke sikkert, du kan få fat i muscovadosukker, og du kan uden problemer bruge brun farin eller honning. Noget, som jeg synes, er super nice, er også, at der er nogen, der har taget cookie-opskriften “to the next level” og lavet en cookie-sandwich. Altså to cookies der er lagt sammen med is. What’s not to like? Altså det skriger diabetes 2, men det skal da prøves!

Cookies med chokolade

En cookie-opskrift er meget sjældent uden chokolade, da det virkelig er lækkert. Jeg har nu prøvet at teste opskriften over to omgange, og jeg synes personligt, at to forskellige chokolader er mere end dobbelt så godt end en slags. I vores opskrift har jeg brugt en 75% mørk chokolade og en hvid chokolade. Men der  er ingen, der straffer dig for at gå hele vejen og lave en triple!

Cookies uden æg?

Kan du lave en cookie opskrift uden æg? Svaret er JA! Æg er et bindemiddel, der sagtens kan erstattes. Er du veganer, ved du sikkert allerede dette og kender mange flere alternativer, end dem jeg lige nævner her. Men hvis du ikke vil have æg i dine cookies, kan du bruge disse bindemidler;

  • Peanutbutter
  • Agar agar
  • Soyaprotein
  • Æblesauce

Cookies uden chokolade

Kan du ikke lide eller tåle chokolade? Så er der masser af andre alternativer! Jeg er personlig ikke så vild med chokolade, men lige i cookies kan jeg godt lide det! Men hvad er der af alternativer som er lækkert at komme i en cookie opskrift? Jeg synes, at friske bær, peanutbutter og sukkersyltede bær altid er et kæmpe hit! Det, der er det fede ved denne opskrift, er at man nemt kan skifte chokolade og nødder ud med noget, der bedre passer en selv!

 

Ud af denne opskrift får du 16 stk. cookies

 

SE OGSÅ: Biscotti med havtorn og appelsin

SE OGSÅ: Choux au craquelin små lækre kager

 

Ingredienser:

150 g – smør

100 g – rørsukker

100 g – muscovadosukker

1 stk. – vaniljestang

½ – skal fra en citron

200 g – mel

1 tsk. – bagepulver eller natron

50 g – 75% mørk chokolade

50 g – hvid chokolade

60 g –  mandler

 

Fremgangsmåde:

  1. Skrab vaniljekorn ud fra vaniljestangen, og fordel med noget at sukkeret.
  2. Rør rørsukker, muscovadosukker, vaniljekorn, citronskal, æg og smør godt sammen til en homogen masse, der må helst ikke være sukkerklumper.
  3. Fordel bagepulver eller natron i melet, og sigt den over i sukkermassen.
  4. Hak chokolade og mandler groft.
  5. Bland chokolade og mandler i sukkermassen, og bland det godt rundt.
  6. Læg massen på køl i 30 min.
  7. Fordel massen i klumper på 50g, og rul dem sammen til kugler på en bageplade.
  8. Bag cookies i en forvarmet ovn på 170° C i 13 min.
  9. Lad cookies køle af på en rist, og spis derefter!

 

Tips!

  1. Hvis du ikke er vild med at mandler har skind, kan du bare smutte dem.
  2. Har du ikke muscovadosukker, kan du bruge honning er brun farin.
  3. Vil du gøre dine cookies endnu mere nøddeagtig, så brug 4 spsk peanut butter.

 

Cookie opskrift v Cookie dej Cookie dej Cookie dej Cookie dej Cookie dej Chokolade cookies

 

Gulerodskage med et twist der fjerner enhver form for uhygge

Gulerodskage til dine Halloween?

 

Gulerodskage? JA DA! Det er snart Halloween, og det, synes vi, skal fejres med en gulerodskage. Den har en helt speciel farve, der passer perfekt ind i dit Halloween-tema! Halloween er en amerikansk tradition, der er kommet til Danmark i sin nuværende amerikanske form. Men dagen og aftenen har tidligere været markeret i dansk kultur, omend på en lidt anden måde, og vi kaldte den allerhelgensaften. Ordet Hallowen henviser også til allehelgensaften, da det er en sammentrækning af det skotske All Hallow’s Eve.
Om den er kommet for at blive, det ved vi ikke. Vi er måske også blevet lidt for gamle til at klæde os ud og gå rundt og skræmme folk. Men vi bliver aldrig for gamle til at bage en kage! Kagen er en helt normalt mørdejsbund med vaniljemousse og så gulerodsgelé på toppen. Den tager omkring 1-1,5 time at lave, men det er indberegnet  tid til at moussen stivner osv., så lad dig ikke skræmme, den er super nem at lave. Gulerodskage forbinder man nok mest med en kage, der er bagt i en bradepande med revet gulerod. Vores gulerodskage er lidt anderledes, men den er uhyggeligt god!

 

Vores elskede søster og datter har lavet et lille digt, nyd det til kagen!

Når onde dæmoner de ligger på lur

er kage det eneste middel, der dur

Når hekse og spøgelser hjemsøger dig

så blander du bare en god kagedej

Ånder og ondskab man ikke ka´ li´

forsvinder med denne her opskrifts magi

 

 

Ud af denne opskrift får du en portion til ca. 8-10 personer.

 

Ingredienser:

Vaniljemousse:

200 g – sukker

1 stk. – vaniljestang

5 dl – fløde

4 dl – ymer

6 stk. – husblas

Gulerodsgelé:

800 g – gulerødder

4 stk. – appelsiner

4 stk. – husblas

100 g – sukker

Mørdej:

200 g – mel

100 g – smør

70 g – sukker

1 stk. – æg (stort)

 

Fremgangsmåde:

Mørdejsbund

  1. Tag smør ud af køleskabet.
  2. Bland det sammen med sukker, mel og æg til en homogen masse, se her for introduktioner.
  3. Stil på køl i 30-60 min.
  4. Fordel dejen i tærteformen, og lav nogle små huller i bunden, så den ikke bobler op.
  5. Bag den i ovnen på 180° C i 12 min.
  6. Afkøl bunden.

Vaniljemousse

  1. Put gelatine i koldt vand i 30 min (kan gøres samtidig med, at du laver mørdej).
  2. Mas vaniljestang ud i sukker, så vaniljekornene ikke klumper.
  3. Varm 1 dl fløde op med sukker og vaniljestang i en gryde.
  4. Pisk 4 dl fløde let og luftigt.
  5. Pus husblas i den varme fløde og opløs det.
  6. Bland den varme fløde op i ymeren.
  7. Tag 1/3 af den pisket fløde, og PISK rundt i ymeren.
  8. Vend forsigtig den sidste 2/3 pisket fløde i ymermassen.
  9. Hæld vaniljemoussen i tærtebunden, og lad ca 0,5 cm tilbage til gulerodsgeléen.
  10. Stil på køl eller frost.

Gulerodsgelé

  1. Put gelatine i koldt vand i 30 min (kan gøre samtidig med, at du laver vaniljemoussen).
  2. Pres gulerødder og appelsiner.
  3. Kog saften med sukker, og tilsæt den udblødt husblas
  4. Kom den fingervarme gelé over vaniljemoussen.

Tips!

  1. Istedet for at bruge gelatine kan du også bruge Agar Agar, køb det her.

 

Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage Gulerodskage