Ostevafler med kyllingesalat

Opskrift på ostevafler & kyllingesalat

Jeg savler igen, når jeg sidder og laver denne opskrift til dig! Jeg lavede ostevafler med kyllingesalat, fordi jeg havde tømmermænd, og det passede altså bare perfekt til at kurrer dem. Vafler er ikke kun en dessert! Jeg elsker at bruge den fluffy og sprøde vaffel i det salte køkken. Som du kan se i mine andre anbefalinger, har jeg også lavet Eggs Benedict – nu med vaffel og stenbiderrogn, som jeg synes, du også skal læse! Jeg havde ikke et belgisk vaffeljern, den gang jeg lavede denne opskrift, men jeg er sikker på, at det vil tage opskriften til nye højder!

 

Ud af denne opskrift får du 4 stk. ostevafler med kyllingesalat

 

SE OGSÅ: Eggs Benedict – nu med vaffel og stenbiderrogn

SE OGSÅ: Hønsefond

 

Ingredienser:

Vafler

1 stk. – æg

80g – parmesan ost

2,5 dl – mælk

2 dl – vand

1 tsk – salt

1 spsk – sukker

3 dl – hvedemel

Kyllingsalat

200g – hakket kylling

1 dl – mayonnaise

1 dl – cremefraiche

1 bdt – purløg

1 tsk – dijon sennep

1 spsk – citronsaft

2 stk – syltede agurker

1 tsk – salt & peber

1 tsk- sukker

 

Fremgangsmåde:

Vafler

  1. Riv parmesanost fint.
  2. Pisk æg, parmesanost, mælk, vand, salt og sukker sammen til en homogen masse.
  3. Sigt mel i, og pisk grundigt igennem.

Kyllingsalat

  1. Bland mayonnaise, cremefraiche, dijon sennep, citronsaft, salt & peber og sukker sammen til en dressing.
  2. Skær purløg fint ud.
  3. Hak kylling og syltede agurker fint. Jeg har brugt noget kylling, som jeg havde til overs, da jeg lave hønsefond.
  4. Bland purløg, hakkede kylling og dressing sammen.

 

Tips!

  1. Du kan bruge alle slags ost. Dog vil jeg anbefale en fast og stærk ost så man kan smage den i dine vafler!
  2. Har du noget chilisauce, er dette den perfekte tømmermændsmad. Vil du gerne lave din egen chili sauce, så se den Diyfoodblog har lavet her.

 

Ostevafler Ostevafler Ostevafler Ostevafler

Mango med citron og salt

En frisk, sød og salt snack!

Jeg elsker mango, som er sød og saftig. Jeg spiser det rigtig tit som en lille snack. Jeg synes den har sin helt egen smag, som ikke minder om nogen anden frugt. Jeg elsker at spise den, som den er, men jeg så for et stykke tid siden en serie, hvor en af personerne fortalte, at hun som barn fik mango med citronsaft og salt. Det måtte jeg selvfølgelig prøve, og nu er jeg blevet helt hooked på det. Jeg har også prøvet andre smagsvarianter, dem kan du se under tips. Så hvis du bliver lækkersulten, så prøv denne lille hurtige snack.

Mango er en stenfrugt, som kan fåes i flere farver, men selve kødet er gult/orangegul og smager sødt. I midten sidder der en stor flad sten, som skal skæres ud. Det er kun selve frugtkødet man kan spise, men det er også super lækkert. For at være spiseklar skal mangoen være moden. Den skal ikke være lige så hård som et æble, men give lidt efter hvis man trykker på den. Den må gerne have små sorte prikker og dufte af mango. Hvis den bliver for blød, synes jeg ikke, den er så lækker, men den kan sagtens bruges i en smoothie eller chutney.

 

Ingredienser:

2 – mango

1 – citron

lidt flage salt

Tilberedning:

  1. Vask mangofrugterne, og skræl dem.
  2. Brug en mangoskærer eller følg vejledning herunder.
  3. Skær et lille stykke af spidsen, så mangoen står bedre fast.
  4. Ud fra midten hvor stilken har siddet (ca ½ cm ud fra stilken), skærer man på den brede side ned langs med stenen.
  5. Gør ligesådan med den anden side.
  6. Skær nu siderne af ved at skære rundt langs stenen.
  7. Nu kan du skære den i mindre stykker, som du ønsker.
  8. Dryp lidt citronsaft over.
  9. Drys med lidt flagesalt og nyd.

Tips!

  1. Du kan bruge lime i stedet for citron.
  2. Prøv at blande citron eller lime saft med vaniljekorn eller lidt sød chili, inden det dryppes over mangoen.
  3. Mangoen kan bruges i en salat med rødløg, cherrytomater, fetaost, et dryp olivenolie og et drys sød chili.

 

Mango

Mango

Mango

Mango

Mango

Stop madspild – kirsebærvin


Kirsebærvin til kirsebærsauce i det salte køkken!

“Stop madspild-kirsebærvin” er første indlæg i en serie om madspild, som vi glæder os til at dele med jer. Her på smagsløgene elsker vi god mad, men vi hader madspild. Når man laver meget mad, vil der altid være rester af råvarerne eller af det tilberedte mad, for man kan ikke ramme helt spot on hver gang. Vi synes det er fedt, hvis man kan bruge alt og spare både på pengepungen, resurser og naturen. Så vi har lavet en kategori, der hedder stop madspild, her vil vi lægge vores tips og ideer til, hvordan man kan bruge og genbruge rester.

Vi lægger ud med ideer og en opskrift på, hvordan du kan få brugt resterne af din kirsebærvin. 1. Du kan fryse vinen til senere brug. 2. Panna cotta med blide kys. 3. Du kan lave en gele, som er god på ost eller ovenpå kager og desserter. 4. Lave syltet frugt i kirsebærvin og servere med vaniljeis. 5. Rodfrugter i ovnen med krydderurter. 6. Kog kirsebærvinen ind til en sirup (evt. med krydderier), og kom ristede nødder/mandler i. 7. I syltede rødløg.
Desuden kan du lave en kirsebærsauce, altså ikke den traditionelle til risalamanden, men en brun sauce i det salte køkken. Vi har brugt de grøntsager, vi lige havde, men du kan sagtens bruge andre grøntsager. Vi har også kommet tørret porretoppe i, men har du friske, så brug endelig dem. Brug i det hele gerne af, hvad  du har af både friske og tørrede løg og grøntsager. Om du har lidt eller meget kirsebærvin, så brug det du har. Vi havde også en rest fløde fra fryseren, som kom i til sidst, men du kan også runde af med iskolde smørtern. Kan serveres til en god bøf eller andebryst.

 

Ingredienser:

smør eller olie

2 stk. – mellemstore rødløg

2 stk. – gulerødder

2 fed – hvidløg

1 stk. –  porre, eller tørret porretoppe (se tips)

1 lille buket – frisk timian

1 stk. – laurbær blad, frisk eller tørret

½ tsk – hele peberkorn

1 tsk -urtebouillon (se opskrift her)

1 drys – allehånde

5 dl – kirsebærvin

2 dl – kalvefond

2 dl – fløde (eller hvad du har)

Worcestershire sauce

gastrik (se opskrift her)

groft salt

lidt friskkværnet peber

evt. kulør

Fremgangsmåde:

  1. Skær de rene grøntsager i tern.
  2. Brun grøntsagerne godt i lidt smør/olie.
  3. Kom timian, porretoppe, peberkorn, laurbærblade og allehånde i.
  4. Hæld kirsebærvinen i, og lad det koge ind, til det er halveret.
  5. Tilsæt kalvefond, og lad det simre – gerne i et par timer.
  6. Når saucen er kogt ind, sigter du den gennem en finmasket si. Hæld derefter saucen tilbage i gryden.
  7. Du kan nu montere saucen med kolde smørtern eller springe til næste trin.
  8. Hæld fløden i, og kog godt igennem, jævn evt. med lidt maizena.
  9. Smag saucen til med Worcestershire sauce, gastrik, salt og peber.
  10. Hvis du vil have kulør i, så er det nu, ellers er din sauce klar til servering.

Tips!

  1. Når du gør porre rene, så smid ikke resterne/toppene ud. Du kan fryse dem eller tørre dem. De tørrede kan holde meget længe.
  2. Bruger du frossen fløde, så rør den op med lidt maizena, så saucen ikke skiller.

 

Stop madspild-kirsebærvin

Stop madspild-kirsebærvin

Stop madspild-kirsebærvin

Stop madspild-kirsebærvin

Stop madspild-kirsebærvin

Juleflæsk med sennepscreme, rødbede-bromærsalat og knas

Flæsk på den fede måde!

Juleflæsk er en ret, der vækker minder. Det er nemlig en ret, vi altid fik til julefrokost ved vores bedste. Jeg har tit lavet den, for den er nem at lave og smager godt. Kogt flæsk lyder måske lidt klamt, men når det er blevet koldt, smager det forrygende med stærk sennep og syltede rødbeder, som forøvrigt er det traditionelle tilbehør. Jeg vil foreslå, at du går efter kogeflæsk med meget kød, og knap så meget fedt. Juleflæsk kan spises både som en del af en frokost og alene, men det er også godt i madpakken. Jeg ved faktisk ikke, hvad det hedder rigtigt, men i vores familie har det altid heddet juleflæsk. Jeg har prøvet at lave en anderledes juleflæsk, stadig med sennep og rødbede, men med et par nye tiltag. Jeg håber, du kan lide min version. Kom gerne med tilbagemelding om, hvad du synes.

Juleflæsk tager lidt tid at lave, da det skal ligge på køl et par dage. Men det er meget nemt at lave, så lad dig ikke afskrække af tiden. Ifølge min mor fik de altid  i hendes barndomshjem flæsket med stuvet hvidkål. Spiser du juleflæsk med andet tilbehør, så vil vi meget gerne høre om din tradition.

Hvis du vil have mere inspiration til julefrokostbordet, så se vores opskrift på stegt pindsvin her (og husk: det er ikke et ægte pindsvin, det er bare navnet på retten ;-)).

 

Ingredienser:

1 kg – mager kogeflæsk uden ben

Kogelage:

4 tsk – groft salt (2 tsk pr liter vand)

2 l – koldt vand

1 – stort løg

1 fed – hvidløg

2 – laurbær blade, friske eller tørrede

½ tsk – hele peberkorn

1 stk – stjerneanis

6 stk – hele nelliker

Saltlage:

2 spsk  – brun farin

1½ dl – groft salt

1½ l – vand

2 spsk – eddike

Rødbedesalat:

5oo g – rødbeder

vand

groft salt

400 g – brombær

1 dl – sukker

0,75 dl – balsamicoeddike

1 tsk – groft salt

lidt friskkværnet peber

Sennepscreme:

1 dl – cremefraiche 18 %

2 spsk – dijonsennep

2 spsk – grov sennep med hele sennepsfrø i

1 spsk – akaciehonning

½ bøtte – purløg eller et lille bundt

groft salt

friskkværnet peber

Pynt:

Rødløg i tynde skiver og friske brombær

 

Fremgangsmåde:

Juleflæsk:

  1. Kom flæsket i en gryde med det kolde vand.
  2. Bring det i kog, og skum for urenheder.
  3. Skær løget i både, og del hvidløget i to.
  4. Kom alle ingredienser i, og lad det simre med låg i ca. 1½ time (mærk om kødet er mørt med en kødnål).
  5. Imens laver du saltlagen.
  6. Kom salt og farin i en skål, og hæld ½ l kogende vand over.
  7. Rør til salt og sukker er helt opløst.
  8. Fyld op med koldt vand og eddike.
  9. Lad kødet køle ned i kogeladen ½-1 time.
  10. Læg flæsket i skålen med saltlage.
  11. Læg en tallerken eller andet over for at presse/holde kødet under lagen, og kom låg på.
  12. Sæt på køl i to døgn.

Tilbehør:

  1. Tænd ovnen på 150 °C.
  2. Start med at skære sværen af flæsket (læg flæsk på køl igen).
  3. Hvis der er meget fedt, så skær det fra.
  4. Skær sværen i mindre stykker, og læg på en bageplade.
  5. Drys med groft salt, og sæt dem i ovnen 1 time –  1½ (alt efter hvor små stykkerne er).
  6. Læg på køkkenrulle, og køl af.
  7. Kog rødbederne i letsaltet vand 45 – 60 min. (afhængig af tykkelse). De må ikke koge ud, der skal være bid i.
  8. Læg dem i koldt vand.
  9. Kom brombær i en gryde med sukker, eddike, salt og peber.
  10. Lad gryden stå på lavt blus, til brombærrene danner væde.
  11. Skru så op, og lad det småkoge i ca. 30 min, til det er en temmelig tyk marmelade.
  12. Smag om der mangler sur eller sødt, og tilsæt evt. mere eddike eller en sjat akaciehonning.
  13. Lad det køle helt af.
  14. Fjern skindet på rødbederne, og tør dem.
  15. Riv rødbederne groft, og kram dem, så der bliver frigivet væde.
  16. Hæld væden fra, og bland med brombærmarmeladen.
  17. Smag om der mangler syre, sødt og salt, der skal være en sursød balance.
  18. Rør cremefraiche med sennep, honning, purløg, salt og peber.
  19. Server juleflæsket med sennepscreme, rødbedesalat, rødløg og flæskesvær.

 

Tips!

  1. Kødet og tilbehøret kan laves flere dage i forvejen.
  2. Kødet kan laves og fryse.
  3. Har du ikke tid nok, kan du droppe sennepscreme og bruge dijonsennep.

 

Juleflæsk

Juleflæsk

Juleflæsk

Juleflæsk

Juleflæsk

Juleflæsk

Hjemmelavede spareribs – først i sous vide og så på grill

Spareribs i sous vide !

Vi synes, at spareribs er noget af det lækreste at spise. Især når de er lavet i sous vide, og derefter har været en tur på grillen. De bliver møre, saftige og fyldt med god smag. Det tager noget tid at forberede, men når de først har været en tur i sous viden, så kan de fryses, og så er det super nemt at hive nogle ben frem og grille. Du får vores opskrift på rub og barbecuesauce, men du kan naturligvis bruge dine egne opskrifter eller kombinere flere. Du kan servere spareribs med alt muligt. Men pommes frites, coleslaw og barbecuesauce eller ovnkartofler og en skål salat er altid sikre vindere her hos os.

Spareribs findes i mange variationer rundt omkring i verden, men ordet stammer vist fra det tyske ribbesper, der betyder ribben på spyd. Før i tiden kendte vi dem i Danmark som revelsben, og i Kina er det en af de mest almindelige dele af den kantonesiske siu mei, der kan beskrives enkelt som grillet kød på spyd. I Irland findes de i en ret kaldet bodice, hvor de bliver serveret kogt. Vi kan nu bedste lide dem grillet, for så er de nemlig både saftige og sprøde.

 

 

Ingredienser:

6 kg spareribs/kamben

klassisk sennep fra Lehnsgaard

Rub:

6 spsk – farin

6 spsk – groft salt

4 spsk – paprika

2 tsk – cayennepeber

2 spsk – løgpulver

1 spsk – hvidløgspulver

2 tsk – sort peber

2 spsk – Colman’s sennepspulver

2 spsk – tørret oregano

2 tsk – spidskommen

2 tsk – tørret urtebouillon

Barbecuesauce se opskrift her

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle krydderierne til rubben.
  2. Fjern hinden/membranen, der sidder bag på kambenene.
  3. Kom et tyndt lag sennep på benene. (Lettest med en pensel)
  4. Fordel rubben på benene, og masser det godt ind.
  5. Vakuumpak benene, og læg dem på køl i 24 timer.
  6. Tænd sous viden på 63° C.
  7. Når den er varm, så kom de vakuumpakkede ben i, og giv dem 24 timer.
  8. Skal de grilles med det samme, så tag poserne op, og lad dem køle af en ½ -1 time. (Ellers spring til punkt 13 )
  9. Fjern skyen fra benene, og gem den evt. se tips nr. 3.
  10. Pensel benene med barbecuesauce, og kom dem på grillen.
  11. Pensel barbecuesauce på tre gange i alt på alle sider.
  12. Server med barbecuesauce.
  13. For senere brug kom benene i isvand for at køle dem hurtigt ned.
  14. Sæt dem i køleskabet et par timer, inden du fryser dem.

Tips!

  1. Vil du have røgsmag, så kan du tilføje røget paprika eller give dem en omgang røg inden de grilles.
  2. Du kan bruge sød sennep.
  3. Bland små nye kartofler med skyen, nogle gode klatter smør, salt og peber. Sæt dem i ovnen ved 200° C i ca 30 min.
  4. Har du ikke en sous vide, kan du koge (simre) spareribsene i 40 min. inden grillning.

 

Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs Hjemmelavede Spareribs

Smagsløgenes hjemmelavede barbecuesauce

Lækker barbecuesauce til grillmaden!

Det ser ud til, at barbecuesaucen er opstået i Amerika i de tidlige kolonidage i det 17. århundrede. Man baserer den formodning på engelsk og fransk litteratur i de følgende to hundrede år. Men det er svært at vide præcist, og i de tidligste kogebøger findes der heller ingen opskrifter. Hvad, der til gengæld er helt sikkert, er, at den første kommercielle og masseproducerede barbecuesauce kom på markedet d. 31. januar 1909. Firmaet bag lå i Atlanta og hed Georgia Barbecue Sauce Company. Først 31 år efter kom Heinz på banen med deres, og den kan man stadig købe den dag i dag.
Men her på smagsløgene laver vi vores egen version, og vi lægger opskriften på her i dag, så du forhåbentlig kan få glæde af den, og så folk om 400 år kan se, at i vores tid blev barbecuesauce-opskrifter flittigt brugt og delt.

Vi griller rigtig meget, og synes derfor det er dejligt, hvis man altid har en god barbecuesauce klar. Barbecuesaucen kan bruges som marinade, smøres på kødet, når det grilles, og desuden bruges som tilbehør til maden. Den er suveræn til spareribs, nakkekoteletter og kylling, og helt generelt er den god til fede kødstykker. Saucen kan holde længe på køl, men husk, hvis man bare tager lidt, så skal der bruges en ren ske hver gang, så holder det længere. Jeg kan rigtig godt lide at bruge Heinz Ketchup, men du bruger selvfølgelig den ketchup, du bedst kan lide. Du kan også sagtens lave det stærkere, hvis du vil have det.

Lav din egen barbecuesauce, så er du altid klar til at grille.

 

Ingredienser:

½ dl – olie

1 stort – løg

2 fed – hvidløg

5 dl – ketchup f.eks. Heinz

3 dl – farin

2 spsk – soya

1 spsk – citronsaft/eddike

2½ spsk – worcestershire sauce

2 tsk – paprika

½ tsk – cayennepeber

1 tsk – hvidløgspulver

1 tsk – løgpulver

groft salt

sort peber

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg og hvidløg meget fint.
  2. Brun løgene i lidt af olien.
  3. Kom alle ingredienser i.
  4. Kog det op, og lad det simre nogle minutter.
  5. Smag til, om der skal mere surt, sødt, salt eller bittert i.
  6. Blend det eventuelt.
  7. Sæt barbecuesaucen på køl, hvis du ikke skal bruge det med det samme.

Tips!

  1. Vil du have røget smag, så tilsæt røget paprika.
  2. For den hurtige udgave, så undlad det friske løg og hvidløg, bare røre alle ingredienser sammen.

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Nybagte mandelsmåkager!

Biscotti er en klassisk italiensk mandelsmåkage. Biscotti betyder dobbeltbagt, og kagerne skal rigtignok også bages af to omgange. Biscotti er en tør sprød småkage, som traditionelt bliver dyppet i Vin Santo. Det er en småkage, som kan holde sig meget længe, da den er tørret. Man kan servere den til både te, kaffe og som sagt Vin Santo.

Jeg elsker kage, faktisk så meget at jeg tit og tæt må høre på lidt kærlig mobning fra familien. Men jeg står gerne ved, at jeg er en kageelsker. Ingen kaffe uden noget til, men det behøver ikke være de store kager, en lille lækker sag som mandelsmåkager kan godt gøre det.

Det er en rimelig nem og hurtig småkage at bage, og den kan varieres i det uendelige. Om man vil spise den som tør og sprød, eller om man vil vælge dyppemetoden, det er nok en smagssag. Og man kan heldigvis gøre, som man vil. Så er du til en god stærk kop kaffe og lidt knas, så kan jeg anbefale biscotti.

 

Ingredienser:

250 g – hvedemel

250 g – rørsukker

1 tsk. – bagepulver

1 tsk. – vaniljepulver

150 g – mandler

2 – æg

10 spsk. – havtornflager

1 drys – salt

revet skal af 1 økologisk appelsin

evt. appelsinsaft

 

Tilberedning:

  1. Tænd ovnen på 175° C
  2. Bland mel, sukker, bagepulver, vanilje, havtorn, salt og revet appelsinskal rigtig godt.
  3. Kom mandlerne i, og vend alt godt rundt.
  4. Tilsæt æggene, og saml dejen til en ensartet dej. Kom evt. lidt appelsinsaft i, hvis dejen er alt for tør.
  5. Tril dejen ud til to aflange pølser (brug evt. lidt mel til at rulle ud i).
  6. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem lidt flade.
  7. Bag i ovnen ved 175° C i 30 min. (afhængig af ovnen).
  8. Tag de halvbagte kager ud, og skru ovnen ned til 100° C.
  9. Lad kagerne køle af i 10 min., og skær dem så i 1 cm tykke skiver.
  10. Læg skiverne på bagepladerne igen med skærefladen nedad.
  11. Lad kagerne tørre ca. 10 min. i ovnen.
  12. Afkøl kagerne på bageristen.
  13. Opbevares i lufttæt kagedåse.

Tips!

  1. Brug en brødkniv til at skære med.
  2. Du kan bruge andre nødder.
  3. Prøv at komme chokolade i.
  4. Du kan bruge mange andre krydderier.

 

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Biscotti med havtorn og appelsin

Churros med stenbiderrogn og hollandaise

Lækre churros med stenbiderrogn og hollandaise

Du forbinder måske churros, med noget du får i Tivoli eller andre forlystelsesparker, men vi ville gerne prøve at give denne formidable dessert vores eget lille tvist. Churros bliver også kaldt spanske donuts, måske fordi de er lavet af en vandbakkelseslignende dej og friturestegt. I Spanien bliver de ofte spist til morgenmad eller dyppet i varm chokolade, men vi ville gerne bruge dem i det lidt mere salte køkken, så vi har derfor kombineret dem med stenbiderrogn og hollandaise, så de passer perfekt til en appetizer eller lille forret. Som du nok kan se på billedet, er de ikke formet med kanter som en churros i Tivoli er, men vi syntes, de skulle se lidt anderledes ud, nu hvor vi lavede dem i en anden sammenhæng. Men vil du gerne have en sprøjtepose og tyl, der laver en rigtig churro, som den plejer at ud, så kig her. Er du ikke sikker på, at du kan lave en hollandaise, eller har du ikke tid til det, kan du også lave en helt anden dyppelse til dine churros, du kan f.eks. lave denne lækre dobbelt bacon/cheese-dressing.

 

Ud af denne opskrift får du en portion til ca. 8 personer.

 

Ingredienser:

Churros

60 g – smør

2,5 dl – vand

1 tsk. – salt

1 tsk. – sukker

1 tsk. – rosa peber

1-2 stk. æg (Alt efter størrelse)

Olie til fritering, vi brugte ca. 0,5 l smagsløst olie

Hollandaise

4 stk. – æggeblommer

3-4 spsk. – citronsaft

1/2 tsk. – groft salt

200 g – smør (klaret smør)

peber

et drys sukker

Stenbiderrogn

200 g – stenbiderrogn

Karse til pynt

 

Fremgangsmåde:

Churros

  1. Smelt smør, vand, salt og sukker i en gryde på mellemvarme.
  2. Tag gryden af blusset, og sigt melet i lidt efter lidt.
  3. Tag gryden over på varmen, og pisk til det slipper gryden. Det må ikke brænde på, så pisk hele tiden.
  4. Kom massen i en skål eller røremaskine, og tilsæt ægget og det knuste rosa peber.
  5. Kom derefter massen i en sprøjtepose med tyl.
  6. Varm olien op på 180° C.
  7. Sprøjt massen ud i spiraler i olien, pas på du ikke tilsætte for meget masse, da churros udvider sig.

Hollandaise

  1. Vi lavede vores hollandaise på Termomixeren, men fremgangsmåden er den samme.
  2. Kom æg, salt, peber og citron i en gryde, og pisk det over svag varme, til det har en luftig konsistens.
  3. Klar smørret ved siden af, og kom det i æggeblommemassen lidt efter lidt, til det har en fast og luftig konsistens.
  4. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

Tips!

  1. Hvis din hollandaise skiller, kan du bruge iskoldt vand til at samle den igen.
  2. Kan du ikke få fat på stenbiderrogn, kan lakserogn eller caviar være lige så godt!

 

Churros Churros Churros Churros Churros Churros

Knoldselleri bagt i Römertopf med ramsløgssmør

Knoldselleri, ramsløg & æble – roden til at godt!

Hvad skal vi have til middag? Ja, det er det evigt tilbagevendende spørgsmål. Jeg gør tit det, at jeg ser, hvad vi har, og så prøver jeg at lave mad ud fra det. Med flere knoldselleri i køleskabet og haven fyldt med ramsløg, blev det et naturligt udgangspunkt for aftensmaden. Jeg har før lavet saltbagt selleri, men ville denne gang prøve, om den ikke kunne laves i min Römertopf, og ramsløgene kunne jeg så lave noget sauce af.
Det blev til Knoldselleri bagt i Römertopf med ramsløgsmør, og det blev faktisk ret godt. Bortset fra at sellerien skal have et par timer, så er det virkelig nemt og hurtigt at lave. Jeg serverede små nye kartofler og koteletter til, men det kan serveres til mange andre ting – f.eks. hakkebøf og frikadeller. Jeg brunede og krydrede koteletterne, kom dem i et fad, hældte stegefedtet og en sjat vand ved, og så kom de i ovnen med sellerien de sidste 30 minutter .

En Römertopf er en stegeso, og en stegeso kan være lavet af ler, støbejern, glas osv., og så er der låg til. En Römertopf er lavet af ler, og hvad kan man så bruge den til? Jo, man kan langtidsstege i den, for så får man lækkert saftigt og mørt kød (oksesteg, nakkefilet, lam, kylling osv.). Man kan også koge og bage i den, og man får de lækreste sprøde og saftige brød, når man bruger den. Kommer man f.eks. en oksebov  i stegesoen med rodfrugter og krydderurter, hælder væske i (vin, øl, vand, most eller bouillon), lægger låg på, sætter den i en kold ovn og tænder den på 150 – 200° C., så kan den stå der og hygge sig til stegen er mør. Det tager et par timer, alt efter hvad der er i. Imens gælder det så bare om at nyde både duft og smag, der er suveræn.

 

Ingredienser:

1 – knoldselleri

1 spsk. – olivenolie

2 spsk. – groft salt

1 dl – vand

150 g – smør

1 – zittauerløg

10 stk – ramsløgsblade

2 stk. – æbler

1 spsk. – citronsaft

½ tsk – dijonsennep

½ tsk. – worchestersauce

salt og peber

 

Fremgangsmåde:

  1. Fyld din Römertopf med vand. (Både bund og top)
  2. Skrub sellerien godt med en stiv børste, og hvis der er steder, den er meget beskidt, så skær det evt. af.
  3. Smør Römertopfen ind i olie, og fordel saltet godt på sellerien. (Det er nemmest med hænderne).
  4. Hæld vandet fra Römertopfen, læg sellerien i, og hæld 1 dl vand ved.
  5. Læg låg på, og sæt i ovnen ved 200° C. i ca. 2 timer. (Afhænger af størrelsen på selleri og ovnen).
  6. Tjek henad vejen, om det er nok, eller om der skal lidt mere vand ved.
  7. Kom smør i en kasserolle, og lad det simre, til det får lidt farve.
  8. Skær løget i små tern, hæld dem ned til smørret, og lad det simre lidt med.
  9. Hak ramsløg fint.
  10. Skræl æblerne, og skær dem i små tern.
  11. Kom æblerne i en skål, og vend dem med lidt citronsaft og et drys sukker.
  12. Hæld ramsløg i gryden, og lad det hele stege lidt.
  13. Kom æbletern, citronsaft, dijonsennep, Worcestershire Sauce og lidt salt og peber ved.
  14. Lad så det hele stege lidt.
  15. Smag, om der skal mere dijonsennep, Worcestershire Sauce, salt og peber i.
  16. Tag sellerien ud, skær i tykke skiver, og server med saucen.

 

Tips!

  1. Hvis du ikke kan skaffe ramsløg, kan du bruge hvidløg.
  2. Du kan bruge en anden stegeso end Römertopf eller en ovnfast skål med låg.
  3. Du kan servere sellerien hel. Skær toppen af, og hæld evt. lidt sauce over.
  4. Du kan sagtens bruge andre krydderier.
  5. Brug en færdig og frossen ramsløgsmør. Smelt den, så går det hurtigt.

 

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

knoldselleri

Rejemad med vagtelæg og ramsløgsmayonnaise

Grøn rejemad med forår og vagtelæg!

Jeg lavede for nogle uger siden et indlæg med rugklatter, hvor jeg skrev, at jeg troede, det kunne være lækkert med rejer og ramsløgsmayonnaise. I dag fik jeg så lyst til at prøve det, og det blev til en alternativ rejemad med vagtelæg og ramsløgsmayonnaise. Hr Hauge blev prøveklud, der var ikke en eneste tilbage, og jeg fik at vide, de godt måtte laves igen. Min familie er mine hårdeste og ærligste kritikere, så når noget bliver godkendt, bliver mor her glad. Der blev rigeligt med ramsløgsmayonnaise, men det gør ikke noget, for det er så lækkert til mange andre ting – f.eks. en kartoffel- eller tomatmad. Der er også lidt ekstra af rugklatterne, så man kan koge lidt flere æg og øge mængden af rejer, så er der til flere personer eller et par lækkersultne natmadsspisere.

Vi har masser af ramsløg i haven, så der vil blive lavet en del med ramsløg her i den kommende tid. Skulle du få lyst til at lave ramsløgssalt eller ramsløgsmør, så kan du finde opskrifterne her på bloggen. Hvis du ikke kender ramsløg og alligevel vil ud i skoven for at plukke dem, så vær forsigtig, for der findes nogle giftige forvekslinger.

 

Ingredienser:

Rugklatter

1 dl – ruggryn

½ dl – øl

1½ dl – vand

1 knivspids – maltmel

½ tsk. – salt

1 drys – sukker

1 spsk. – mel

1 stk. – æg

smør til stegning

Ramsløgsmayonnaise

1 bdt. – ramsløgsblade (Ca. 80 g)

2-3 dl – smagsneutral olie

3 stk. – æggeblommer (evt. pasteuriseret)

½ –  citronsaft

1 tsk. – dijonsennep

1 tsk. – sukker

1 tsk. – groft salt

friskkværnet peber

Topping

600 g – skalrejer

6 – vagtelæg

Pynt

Dild eller andet grønt

 

Fremgangsmåde:

Rugklatter  (ca. 10 stk)
  1. Kom ruggryn, øl, vand, maltmel, salt og sukker i en gryde.
  2. Kog op, og lad det så simre, til det er blevet til grød. (Husk at røre, så det ikke brænder på)
  3. Tag gryden af, og lad det køle af.
  4. Hæld mel og æg i grøden, og pisk det godt sammen.
  5. Steg rugklatter i smør på en blinispande. (Du kan sagtens bruge en almindelig pande)
Ramsløgsmayonnaise (Vil du lave mayonnaisen på Thermomixer, så se længere nede)
  1. Vask ramsløgsbladene grundigt, og klip/hak dem i grove stykker. (Det gør det nemmere at blende dem.)
  2. Lun olien til ca. 56° C. (Det er, når du ikke længere kan stikke en finger i olien)
  3. Blend olie og ramsløgsblade godt og grundigt og gerne 3 – 4 min.
  4. Lad det stå og trække lidt, inden du sier olien.
  5. Pisk æggeblommer, sennep, citronsaft, sukker, salt og peber sammen, så det bliver luftigt.
  6. Ramsløgsolien tilsættes lidt ad gangen, imens der piskes, til man får en lækker tyk konsistens.
  7. Smag, om der skal mere sukker, salt, peber eller citronsaft i. Sæt mayonnaisen på køl.
Thermomix ramsløgsmayonnaise
  1. Vask ramsløgsbladene grundigt og klip/hak dem i grove stykker. (Det gør det nemmere at blende dem.)
  2. Kom ramsløg og olie i thermomixeren.
  3. Indstil Thermomix til 4 min/55°/Trin 4.
  4. Lad det stå og trække lidt.
  5. Si olien igennem en fintmasket si, og lad den køle helt af.
  6. Rengør imens skålen.
  7. Kom æggeblommer, sennep, citronsaft, sukker, salt og peber i skålen. (Skålen må ikke være varm)
  8. Indstil Thermomix til 4 min/Trin 4.
  9. Lad maskinen piske æggene sammen et par sekunder, hæld så ramsløgsolien i lidt ad gangen. (Se tips)
  10. Smag, om der skal mere sukker, salt, peber eller citronsaft i. Sæt mayonnaisen på køl.
Æg og rejer
  1. Kom vagtelæggene i spilkogende vand, og kog dem 2½ min.
  2. Kom æggene i iskoldt vand, og lad dem køle helt ned, inden du piller dem.
  3. Pil rejerne, og læg dem til afdrypning.
  4. Skær vagtelæggene i halve. (Eller hvordan du synes)
  5. Anret rugklatter på en tallerken, fordel rejer, læg æg og ramsløgsmayonnaise på, og pynt.

 

Tips!

  1. Når du laver mayonnaisen, er det vigtigt at hælde olie i lidt ad gangen. Først dråbevis og derefter med langsom øgning.
  2. Hvis mayonnaisen ikke vil tykne, kan du starte forfra med en ny æggeblomme og piske den tynde mayonnaise i lidt efter lidt.
  3. Har du ikke ramsløg, kan du bruge et fed hvidløg og persille.
  4. Se anden opskrift med rugklatter her.

 

Rugklatter med rejer, vagtler og ramsløgmayonnaise

Rugklatter med rejer, vagtler og ramsløgmayonnaise

Rugklatter med rejer, vagtler og ramsløgmayonnaise

Rugklatter med rejer, vagtler og ramsløgmayonnaise

Rugklatter med rejer, vagtler og ramsløgmayonnaise

Rejemad